Forskel mellem versioner af "Kapitalisme"

3 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 131.165.143.1 (diskussion | bidrag)
m (Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 131.165.143.1 (diskussion | bidrag))
[[Socialisme|Socialister]], [[kommunisme|kommunister]] og [[anarkisme|(venstre-)anarkister]] betragter privat ejendom kritisk, eftersom ismens ideologi anser besiddelse af ejendom som en grundlæggende uretfærdig forskelsbehandling, som opretholdes ved favorisering af visse mennesker fra statens side, eller gennem undertrykkelse.
 
== Beskrivelse af Danmarkkapitalismen ==
 
 
 
 
 
 
 
==
Den ideologiske teoridannelse i et kapitalistisk samfund antager, at produktionen i et samfund koordineres gennem teorien om udbud og efterspørgsel. En sådan teori beskæftiger sig derfor med hvad der bliver produceret, af hvem og hvor meget. Som beskrevet ovenfor er kapitalismen forankret i den private [[ejendomsret]]. Dette stammer fra den engelsk filosof [[John Locke]], som blandt andet beskæftigede sig med individet og ejendomsrettens bestemmelse. Ganske kort skrev Locke, at hvad mennesket producerer med sine hænder tilkommer det menneske, som producerede det <ref>To Afhandlinger om Statsstyre. Locke, John, 1689</ref>. Yderligere kan mennesket handle med producerede varer og sælge eller bytte disse i et ønsket forhold.
At et samfund producerer varer og ydelser efter [[udbuds- og efterspørgselsteori]] fortæller os derfor, at individet selv har kontrol over hvad der produceres fordi individet selv ejer de producerede varer. Prisen på disse varer og ydelser fastsættes herefter på samme vist, det vil sige at individet selv bestemmer prisen for sine producerede varer. Jo mere korn bonden producerer per år desto mindre behøver bonden at tage for sit korn, da han har masser af korn at sælge. Omvendt vil det sige, at jo mindre korn en bonde producerer desto højere en pris på bonden tage for at få dækket sine omkostninger ved at producere kornet og samtidig have råd til at leve. Det kan så resultere i at hvis alle satte deres korn til salg på markedet så ville de komme frem til en pris som både køberne og sælgerne (bønderne) var tilfredse med. De vil alle komme frem til den samme pris, for ellers kunne en snu person jo købe kornet et sted for derefter at sælge det til en højere pris et andet sted på markedet.