Permafrost: Forskelle mellem versioner

97 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m
Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer
m (Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer)
 
== Udbredelse ==
På den nordlige halvkugle består omkring 23 000 000 km² (~25  % af landområderne) af permafrost. På den sydlige halvkugle er det derimod kun 174 000 km². Vi finder også permafrost på større bjerge i hele verden som f.eks. [[Mount Kenya]], [[Kilimanjaro]], [[Ruwenzori]] og på [[højslette]]ne i [[Tibet]]. Endvidere er størstedelen af det nordlige [[Alaska]], [[Sibirien]], [[Grønland]] og [[Canada]] dækket af permafrost.
 
 
Hver sommer smelter det øverste lag i permafrosten. Dette kaldes ''det aktive lag'' og har forskellig tykkelse afhængigt af, hvordan det lokale [[klima]] er. Tykkelsen kan variere fra 0,5 til 5 meter. Under det aktive lag går der en grænse, hvor permafrosten ikke længere røres af den ydre varme, denne dybde kaldes den kritiske dybde.
 
== Fakta om permafrost ==
Permafrost er jordlag og sedimenter, som er frosne mere end to år i træk, mens aktivlaget er den øverste del af jordmiljøet, som tør hver sommer. I praksis betyder det, at permafrost forekommer ved en gennemsnitlig årlig lufttemperatur på −2 °C eller koldere. Aktivlagets tykkelse varierer med årstiden, men er 0,3-4 meter tykt (tyndest nær Ishavet; tykkest i det sydlige Sibirien og det Tibetanske Plateau).
På den nordlige halvkugle er 24% af alle isfri landområder <ref name=autogeneret1>Tarnocai et al. 2009. Soil organic carbon pools in the northern circumpolar permafrost region. Global Biogeochemical Cycles 23, GB2023</ref> svarende til 19 millioner kvadratkilometer mere eller mindre præget af permafrost. Størstedelen af dette areal findes i Sibirien, Canada, Alaska og Grønland.
* I dele af det nordlige Sibirien og Canada kan permafrosten være mere end 700 meter tyk.
* Permafrost rummer 1700 milliarder tons organisk materiale svarende til næsten halvdelen af al organisk materiale i samtlige jorde<ref>Tarnocai etname=autogeneret1 al. 2009. Soil organic carbon pools in the northern circumpolar permafrost region. Global Biogeochemical Cycles 23, GB2023</ref>, fordi puljen er opbygget over flere tusinde år og kun langsomt omsættes under de kolde forhold i Arktis. Mængden af kulstof i permafrost svarer til fire gange så meget kulstof, som er blevet frigjort til atmosfæren som følge af menneskelige aktiviteter i moderne tid <ref>Schuur et al. 2011. High risk of permafrost thaw. Nature 480, 32-33</ref>.
* Den globale opvarmning formodes at være dobbelt så kraftig i Arktis i forhold til andre dele af Jorden<ref>IPCC 2007. Summary for policy makers. In: Climate Change 2007: The physical basis. Working group I contribution to the fourth assessment report of the Intergovernmental Panel on Climate Change (eds. Solomon et al.). Cambridge University Press, Cambridge, UK</ref>. Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) vil i deres femte rapport opstille scenarier for fremtiden, hvor temperaturen i Arktis vil stige mellem 1,5 og 2,5<sup>o</sup>C i 2040 og med 2-7,5<sup>o</sup>C i 2100.
* Når klimaet bliver varmere, tør permafrostlaget helt eller delvist i dele af landskabet. I områder, hvor iskapper smelter og gletsjere trækker sig tilbage, vil ny permafrost dannes.
At skulle bygge huse i permafrostområder kan være en stor udfordring. f.eks. må alle kabler og vandrør ligge oven på jorden, da de eller bliver presset op af permafrosten, alle bygninger må hæves op over jordniveau på pæle, således at varmestrålingen ikke smelter permafrosten i den porøse jordmasse. I Grønland løses dette problem på en anden måde, de vælger i stedet at placere deres bygninger på klippegrund.
 
== Referencer ==
{{Reflist}}