Brevhemmelighed: Forskelle mellem versioner

Brevhemmeligheden er specificeret i [[Straffeloven]]s § 263, stk. 1:▼

:'''''§ 263. ''' Stk. 1 – Med [[bøde]] eller [[fængsel]] indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget bryder eller unddrager nogen et [[brev]], [[Telegrafi|telegram]] eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet. ''▼

Der gælder dog en række formildende omstændigheder, f.eks. hvis brevet åbnes ved en fejl, eller modtageren er [[Bevidstløshed|bevidstløs]] eller [[død]].<ref>[http://www.juraeksperten.dk/en_blandet_beskyttelse_af_din_post.html Brevhemmelighed, emails, post, straf]</ref>. Hvis et brev åbnes ved en fejl, skal man straks stoppe læsningen, når man bliver klar over fejlen.▼

== [[Post Danmark]] ==▼

Forsendelser fra udlandet er forsynet med en [[tolddeklaration]], der deklarerer indholdet og giver [[Post Danmark]] ret til at åbne forsendelsen og kontrollere rigtigheden af deklarationen. Er forsendelsen ikke forsynet med en tolddeklaration, kan Post Danmark lægge forsendelsen på lager, og indhente yderligere oplysninger fra modtageren.▼

Fysiske breve sendt til virksomhedenen [[virksomhed]], markeret med f.eks. "Att:" betragtes som breve til virksomheden, og andre kan derfor åbne disse. Man skal dog stoppe læsningen, hvis indholdet viser sig at være privat.▼

[[E-mail|Elektronisk post]] kan iflg. [[Datatilsynet]] gemmes og gennemgås hvis medarbejderen "på forhånd på en klar og utvetydig måde [er] informeret om sikkerhedskopieringen og den eventuelle gennemgang af den enkelte medarbejders e-post"<ref>[http://www.datatilsynet.dk/erhverv/kontrol-af-medarbejdere/ Datatilsynet: Logning og kontrol af medarbejderes brug af internettet og e-mails]</ref>. Dog kan man blive fyret for at sende og læse private mails i arbejdstiden.▼