Wikipedia

Hans Bartholin: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 4:
Indtil sin faders død ([[1680]]) blev han undervist i sit hjem på [[Hagestedgård]], men senere kom han i [[Københavns Skole]], og i året [[1683]] blev han [[student]]. Allerede 1684 rejste han udenlands for i [[Holland]], [[England]] og [[Frankrig]] at studere de [[østerlandske sprog]] og den [[bibelsk]]e [[filologi]]. I [[Paris]] sluttede han et nøje venskab med sin landsmand [[Morten Reenberg]], som ved at besøge ham daglig fik ham trukket ud af dårlig selskab - en vennetjeneste, som Bartholin aldrig glemte.
 
I [[1688]] blev han hjemkaldt for at overtage et [[professorat]] i [[filosofi]] og en [[adjunktur]] i teologi ved [[Københavns Universitet|universitetet]], og efter få års forløb blev han [[provst]] ved [[Kommunitetet]] og professor i [[Hebraisk (sprog)|det hebraiske sprog]]. Endelig blev han [[1693]] medlem af det teologiske [[fakultet]], og som sådant forsvarede han for den teologiske [[doktorgrad]] en [[afhandling]]: ''De Deo triuno'', den sidste teologiske [[doktorpromotion]] i lange tider; først [[1736]] træffer vi den næste.
 
Bartholin var Medlemmedlem af den Kommissionkommission, der efter kongelig Ordreordre traadtetrådte sammen for at gjennemsegennemse [[Hans Bagger|Baggers]] [[Alterbog]] og for, navnlig med [[Kingos Salmebog]] som Grundlaggrundlag, at udarbejde «"en fuldkommen Salmebog»" baadebåde til Kirkebrugkirkebrug og til Husandagt[[husandagt]]. Da [[Sjællands Bispestol]] blev ledig [[1710]], ventede mange at se Bartholin som [[Henrik Bornemann]]s efterfølger; men [[Christen Worm]], en Ætlingætling af en anden berømt Professor-Familieprofessorfamilie, blev foretrukket for ham, efter sigende fordi [[Jacob Lodberg]] gennem sin ven, [[hof]]præsten [[F.J. Lütkens]], havde modarbejdet hans valg.
 
Det var Venskabetvenskabet med Magistermagister Reenberg, der havde bragt H. B.Batholin i Fejdefejde med Lodberg, og Stridenstriden mellem de to Theologerteologer drejede sig navnlig om det Spørgsmaalspørgsmål, hvorvidt Engleneenglene varevar skabte i de 6 Dagedage eller før disse. Det første paastodpåstod H. B.Bartholin, og han har i en lærd Disputats[[disputats]] bekæmpet den modsatte Opfattelseopfattelse som Socinianisme[[socinianisme]]. H. B.Bartholin var nemlig ikke blot en lærd, men ogsaaogså en ivrig orthodox[[Luthersk ortodoksi|ortodoks]] Theologteolog. I sine «''Elementa theologica»'' (1710), der i en Deldel Aarår varevar en yndet theologiskteologisk Lærebog[[lærebog]], har han givet en Fremstillingfremstilling af Dogmatikken[[dogmatikken]], der i visse Maadermåder kan betragtes som en Vejledningvejledning til Forstaaelseforståelse af [[Jesper Brochmand]]s berømte system.
berømte System.
 
I Bartholin havde Pietismen en af sine bitreste Modstandere. Da Pietisterne begyndte at arbejde for Missionen, søgte han i nogle Theses, der kun foreligge i Haandskrift (Ny kgl. Saml. 4. 1151), at gjendrive deres store Forventninger om Hedningernes Omvendelse; da de i 1723 fik deres egen Katekisme, anbefalet af Biskop Worm, advarede han mod Bogen som farlig for den rene Lære (Thottske Saml. 4. 1578), og kort før sin Død samlede han alle sine Indvendinger mod Pietismen i et lille, ligeledes kun haandskrevet, Skrift, «Underretninger om en Del Pietisters Vildfarelse» (Gl. kgl. Saml. 4. 1495), der er at betragte som Orthodoxiens Svanesang i Danmark.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Bartholin"