Kristendommens indførelse i Norden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot:Ret ISBN syntaks - WPCW fejl 69; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:Harald Blaatand.jpg|thumb|upright=1.35|Biskop [[Poppo]] døbte omkring år 965 den danske konge [[Harald Blåtand]].<br />Udsnit af altertavlen i [[Tamdrup Kirke]], 12. århundrede.]]
'''Kristendommens indførelse i Norden''' eller '''religionsskiftet i Norden''' ([[norrønt]]:''Siðaskipti'') er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i [[Norden]] fra at have været [[Nordisk religion|hedninger]] til hovedsagelig at blive [[kristendommen|kristne]].
 
Linje 12:
 
== Tendenser og faser i religionsskiftet ==
[[FileFil:Christian cross.svg|thumb|200px|right|Det kristne kors, der repræsenterer korsfæstelsen af Jesus Kristus, er det bedst kendte religiøse symbol på den kristne tro, så tidligt som slutningen af det 2. århundrede.<ref> McGrath (2006), side 320.</ref>]]
Religionsskiftet fandt sted over en periode på flere århundreder og har mere haft karakter af glidende overgang end en egentlig omvendelse af samfundet.<ref>Warmind (1994), side 164.</ref> Der findes derfor ikke noget eksakt tidspunkt for, hvornår Norden blev kristent. Alligevel kan der spores forskellige faser i den overordnede udvikling fra et dominerende hedensk samfund til et næsten fuldstændigt kristent, hvor hedenskabet var, om ikke helt forsvundet, så i alt fald stærkt marginaliseret. De første sikre tegn på kristendom i Norden stammer fra begyndelsen af det 8. århundrede, hvorfra den ældste beretning om en kristen [[missionær]]s besøg i Danmark stammer.
 
Linje 38:
I enkelte grave fra hele vikingetiden er der blevet fundet tegn på kristendom i form af blykors og vokslys.<ref>Warmind (1994), side 170.</ref> Ændringer i de generelle gravskikke i et bestemt område kan bruges som indikator for, hvornår et egentligt religionsskifte fandt sted i den brede befolkning på det sted. Udgravninger har vist at brandgrave blev erstattet af jordfæstegrave i det sydvestligste Norge allerede i første halvdel af det 10. århundrede. Brandgrave blev aldrig brugt af kristne, mens jordfæstegrave kun i sjældne tilfælde blev brugt i før-kristen tid. Dette skifte skete på et tidligere tidspunkt end i Danmark, hvor det fandt sted i midten af århundredet. Det indre Norge og området omkring Trondheim forblev dog overvejende hedensk i længere tid.<ref>Sawyer (1993), side 102.</ref>
 
<br /> <!--kosmetisk linjeskift (br) således at nedenstående title kommer til at stå under billedet-->
 
=== Kongernes omvendelse ===
Linje 165:
 
[[Fil:Law speaker.jpg|thumb|upright=1.35|En fremstilling af en samling af Alþingr på [[Þingvellir]] fra 19. århundrede.]]
[[Den islandske fristat]]s udenrigspolitik bestod i realiteten i at opretholde gode forbindelser med Norge. Derfor blev spørgsmålet om kristningen af landet til et spørgsmål om statens fremtid. De islændinge, som allerede var kristne, begyndte nu at bruge kong Olavs pression til at øge indsatsen for et totalt trosskifte i landet. Det betød, at staten blev delt i to grupper med stærkt modsatrettede interesser og denne konflikt truede med at kaste landet ud i en borgerkrig.<ref>Grønlie (2006), side 49-50.</ref> Denne situation nåede sit klimaks i sommeren 999 eller 1000 under det årlige møde på [[Altinget]], fristatens vigtigste politiske institution. Her var der nærved udbrudt egentlige kampe mellem tilhængerne af de rivaliserende trossystemer, hvis ikke mellemmænd havde grebet ind, så sagen kunne blive behandlet på [[ting (folkeforsamling)|tingtinget]]et. [[Lovsigemand]]en, [[Thorgeir Thorkelsson]], som selv var ''[[goði]]'' [[Ljósavatn]], det vil sige hedensk præst, var accepteret af begge parter, da han blev opfattet som både moderat og fornuftig. Han accepterede ansvaret som den, der skulle beslutte om Island skulle blive kristent eller beholde den gamle religion.
 
