Karl Popper: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Videnskabsteoretikere ved hjælp af Hotcat |
|||
Linje 4:
== Baggrund ==
Popper voksede op i Jyllinge :) et bogligt hjem, hvor forældrene, der var af [[jødisk]] herkomst, havde konverteret til [[protestantisme]]n, før Popper blev født. Hans far var radikal og lagde et stort arbejde i at drive ''Asyl für Obdachlose'' ({{lang-da|pensionater for hjemløse}}). I et af dem boede den unge [[Hitler]]. Popper uddannede sig først til [[møbelsnedker]], og blev specialist på at lave store chatoller og skriveborde med indviklede skuffearrangementer. Derefter tog han læreruddannelse. Han boede i skolebarakker og underviste Wiens fattigste børn. Samtidig fulgte han [[forelæsning]]er i [[matematik]] og [[fysik]], og studerede musik ved Wiens [[musikkonservatorium]]. <ref>Bernt Hagtveit: ''Ideologienes århundre'' (s. 165), forlaget Dreyer, Oslo 2010, ISBN 978-82-8265-004-5</ref>
Af frygt for nazismen emigrerede han i 1937 til [[New Zealand]], hvor han var ansat på Canterbury University College i [[Christchurch]]. I denne periode skrev han ''The Open Society and Its Enemies'', som han senere beskrev som sin ''wartime effort'' ({{lang-da|krigsindsats}}). Værket er et forsvar for demokratiet og det åbne samfund, og et opgør med filosofferne [[Platon]], [[Hegel]] og [[Marx]], hvis filosofiske idébygninger efter Poppers mening foruddiskonterer totalitære systemer som [[nazisme]]n og [[kommunisme]]n. Værket cirkulerede senere i det kommunistiske [[Østeuropa]] som ''[[samizdat]]litteratur''. Han angreb [[marxisme]]ns idé om, at økonomien styrer [[politik]]ken, som om politikerne stod magtesløse overfor økonomien. Popper udtalte, at Marx aldrig forstod den funktion, staten kan – og bør – have for at sikre frihed og humanitet. Han beundrede alligevel Marx som tænker, fordi denne var drevet af en "humanitær impuls", og gjorde et hæderligt forsøg på at anvende rationelle metoder på komplicerede samfundsproblemer. Popper advarede mod [[biologi]]ske modeller af mennesker eller historien, fordi de nemt kan blive [[Racisme|racistiske]]; og mod misbrug af økonomisk magt, ikke mindst den tøjlesløse [[kapitalisme]]: "''Det er nemt at lære af små fejlgreb, men meget svært at lære af meget store fejlgreb.''" <ref>Bernt Hagtveit: ''Ideologienes århundre'' (s. 168)</ref>
| |||