Baskerlandet: Forskelle mellem versioner

Baskerne og disses specielle sprog bliver første gang nævnt, da romerne i år 19 [[f.Kr.]] erobrede den [[pyrenæiske halvø]]. I perioden fra 1100-tallet til 1876 havde [[baskerne]] et selvstyre og nogle særrettigheder (fueros) givet af kongemagten. Da industrialiseringen i 1800-tallet nåede til Baskerlandet, især i provinsen [[Bizkaia]] omkring byen Bilbao, skabtes en mineindustri (jernmalm) og sværindustri (stål). Udenlandsk kapital kom til området hovedsageligt fra [[Storbritannien]], som var leverandøren af kul. Industrialisering medførte en kulturel splittelse mellem de spansk dominerede byer og det baskiske bondeland. Selvstyret blev ophævet i 1839 og de særlige rettigheder i forhold til den spanske (castilianske) kongemagt.

Kulturel og sproglig opblomstring fulgte industrialiseringen og dermed også en opblomstring af regionens ønske om at få selvstyre. Baskerne satte fokus på deres særegne sprog, oprindelse og kultur. I 1892 blev det baskiske nationalistparti, [[Partido Nacionalista Vasca]] (PNV), stiftet med [[Sabino de Arana y Goiri]] i spidsen. Han betegnede de baskiske provinser Euskadi og udarbejde et ortografisk system, en grammatik over det baskiske sprog og designede det baskiske flag [[ikurriña]]. Baskerne kæmpede under [[Den spanske borgerkrig]] (1936-1939) på republikansk side mod [[Franco]], og bombningen af den baskiske by [[Guernica]] blev siden et symbol på krigens grusomhed, der er afbilledet på [[Pablo Picasso]]s berømte maleri ''[[Guernica (maleri)|Guernica]]''.