Forsyningsbalancen: Forskelle mellem versioner

BNP og BFI bliver naturligvis fordelt påtil borgerne som indkomster; i denne sammenhæng betegnes basisværditilvæksten som "indkomstdannelsen". Indkomsten fordeles som [[Løn (arbejde)|løn]] og [[profit]] (kapital- og renteindkomst]). Da forskellen mellem BNP og BFI er subsidier (som tilfalder kapitalen) og [[indirekte skatter]] og afgifter[[afgift]]er (som ikke kan realiseres som indkomst), er BFI det bedste udtryk for produktionens værdi.

For indkomstdannelsens vedkommende er nettobegrebet [[NNI]] det mest retvisende udtryk, idet "forbruget af fast realkapital" ikke kan realseresrealiseres som indkomst.<ref> Idet [[BNI]] indeholder "forbruget af fast realkapital", populært betegnet "afskrivninger"</ref> NNI beregnes som NNP – indkomster, der tilgår udlandet + indkomster, der kommer fra udlandet. Det er med andre ord den produktionsværdi, som er til rådighed for borgere, der bor i det pågældende land. Principielt bør der herfra trækkes "forbruget af fast realkapital", der – som nævnt- ikke indgårindgå i fordelingen af indkomsterne. <ref> Just (2000), s. 68 </ref>