Da man var nået til enighed om betingelserne, tilbragte Thorgeir en dag og en nat i meditativ tilstand under et uldtæppe, lovsigemandens afgørelse ser ud til at bygge på et [[divination]]sritual.<ref>Sawyer (1993), side 103.</ref> Den følgende dag annoncerede han, at Island skulle blive kristent, dog under den betingelse at de gamle love vedrørende udsættelse af spædbørn og spisning af hestekød fortsat skulle respekteres samt at hedenske ritualer stadig skulle være tilladte indenfor privatsfæren. Thorgeir tog derpå sine egne gudestatuer og smed dem i et stort vandfald, der siden blev kaldt ‘'[[Goðafoss]]''.<ref>[http://thingvellir.is/english/history/christianity/ Christianity], hjemmeside om det islandske parlament.</ref> Ved den beslutning blev den før-kristne religion reelt forskudt bort fra det offentlige rum til privatsfæren, hvilket på sigt førte til dens død, da religionens egentlige indhold var dens rolle som garant for sammenhængen i samfundet.<ref name=warwind173 />
Linje 178:
 
== Kristningen af Grønland ==
[[FileFil:Ruiner Brattahlid.JPG|thumb|right|200px|Ruiner fra Brattahlíð/Brattahlid, [[Erik den Røde]]s gård i Sydvestgrønland.]]
I [[Erik den Rødes saga]] om Leif berettes, at Leif besøgte [[Olav Tryggvason]], som var konge i [[Norge]] i perioden ca. 995-1000. Da Leif skulle returnere til [[Grønland]], bad kongen ham prædike kristendommen der. Efter at havde faret vild på havet og en omvej til Grønland via et ’ukendt’ land begyndte Leif at udbrede kendskabet til kristendommen, som han havde lovet Olav Tryggvason i år 1000. Leifs mor, Thjodhilde, lod sig omvende og hun lod en kirke bygge.<ref>Arneborg (2002), side 10.</ref> 100 år senere henvendte de grønlandske bønder sig til den norske konge, Sigurd Jorsalfar, med ønske om etablering af et grønlandsk bispesæde.<ref>Arneborg (2002), side 13.</ref> Kongen indvilgede og udpegede den norske gejstlige Arnald, som oprettede sit bispesæde på gården Gardar i Grønland.<ref>Arneborg (2002), side 14.</ref> Gården Gardar, hvor de grønlandske bisper boede, er identificeret med de mange ruiner i fåreholderbygden Igaliku i nabofjorden til Tunulliarfik, hvor Brattahlid ligger. Arkæologiske undersøgelser i Igaliku i 1924 fandt en bispegrav, der fastslog gårdens identifikation. Bispegraven er eneste sikre arkæologiske indicium på bispens tilstedeværelse i Grønland. [[C-14-datering]] placerer graven i slutningen af 1200-årene.<ref>Arneborg (2002), side 14.</ref>
 
== Kristningen af Finland ==
Linje 201:
== Se også ==
{{commonskat|Christianity|Kristendom}}
* [[Ikonografi i nordisk religion]]
* [[Nordisk religion]]
* [[Nordisk folklore]]
* [[Ritualer i nordisk religion]]
 
== Eksterne henvisninger ==
Linje 213:
* [http://www.bbc.co.uk/schools/primaryhistory/vikings/ BBC har udarbejdet en hjemmeside om vikingernes invasion, liv og tro. (Hentet den 5. juni 2013.)]
 
== Referencer og noter ==
{{Reflist|4}}
 
Linje 219:
<div class="references-small" style="-moz-column-count:3; column-count:3">
* {{da sprog}} Arneborg, Jette m.fl. (2002) Kristningen af Norden, Nr. 21. Center for Middelalderstudier, Syddansk Universitet, Odense. ISSN 1601-1899
* {{en sprog}} Axelson, Per og Peter Sköld (ed.) (2011) ''Indigenous Peoples and Demography: The Complex Relation Between Identity and statistics.'' Berghahn Books. ISBN-10: 085745000X
* {{no sprog}} Bagge, Sverre (2000); ''Kristendom og kongemakt'', i Niels Lund (red.), ''Viking og hvidekrist. Norden og Europa in den sene vikingetid og tidligste middelalder'', København ISBN 8778761891
* Bøgh, Anders (1999); ''Kongen og hans magt'', i; ''Middelalderens Danmark; kultur og samfund fra trosskifte til reformationen.'' ISBN 87-12-03863-6