Charles-Louis de Secondat Montesquieu: Forskelle mellem versioner

Hvad Montesquieu mente med monarki var nærmest Frankrig før [[Ludvig 1. af Frankrig|Ludvig 14.s]] [[centralisering]] og [[nivellering|nivellerende]] [[despotisme]]: en [[stat]], hvor monarken visselig er kilden til al [[magt]] men i sin magtudøvelse begrænses af visse [[grundlov]]e og af aristokratisk formidlede [[korporation]]er (''pouvoirs intermédiaires'') så som [[adel]], [[hierarki]] og en uafhængig dommerstand, som overvågede lovenes hellighed (det franske parlament). Fundamental blev derved hans inddeling af samfundsklasser: han anerkendte tre samfundsklasser i sin samtids Frankrig, for hvilke han udmøntede udtrykket ''[[trias politica]]'': monarkiet, aristokratiet og almenheden.

 

 

Ved sin bedømmelse af styrelsesformens egnethed opstillede han folkenes olige [[levevilkår]], deres [[geografi]]ske og [[økonomi]]ske forhold, deres størrelse, skikke, [[religion]], [[historie]] og så videre, og det var netop denne relativitet, som han anså kom til udtryk i ''Lovenes Ånd'', om end relativismen ikke var fuldstændig, og med hensyn til magtdelingen er han tvært imod [[normativ]]. Hans analyse af klimavilkårene, fremlagt i bog XIV, er senere blevet kendt som klimalæren, en teori, som han ikke var ene ophavsmad til, men som han videreudviklede og spredte.