Debet og kredit: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎De fem grundlæggende kontotyper i regnskabsvæsen: debitor- og kreditorkonti. meget kort.
Linje 75:
|}
 
I eksemplet ovenfor angiver "X"'et i debetkolonnen at en debettransaktion på en aktivkonto vil ''forøge'' aktivkontoens saldo (summen af debetposteringer minus summen af kreditposteringer), idet en debitering af en aktivkonto udgør en forøgelse. Den ovenstående aktivkonto er blevet '''forøget''' med værdien X, dvs. posteringen har opskrevet kontoens saldo med X kr.
 
Modsat gælder at for nedenstående passivkonto vil posteringen X i kreditkolonnen medføre en '''forøgelse''' af passivkontoens saldo (summen af kreditposteringer fratrukket summen af debetposteringer), idet en kreditering af en passivkonto udgør en forøgelse.
 
En forsimplet huskeregel er at alle regnskabsposteringer skal have både en debet- og en kredit-side, hvorefter man forestiller sig, at der er tale om en kontanttransaktion og mentalt "følger pengene". En debitering af en kontantbeholdning eller bankkonto (aktivkonto) medfører en forøgelse, og en kreditering af en aktivkonto medfører en formindskelse. Dvs. det følger logisk at et kontantsalg til en kunde vil betyde en ''debitering'' af en aktivkonto (kassebeholdningen) og dermed en ''kreditering'' af omsætningskontoenen omsætningskonto (varesalg). Forsimplingen i huskereglen er udeladelsen af debitor- og kreditorkonti.
 
Alle "regnskabskolonner" i dette afsnit bliver '''forøget''' når der foretages en postering i kolonnen mærket "X".