Göta kanal: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Göta kanal; kosmetiske ændringer
Linje 11:
Projektet blev igangsat den [[11. april]] [[1810]] med et budget på 24 millioner [[Svenske riksdaler]].<ref>R Nisbet Bain, ''Scandinavia: A Political History of Denmark, Norway and Sweden from 1513 to 1900'', p. 432. University Press, Cambridge, 1905</ref> Det var langt det største ingeniørprojekt, som nogensinde var igangsat i Sverige, og det tog 22 år og beskæftigede mere end 58.000 folk. Meget af ekspertisen og udstyret måtte indhentes fra udlandet, især fra [[Storbritannien]], hvis kanal-systemer var de mest avancerede i verden på denne tid. Den [[Skotland|skotske]] ingeniør [[Thomas Telford]] udfærdigede de første planer for kanalen og rejste til Sverige i [[1810]] for at føre tilsyn med det første arbejde på ruten. Mange andre britiske ingeniører og håndværksfolk blev importeret for at hjælpe med projektet, sammen med betydelige mængder af udstyr – selv tilsyneladende almindeligt gængse rekvisitter som hakker, spader og trillebøre.<ref name="svedin" />
 
Göta kanalen blev officielt åbnet den [[26. september]] [[1832]], en begivenhed som blev foreviget af maleren ''[[Johan Christian Berger]]'' i dennes værk ''Göta Kanals Öppning 26. september 1832''. Kanalen blev dog aldrig en økonomisk succes. Fremkomsten af [[jernbane]]n i [[1855]] gjorde den hurtigt overflødig, eftersom tog kunne transportere gods og passagerer langt hurtigere og ikke var nødt til at lukke ned når vinteren satte ind, noget som gjorde kanalen uanvendelig i fem måneder af året.<ref>Neil Kent, ''The Soul of the North: A Social, Architectural and Cultural History of the Nordic Countries, 1700-1940'', p. 172. Reaktion Books, 2000. ISBN 1-86189-067-2</ref> I [[1870'erne]] var godstrafikken på kanalen skrumpet ind til kun tre hovedtyper af stykgods: træprodukter, kul og malm, og ingen af disse godstyper krævede hurtig transport. Trafikmængden stagnerede efter dette, og kom sig aldrig.<ref name="svedin" />
 
En af de oprindelige begrundelser for bygningen af kanalen var den dyre [[Øresundstold]] som [[Danmark–Norge]] krævede af alle skibe som passerede gennem [[Øresund]]. Kanalen tilbød en omvejgenvej til Østersøen, således at man kunne undgå den danske told.<ref>Gunnar Alexandersson, ''The Baltic Straits'', p. 72. Martinus Nijhoff Publishers, 1982. ISBN 90-247-2595-X</ref> I [[1851]] grundlagde [[Wallenberg-familien|André Oscar Wallenberg]] ''Company for Swedish Canal Steamboat Transit Traffic'' for at transportere gods fra England til Rusland via kanalen. Men man foretog kun to ture mellem [[St. Petersborg]] og [[Hull]] via [[Motala]] før [[Krimkrigen]] satte en stopper for al engelsk-russisk handel. Da krigen var slut tvang stormagterne Danmark til at gøre en ende på den 400-år gamle tradition med Øresundstold, og endte dermed med eet slag kanalens status som alternativ til Øresund.<ref>Goran B. Nilsson, ''Founder: André Oscar Wallenberg (1816-1886)'', p. 231. Almqvist & Wiksell International, 2005. ISBN 91-22-02102-7</ref>
 
Kanalen har efterladt een større, industriel arv, nemlig ''[[Motala Verkstad]]'' – en fabrik etableret i [[Motala]] for først at reparere, siden fremstille, maskiner såsom dampdrevne kraner og opmudringsmaskiner, som var nødvendige for at bygge kanalen. Denne facilitet kaldes nogle gange for "vuggen for svensk fremstillingsindustri". Efter at kanalen var åbnet, fokuserede Motala Verkstad på at producere udstyr, lokomotiver og vogne for de nyligt konstruerede jernbaner, og begyndte hermed en tradition indenfor jernbane-ingeniørvirksomhed som er fortsat til denne dag i form af ''[[Aktiebolaget Svenska Järnvägsverkstäderna]] (ASJ)'' i [[Arlöv]].<ref name="svedin" />