Obotritter: Forskelle mellem versioner

Obotritternes religion lignede de andre slaviske stammers. De dyrkede især guden [[Svantevit]] i [[Arkona]] på [[Rügen]]. I historien fremtræder obotritterne først som [[Karl den Store]]s forbundsfæller i hans kampe mod saksere og vender. De anerkendte formelt [[franker]]nes overherredømme, men besejredes først i 955 af kejser [[Otto 1. (tysk-romersk kejser)|Otto 1.]]. Han tvang dem til at betale skat og at antage kristendommen. Flere gange gjorde de oprør, afbrændte [[Hamborg]], udryddede fuldstændigt kristendommen og nægtede tyskerne skat og tjenester. Fyrst Gottschalk var gift med en datter af den danske konge [[SvenSvend Estridsen]]. Med dansk hjælp fik han gjort sig til herre over obotritterne. Han forsøgte på alle måder at indføre kristendommen men blev dræbt under et oprør i [[1066]]. Efter langvarige kampe mellem tyskere og slaver valgte obotritter og lutitser fyrsten Kruko fra [[Rügen]] som deres fælles hersker. Gottschalks søn, Henrik, søgte da bistand hos danskerne og dræbte Kruko omkring 1093 og udråbtes til konge i [[Lübeck]]. Snart omfattede hans vælde alene vagrierne. En tid efter Henriks død lykkedes det [[Knud Lavard]] at blive anerkendt som obotritternes overherre. Efter hans død i [[1131]] delte Henriks brorsøn Pribislav og [[Niklot af obotritterne]] magten. Tyskerne bekæmpede nu slaverne værre end nogen sinde før, og i løbet af 1100-tallet blev obotritterne næsten udryddede. Deres land blev tysk og kristent, hovedsagelig ved, at den saksiske hertug [[Henrik Løve]]s forestod en indvandring og kolonisering. Samtidig blev obotritterne angrebet nordfra af danskerne under [[Valdemar Sejr]].