Kristendommens indførelse i Norden: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Harald Blaatand.jpg|thumb|upright=1.35|Biskop [[Poppo]] døbte omkring år 965 den danske konge [[Harald Blåtand]].<br />Udsnit af altertavlen i [[Tamdrup Kirke]], 12. århundrede.]]

[[FileFil:Christian cross.svg|thumb|200px|right|Det kristne kors, der repræsenterer korsfæstelsen af Jesus Kristus, er det bedst kendte religiøse symbol på den kristne tro, så tidligt som slutningen af det 2. århundrede.<ref> McGrath (2006), side 320.</ref>]]

<br /> <!--kosmetisk linjeskift (br) således at nedenstående title kommer til at stå under billedet-->

[[Den islandske fristat]]s udenrigspolitik bestod i realiteten i at opretholde gode forbindelser med Norge. Derfor blev spørgsmålet om kristningen af landet til et spørgsmål om statens fremtid. De islændinge, som allerede var kristne, begyndte nu at bruge kong Olavs pression til at øge indsatsen for et totalt trosskifte i landet. Det betød, at staten blev delt i to grupper med stærkt modsatrettede interesser og denne konflikt truede med at kaste landet ud i en borgerkrig.<ref>Grønlie (2006), side 49-50.</ref> Denne situation nåede sit klimaks i sommeren 999 eller 1000 under det årlige møde på [[Altinget]], fristatens vigtigste politiske institution. Her var der nærved udbrudt egentlige kampe mellem tilhængerne af de rivaliserende trossystemer, hvis ikke mellemmænd havde grebet ind, så sagen kunne blive behandlet på [[ting (folkeforsamling)|tingtinget]]et. [[Lovsigemand]]en, [[Thorgeir Thorkelsson]], som selv var ''[[goði]]'' [[Ljósavatn]], det vil sige hedensk præst, var accepteret af begge parter, da han blev opfattet som både moderat og fornuftig. Han accepterede ansvaret som den, der skulle beslutte om Island skulle blive kristent eller beholde den gamle religion.

[[FileFil:Ruiner Brattahlid.JPG|thumb|right|200px|Ruiner fra Brattahlíð/Brattahlid, [[Erik den Røde]]s gård i Sydvestgrønland.]]

I [[Erik den Rødes saga]] om Leif berettes, at Leif besøgte [[Olav Tryggvason]], som var konge i [[Norge]] i perioden ca. 995-1000. Da Leif skulle returnere til [[Grønland]], bad kongen ham prædike kristendommen der. Efter at havde faret vild på havet og en omvej til Grønland via et ’ukendt’ land begyndte Leif at udbrede kendskabet til kristendommen, som han havde lovet Olav Tryggvason i år 1000. Leifs mor, Thjodhilde, lod sig omvende og hun lod en kirke bygge.<ref>Arneborg (2002), side 10.</ref> 100 år senere henvendte de grønlandske bønder sig til den norske konge, Sigurd Jorsalfar, med ønske om etablering af et grønlandsk bispesæde.<ref>Arneborg (2002), side 13.</ref> Kongen indvilgede og udpegede den norske gejstlige Arnald, som oprettede sit bispesæde på gården Gardar i Grønland.<ref>Arneborg (2002), side 14.</ref> Gården Gardar, hvor de grønlandske bisper boede, er identificeret med de mange ruiner i fåreholderbygden Igaliku i nabofjorden til Tunulliarfik, hvor Brattahlid ligger. Arkæologiske undersøgelser i Igaliku i 1924 fandt en bispegrav, der fastslog gårdens identifikation. Bispegraven er eneste sikre arkæologiske indicium på bispens tilstedeværelse i Grønland. [[C-14-datering]] placerer graven i slutningen af 1200-årene.<ref>Arneborg (2002), side 14.</ref>

* [[Ikonografi i nordisk religion]]

* [[Nordisk religion]]

* [[Nordisk folklore]]

* [[Ritualer i nordisk religion]]

== Referencer og noter ==

* {{en sprog}} Axelson, Per og Peter Sköld (ed.) (2011) ''Indigenous Peoples and Demography: The Complex Relation Between Identity and statistics.'' Berghahn Books. ISBN-10: 085745000X