Forskel mellem versioner af "Permafrost"

3 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
ingen redigeringsopsummering
== Udbredelse ==
På den nordlige halvkugle består omkring 23 000 000 km² (~25 % af landområderne) af permafrost. På den sydlige halvkugle er det derimod kun 174 000 km². Vi finder også permafrost på større bjerge i hele verden som f.eks. [[Mount Kenya]], [[Kilimanjaro]], [[Ruwenzori]] og på [[højslette]]ne i [[Tibet]]. Endvidere er størstedelen af det nordlige [[Alaska]], [[Sibirien]], [[Grønland]] og [[Canada]] dækket af permafrost.
 
 
== Inddeling ==
Det findes tre hovedtyper permafrost, som er defineret ud fra hvor meget permafrost, der befinder sig i et givent stort område.
 
=== Sporadisk permafrost ===
Sporadisk permafrost findes i områder, som egentligt er for varme til at have permafrost. Men lokale forhold gør, at der alligevel findes isolerede områder med permafrost. Typisk er dette i [[mose]]områder. Områderne, hvor vi finder den sporadiske permafrost, har en jordtemperatur fra -2 til 0 grader celsius.
 
=== Diskontinuerlig permafrost ===
Diskontinuerlig permafrost er områder med meget permafrost, men som er afbrudt af områder, hvor der ingen permafrost er. Områderne med diskontinuerlig permafrost har en typisk jordtemperatur mellom -2 og -6 grader celsius.
 
=== Kontinuerlig permafrost ===
Kontinuerlig permafrost er store områder, hvor der findes permafrost. De tykkeste forekomster af permafrost finder vi i Sibirien, hvor frosten går helt ned til 1,5 km. Årsagen til, at permafrosten ikke kommer længere ned i jorden, er den geotermiske opvarmning, også kendt som [[geotermi]], hvor varmen fra jordens indre varmer jorden op i de dybere lag. Temperaturen i Danmark stiger med omkring 1 til 3 grader celsius pr. hundrede meter, man går ned. Jordtemperaturen for områder, som har kontinuerlig permafrost er typisk lavere end -6 grader celsius.
 
== Aktivt lag ==
Hver sommer smelter det øverste lag i permafrosten. Dette kaldes ''det aktive lag'' og har forskellig tykkelse afhængigt af, hvordan det lokale [[klima]] er. Tykkelsen kan variere fra 0,5 til 5 meter. Under det aktive lag går der en grænse, hvor permafrosten ikke længere røres af den ydre varme, denne dybde kaldes den kritiske dybde.
 
==Fakta om permafrost==
* Permafrostens egenskaber kan sjældent vurderes fra overfladen eller fra satellitbilleder, Derfor er det nødvendigt at lave boringer ned gennem permafrosten for at måle dens udbredelse og tilstand.
* Et varmere klima og mindre permafrost kan åbne op for en række fordele i Grønland fx i relation til landbrug og tildels indvinding af råstoffer.
 
====Kilder====
# Tarnocai et al. 2009. Soil organic carbon pools in the northern circumpolar permafrost region. Global Biogeochemical Cycles 23, GB2023
# IPCC 2007. Summary for policy makers. In: Climate Change 2007: The physical basis. Working group I contribution to the fourth assessment report of the Intergovernmental Panel on Climate Change (eds. Solomon et al.). Cambridge University Press, Cambridge, UK.
 
== Inddeling ==
Det findes tre hovedtyper permafrost, som er defineret ud fra hvor meget permafrost, der befinder sig i et givent stort område.
 
=== Sporadisk permafrost ===
Sporadisk permafrost findes i områder, som egentligt er for varme til at have permafrost. Men lokale forhold gør, at der alligevel findes isolerede områder med permafrost. Typisk er dette i [[mose]]områder. Områderne, hvor vi finder den sporadiske permafrost, har en jordtemperatur fra -2 til 0 grader celsius.
 
=== Diskontinuerlig permafrost ===
Diskontinuerlig permafrost er områder med meget permafrost, men som er afbrudt af områder, hvor der ingen permafrost er. Områderne med diskontinuerlig permafrost har en typisk jordtemperatur mellom -2 og -6 grader celsius.
 
=== Kontinuerlig permafrost ===
Kontinuerlig permafrost er store områder, hvor der findes permafrost. De tykkeste forekomster af permafrost finder vi i Sibirien, hvor frosten går helt ned til 1,5 km. Årsagen til, at permafrosten ikke kommer længere ned i jorden, er den geotermiske opvarmning, også kendt som [[geotermi]], hvor varmen fra jordens indre varmer jorden op i de dybere lag. Temperaturen i Danmark stiger med omkring 1 til 3 grader celsius pr. hundrede meter, man går ned. Jordtemperaturen for områder, som har kontinuerlig permafrost er typisk lavere end -6 grader celsius.
 
== Aktivt lag ==
Hver sommer smelter det øverste lag i permafrosten. Dette kaldes ''det aktive lag'' og har forskellig tykkelse afhængigt af, hvordan det lokale [[klima]] er. Tykkelsen kan variere fra 0,5 til 5 meter. Under det aktive lag går der en grænse, hvor permafrosten ikke længere røres af den ydre varme, denne dybde kaldes den kritiske dybde.
 
== Landformer ==