Indflydelsesagent: Forskelle mellem versioner

I 1950-51 blev det foreslået at kriminalisere modtagelse af penge fra fremmed magt til [[propaganda]]formål, men dette forslag blev efter diskussion i Folketinget ikke vedtaget. En kort redegørelse for opgivelsen af den foreslåede § 101 – "femtekolonneparagraffen" – og årsagerne hertil findeser ianalyseret af [[Paul Villaume]]:.<ref> ''"Allieret med forbehold"'', s. 787-788.</ref>

Det er blandt jurister omdiskuteret, hvorvidt en persons arbejde som indflydelsesagent er strafbart. Begrebet "indflydelsesagent" i relation til [[straffeloven]] er behandlet af journalist, cand. jur. [[Poul Smidt]] i<ref> I [[Politiken]] 17.11.81,1981 </ref> og af [[professor]], lic.jur. [[Vagn Greve]] i Berlingske Tidende 9.1.92, der bl.a. skriver: "Straffelovens spionageparagraffer er indrettet på decideret spionage... Fælles for bestemmelserne, også den såkaldt milde [[spion]]paragraf 108, er, at de alle drejer sig om at levere oplysninger ud af landet – altså bagud. Når det gælder begrebet "meningsagent"... er der tale om det stik modsatte."<ref>i Berlingske Tidende 9.1.1992</ref>

Lektor, lic.jur. [[Jørn Vestergaard]] skrev i april 1994 i "Juristen" at: "Virksomhed, som ville have været omfattet af den foreslåede, men forkastede bestemmelse, kan naturligvis ikke uden videre behandles som ansvarspådragende ved, at man i stedet for den forkastede regel anvender gummiparagraffen i §108.. Selv om §108 er overordentlig rummelig, kan sådanne aktiviteter altså ikke henføres under denne bestemmelse". I modsætning hertil har bl.a. professor, jur. dr. [[Ole Hasselbalch]] flere gange fremført det argument, at et virke som påvirkningsagent er strafbart,. bl<ref>Bl.a. i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 B s. 251 ff. </ref> I [[injurie]]sagen, som [[Jørgen Dragsdahl]] førte mod [[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]], og som Jensen efter at være idømt erstatning ankede til [[Østre Landsret]], er et af hovedspørgsmålene, om Dragsdahl har været "påvirkningsagent".<ref name=inf/>