Georg Ludvig von der Schulenburg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
No edit summary |
||
Linje 4:
Hans forældre var [[oberst]] Christian Hieronymus Adolph greve von der Schulenburg og Sophie Charlotte f. [[baronesse]] von Bülow. Som lille dreng fulgte han faderen i [[Syvårskrigen (1756-1763)|Syvårskrigen]] og kom derefter, kun 11 år gammel, til Danmark som [[page]] hos dronning [[Caroline Mathilde]]. Han forlod [[1771]] hoftjenesten, blev [[kadet]], året efter [[sekondløjtnant]], [[1781]] [[premierløjtnant]] og [[1782]] [[Kaptajn (militær)|kaptajn]]. Som sådan var han i nogle år [[adjudant]] hos guvernøren i København, hertug [[Frederik Carl Ferdinand af Braunschweig-Lüneburg-Bevern]]. [[1788]] trådte han i russisk tjeneste som [[major]] ved en jægerbataljon og deltog i krigen mod tyrkerne og svenskerne med sådan bravour, at han blev hædret med [[Georgskorset]]. Ved sin hjemkomst [[1790]] blev han major i den norske hær, hvor han blev stående til [[1801]], først ved norske jægerkorps og fra [[1798]] ved Søndenfjeldske Infanteriregiment. [[17. marts]] [[1796]] ægtede han Joachime Franziska Wilhelmine von Løwenstern (28. november 1760 – 5. februar 1833), datter af major Christian Friederich von Løwenstern og Anna Sophie Cornelia f. von Steuben.
Som [[oberstløjtnant]] ved 1. jyske Infanteriregiment vendte Schulenburg 1801 tilbage til Danmark; [[1806]] blev han oberst, året efter forsat til Kronprinsens Regiment, som han kort efter forlod for at overtage kommandoen over Marineregimentet og fra [[1808]] tillige over Københavns Infanteriregiment. Han blev omtrent samtidig overfører ved [[Drabantgarden]] og udnævntes [[1809]] til [[generalmajor]]. [[Frederik 6.|Frederik VI]] nærede med rette megen tillid til Schulenburgs militære dygtighed, og i slutningen af maj [[1813]] overgav han ham midlertidig kommandoen over «den bevægelige Armédivision» i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]]. Schulenburg overtog sin post under vanskelige omstændigheder. Forholdet til de franske var på grund af kongens vaklende politik og generalmajor Wegeners tvetydige optræden under kampene om [[Hamborg]] blevet yderst spændt, og disciplinen i divisionen var rystet. Schulenburg var imidlertid sin opgave voksen, og da han i juli afgav kommandoen til [[Frederik af Hessen]], var forholdet til franskmændene blevet godt og mandstugten genoprettet. Under felttoget i [[Mecklenburg]] og Holsten førte Schulenburg med hæder auxiliærkorpsets 1. brigade, og i kampen ved [[Sehested]] ([[10. december]]) viste han stort personligt mod og megen førerdygtighed. Det var ham, der stormede Sehested, og som var skyld i, at de fynske dragoner fik lejlighed til at udføre deres berømte indhug. Kongen hædrede ham med [[Dannebrogordenen|Kommandørkorset]] og betroede ham det følgende år kommandoen over en brigade i det nye auxiliærkorps, der skulle deltage i kampen mod [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon]]. Schulenburg deltog i indeslutningen af nogle småfæstninger, men kom ikke i ilden. Under sin fraværelse blev Schulenburg kommandør for [[Livgarden til Fods]] og kort efter sin hjemkomst [[Kommandant af København|kommandant i København]]; begge disse stillinger beholdt han til sin død, 29. marts 1828. Han blev [[generalløjtnant]] [[1815]] og fik Storkorset [[
Schulenburg var en smuk soldaterskikkelse, en ridderlig personlighed, ''"elsket af alle, der stod i Forbindelse med ham, formedelst hans med sit kalds troeste Opfyldelse forbundne liberale Karakter"''. Således lyder dagspressens dom over ham, og det æreminde, taknemmelige medborgere har rejst ham på [[Garnisons Kirkegård]], vidner endnu om hans popularitet.
| |||