Bundtrawl: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
bundtrawl i over 100 år |
m ref-fix |
||
Linje 4:
Bundtrawl anvendes til fangst af f.eks. [[jomfruhummer]], [[rejer]], [[rødspætte]]r, [[torsk]], [[sej]], [[kuller]] og [[industrifisk]] som [[sperling]] og [[tobis]] dvs. alle dyr der lever på eller umiddelbart over bunden.
Bundtrawl har været praktiseret i mere end 100 år, men kun på få steder som på [[Nordsøen]]s rige [[sandbanke]]r og ved [[Nordamerika]]s østkyst på 'Grand Banks'. Allerede tidligt var danske fiskere dog skeptiske overfor denne fisketeknik, de foretrak bl.a. [[snurrevod]], som de mente var mere biologisk bæredygtigt på lang sigt. Nogle år efter Anden Verdenskrig, tog de danske fiskere dog selv bundtrawl metoderne i brug i stor stil.<ref>Højrup, Thomas (Kbh. Universitet marts 2013); [http://havbaade.dk/ideer-til-fremme-af-kystfiskeriet-i-danmark.pdf Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark]
Bundtrawl har været kritiseret meget skarpt fra flere kanter de seneste 20-30 år - også af fiskere -, bl.a. fordi de kan ødelægge værdifuld natur og dermed skade havet og miljøet på en lang række områder. Her er nogle eksempler på de umiddelbare negative konsekvenser af bundtrawl:
Linje 14:
Alle disse umiddelbare følger, kan efterfølgende skade havets [[biodiversitet]] og fiskebestandenes størrelser. Fordi fiskene og havdyrene mister eller får begrænset deres muligheder for at [[gyde]], finde føde eller skjule sig for [[rovfisk]]. Disse effekter har været tydelige, ikke mindst fordi det har haft konsekvenser for de kommercielle fisk som eksempelvis [[torsk]], [[sej]], [[brosme]], [[lange]], [[havkat]] og [[rødfisk]]. Norge var det første land i verden til at regulere brugen af bundtrawl i 1999. Siden er andre lande fulgt efter i forskelligt omfang.
==
* [[Bæredygtigt fiskeri]]
| |||