Fænomenologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m exit skabelon
m kildetilføjelse
Linje 2:
 
Begrebet fænomenologi har op igennem historien haft varierende betydninger. Begrebet blev første gang anvendt af J. H. Lambert i 1764, hvor dets betydning udlægges som: “læren om fremtrædelserne, læren om “skinnet” i modsætning til det sande og som budbringer om eller fremtrædelse for det sande”. I sin nutidige generelle [[leksikon|leksikalske]] betydning, er fænomenologien kort sagt læren om det, som viser sig for en [[bevidsthed]]. I hovedtræk er den fænomenologiske retning en filosofi, hvis [[princip]]ielle mål er at studere menneskelige [[erfaring]]er fri fra dagligdags og videnskabelige anskueformer. Bevidstheden og de genstande, der optræder i ens oplevelser, må med andre ord studeres fordomsfrit i bestræbelsen på at beskrive og bestemme deres natur.
Denne udlægning trækker på den transcendentale fænomenologi efter Husserl, grundlæggeren af den moderne fænomenologi, idet netop førstepersons perspektivet (det transcendentale ego) og bevidstheden er centrale begreber i forhold til at forstå fænomenernes fremtrædelse. Heroverfor står [[eksistentiel fænomenologi]], som er et resultat af Heidegger og Merleau-Pontys arbejde.<ref name="Fænomenologiens udvikling">[http://www.livsverden.dk/emnesider/introduktion-eksistentiel-faenomenologi/skriftserie-om-eksistentiel-faenomenologi/#1 Feilberg, C. (2012, s. 49f). Eksistentiel fænomenologi - betegnelsen, stilen og begrebet. In: K. D. Keller (red.), ''Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi'', s. 45-75. Aalborg Universitetsforlag.]</ref> Frem for at studere fænomener 'i' bevidstheden, ville Heidegger og Merleau-Ponty forstå mennesket som grundlæggende en væren-i-verden, en kropslig åbenhed for verdens fænomener i kraft af [[livsverden]]. Forskellen mellem Husserl, og Heidegger & Merleau-Pontys forståelse af fænomenologien skyldes, at de tog et forskelligt udgangspunkt. Husserls udgangspunkt var [[Erkendelsesteori|epistemologisk]], imens Heidegger og Merleau-Pontys udgangspunkt var [[Ontologi (filosofi)|ontologisk]]. Husserl taler således om fænomenologien som en særlig metode til at studere bevidsthedsfænomener (jf. et erkendelsesmæssigt projekt), mens Heidegger og Merleau-Ponty forsøger at forstå menneskets natur (jf. et ontologisk projekt) ved at tage udgangspunkt i den levede erfaring i form af hhv. Daseins åbenhed for verden, og kroppens umiddelbare sansning (perception).
 
== Fænomenologiens udbredelse ==