'''Hofretten'''. Således kaldtes [[1682]]-[[1771]] en i [[København]] bestående speciel domstol, der oprindeligt var [[værneting]] for de kgl. betjente, der beklædte eller havde beklædt et embede i [[Rangfølge|rangen]] og boede i København, samt; for disses hustruer og børn, men senere fik en noget ændret kompetence, idet så godt som alle med rang benådede eller karakteriserede personer, der ikke drev borgerlig næring og boede i byen, alene med undtagelse af militære i aktiv tjeneste, kom til at høre under den. Undtagne var dog livs- og æressager samt sager angående hus og jord. Hofretten var desuden [[appel]]instans i forhold til [[Borgretten]]. Den havde et stort antal medlemmer, der kaldtes Hofret-[[assessor]]er, deriblandt alle de højeste hofembedsmænd, og det var altid en af disse, i reglen [[overhofmarskal]]len, der præsiderede i retten. Den forsvandt ved [[Hof- og Stadsretten]]s oprettelse 1771. Før 1682 blev ordet hofret undertiden brugt om Gårdsrettengårdsretten på [[Københavns Slot]], og det var ved en deling af denne, at den senere Hofret tillige med Borgretten fremkom.
Ved [[Sorø Akademi]] bestod i en periode af [[18. århundrede|18.]] og begyndelsen af [[19. århundrede]] en hofret, der beklædtes af [[overhofmester]]en og [[professor]]erne og i personlige sager var værneting for akademiets embedsmænd med deres hustruer og børn og for de studerende, hvorhos der kunne appelleres til den fra akademiets borgret.
