Det Russiske Kejserrige: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner version 7158014 af 80.71.135.124 (diskussion)
m Typos
Linje 93:
Samtidig, som Det russiske kejserrige på dette tidspunkt var en af Europas stormagter, førte livegenskabet til, at den økonomiske udvikling blev hæmmet og særligt gik det ud over industrialiseringen, som ikke fik fodfæste her, i modsætning til resten af Europa, hvor [[Den industrielle revolution]] blev indledningen til en større omstilling af samfundslivet. Oveni blev den russiske statsadministration stadig mere ineffektiv og forslag til politiske forandringer blev hindrede af zarens absolutte magt og aldrig ført ud i livet.
[[Fil:Russian prisoners of Amur Railway.jpg|thumb|left|Fanger i en mobil [[katorga]] mens de bygger en vej i [[Amur]]]]
Da den relativt liberale Alexander 1. blev afløst af sin yngre broder [[Nikolaj 1. af Rusland|Nikolaj 1.]] i [[1825]], blev alle tilløb til uro og ønsker om politiske ændringer slået hårdt ned, blandt andet [[Dekabristoprøret]] i december samme år, som havde sin baggrund i mere politiske liberale impulser fra udlandet. Nikolaj 1. mødte alle ønsker om, at Rusland skulle følge den europæiske bølgenbølge med politisk liberalisering ved at vende bort fra den modernisering, som var begyndt under Peter den Store, og lagde i stedet vægt på sin mere tilbageskuende [[doktrin]] om [[Den russisk-ortodokse kirke|ortodoksi]], [[autokrati]] og [[nationalisme]], hvor der blev lagt vægt på [[russificering]]. Foruden at gennemføre årelange [[Kaukasuskrigene|krige i Kaukasus]] mødte Nikolaj 1. også to større oprør i [[Polen-Litauen]], nemlig [[Novemberopstanden]] mellem november [[1830]] og oktober [[1831]], samt [[Januaropstanden]] fra januar [[1863]] og frem til [[1865]]. For at knuse oprørstilbøjeligheder, satte zaren en omfattende overvågning af især universiteterne i gang og en udstrakt brug af spioner for politiet. Enhver, som blev mistænkt for at have revolutionære sympatier, blev sendt til [[katorga]]er i [[Sibirien]].
[[Fil:Nicholas1.jpg|thumb|[[Nikolaj 1. af Rusland|Nikolaij 1.]]]]
[[Fil:Alexandre II.jpg|thumb|left|[[Alexander 2. af Rusland|Alexander 2.]] på et maleri af [[Konstantin Makovskij]]]]
Linje 118:
De liberale blandt industriherrerne og inden for adelen arbejdede for politiske og sociale reformer og dannede [[Kadetpartiet]]. De mere radikale opretholdt traditionen efter Nardonik og arbejdede for en landreform, der skulle overgive jorden til dem, som arbejdede på den. Desuden var der [[Marxisme|marxistiske]] grupper, blandt andet indenfor det socialdemokratiske parti. I [[1903]] var partiet på et møde i [[London]] blevet splittet i to fraktioner: [[mensjevik]]kerne, som ønskede ændringer gennem reformer, og de mere radikale [[bolsjevik]]ker under ledelse af [[Vladimir Lenin]].
 
Da Nikolaj 2. med entusiasme og patriotisme førte Rusland ind i [[1. verdenskrig]], kan det også have været i et ønske om at samle landet, især fordi krigspropagandaen lagde vægt på [[panslavisme]]n som argument for, at russerne ved deres deltagelse skete for atkunne beskytte deres fælles slaviske trosbrødre, [[Serbere|serberne]]. Men allerede fra midten af 1915 virkede krigen stærkt demoraliserende, der blev varemangel, deserteringer og mange tilløb til mytteri. Den 3. marts 1917 udbrød en større strejke i Sankt Petersborg, den udviklede sig til gadekampe og endte i [[Februarrevolutionen (Rusland)|Februarrevolutionen]]. Nikolaj 2. abdicerede, og magten blev overført næsten uden blodudgydelse.
 
En ny regering blev udnævnt af [[Statsdumaen (Det russiske kejserdømme)|Dumaen]] og skulle sidde frem til det næste valg, da der skulle indføres en ny [[grundlov]] og [[demokrati]] i en liberal [[republik]]. Mellem februar og oktober prøvede talrige [[Anarkisme|anarkistiske]] og [[Kommunisme|kommunistiske]] revolutionære at udløse en revolution. Det endte med [[Oktoberrevolutionen]], hvor bolsjevikkerne tiltog sig magten fra den provisoriske regering, hvori mensjevikkerne sad. Denne revolution var inspireret og efterfølgende kontrolleret af [[Vladimir Lenin]] og hans højre hånd [[Lev Trotskij]]. Mens mange magtkampe fandt sted i [[Moskva]] og [[Sankt Petersborg]], skete der også en bred bevægelse på landet, hvor bønder overtog og omfordelte jorden.
Linje 201:
[[Fil:Russia ethnic.JPG|thumb|Etnisk kort over det europæiske Rusland før [[1. verdenskrig]]]]
 
Ved sluttenslutningen af [[1800-tallet]] havde riget en udstrækning på omkring 22.400.000 [[km²]], eller næsten 1/6 af jordens landområderlandområde. Den eneste stat, som var af tilsvarende størrelse på denne tid, var [[Det britiske imperium]]. Imidlertid boede et flertal af befolkningen i den europæiske del af Rusland. Riget indeholdt mermere end 100 forskellige [[Etnicitet|etniske grupper]], og de etniske [[russere]] udgjorde omkring 45% af befolkningen.
 
== Noter ==