Giglio: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
fix coord params
Let omstrukturering
Linje 4:
'''Giglio''' er en [[italien]]sk ø i det [[Tyrrhenske hav]] ud for det sydligste [[Toscana]]. Øen har et areal på ca. 23,8 km² og har ca. 1.500 indbyggere. Den udgør sammen med den lille naboø, [[Giannutri]], en selvstændig kommune. Der er hyppige færgeforbindelser til [[Porto Santo Stefano]] på fastlandet. Der er ligeldes busforbindelse mellem øens tre byer. Det højeste punkt på øen er Poggio della Pagana, 496 m.o.h. Der har tidligere været minedrift på øen, men dette er ophørt. Bortset fra lidt landbrug, er turisme hovederhvervet på øen i dag.
 
==Historie==
Øen er ca. 4,5-5 millioner år gammel og har voreværet beboet siden [[jernalder]]en. Senere var øen sandsynligvis en militær skanse for [[etruskerne]]. Under [[Romerriget]] var øen en vigtig base i det [[Tyrrhenske hav]].
 
I [[805]] donerede [[Karl den Store]] øen til klosteret Tre Fontane i [[Rom]] og kom senere ind under familierne Aldobrandeschi, Pannocchieschi, Caetani og Orsini og byen [[Perugia]]. I [[1241]] ødelagde den sicilianske flåde den [[Genova]]ianske flåde ud for øen. Fra 1264 kom Giglio ind under [[Pisa|Republikken Pisa]] og senere til [[Medici|Medici-familien]]. Øen var udsat for flere angreb fra [[Saracener]]ne, som først ophørte i 1799.
 
Den 13. januar 2012 løb krydstogtskibet [[Costa Concordia]] med 4.234 passagerer og besætningsmedlemmer om bord på grund ud for Giglios kyst, slog læk og drev ind til kysten nær Portos havn, hvor det kæntrede, delvis sank og blev liggende med en slagside på 80 grader. Seks mennesker mistede livet, 13 blev kvæstet 14 savnedes (16. januar 2012). Skibet blev hævet natten mellem den 16. og 17. september 2013, for at blive slæbt væk til ophugning.
Øen er kendt for sine [[granit]]miner. Mange søjler og bygninger i Rom er bygget med granit fra Gigilo.
Den 13. januar 2012 løb krydstogtskibet [[Costa Concordia]] med 4.234 passagerer og besætningsmedlemmer om bord på grund ud for Giglios kyst, slog læk og drev ind til kysten nær Portos havn, hvor det kæntrede, delvis sank og blev liggende med en slagside på 80 grader. Seks mennesker mistede livet, 13 blev kvæstet 14 savnedes (16. januar 2012).
 
==Geografi==
Øen har tre små byer:
* Giglio Castello er øens hovedby, hvor rådhuset ligger. Byen ligger midt på øen i ca. 400 meters højde. Byen er en velbevaret [[middelalderen|middelalderby]] med smalle trappegader, den er omgivet af tykke bymure med syv tårne fra [[1100-tallet]] og på det højeste punkt befinder sig borgen, Rocca Aldobrandesca. Byen har to gamle kirker, San Giorgio og San Pietro. Den sidste huser et [[krucifiks]] af Giambologna.
Line 18 ⟶ 19:
Udenfor byerne er der ikke meget bebyggelse på øen, bort set fra fyr på både nord- og sydenden. På øen er der enkelte dyrkede marker, fortrinsvis med [[vindrue]]r; men det meste af øen ligger hen som uberørt natur. Der er fortrinsvis tale om [[maki (plantesamfund)|maki]], men der er også et par mindre [[pinje]]skove. [[Jordbærtræ]]er ses også i højderne midt på øen. En vej fører ud til den sydligste ende af øen, og der er derudover gode vandrestier på øen, bl.a. i højderne midt på øen, hvorfra der i klart vejr er flot udsigt til naboøerne, [[Elba]], [[Montecristo]] og [[Giannutri]], og til fastlandet,
 
Øen er kendt for sine [[granit]]miner. Mange søjler og bygninger i Rom er bygget med granit fra Gigilo.
På øen lever [[kanin]]er, [[muflonfår]] og flere arter af [[flagermus]], og der yngler adskillige arter af fugle, ligesom øen gæstes af mange fugle i træktiden.
 
På øen lever [[kanin]]er, [[Får|muflonfår]] og flere arter af [[flagermus]], og der yngler adskillige arter af fugle, ligesom øen gæstes af mange fugle i træktiden.
 
 
<gallery>