Gigt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Join27 (diskussion | bidrag) |
Omskrevet lidt |
||
Linje 10:
Ledde- og slidgigt er de hyppigste bindevævssygdome. De er udbredt over hele verden, men med varierende hyppighed.
Leddegigt er mest hyppig hos Prima- indianerne i Amerika med 5 % og mindst hyppig hos kinesere på øen [[Kinmen]] med 0,3 %. Hos europæere er hyppigheden ½-1 %. Man skønner, at ca. 35 000 danskere har sygdommen. Den er 3-4 gange så hyppig hos kvinder, og den kan debutere mellem 0 – 90 år med toppunkt mellem 20 – 40 år. Der er en klar arvelig faktor og en ukendt miljø faktor.
Hvis en af forældrene har leddegigt, øges risikoen 16 gange for at få sygdommen. Hvis en [[tvilling]] har sygdommen, vil risikoen for den anden tvilling være 4-8 % ved tveæggede tvillinger og 15-30 % ved enæggede tvillinger.
Historisk har man inden [[1800-tallet]] ingen sikker forekomst af leddegigt i [[Europa]]. Det ses således hverken på malerier eller ved skeletfund. Dette står i modsætning til skeletfund af indianere i Amerika. Leddegigt (Reumatoid artrit) blev beskrevet første gang af Garrot i 1859. Fra 1900 blev urinsyregigt (artritis urica) og slidgigt (osteoartrose) udskilt. Man har udviklede forskellige kriterier man skulle opfyldes for at have sygdommen. ARA kriterier kom i 1958 og de stadig gældende ACR kriterier er fra 1987.
Her skal man opfylde 4 ud af 7 kriterier▼
▲Her skal man opfylde 4 ud af 7 kriterier:
#. symmetrisk ledhævelse
Flg. led angribes hyppigst og ofte symmetrisk:
Hænder (grundled og mellemled), håndled, skuldre, albuer, hofter, knæ, ankler, fødder og kæbeled. I ryggen angribes kun nakkeleddene. Gigt i lænden eller hofterne er en af de mest almindelige årsager til rygsmerter.<ref>[http://www.voltaren.dk/smertetyper/rygsmerter Voltaren.dk]: ''Rygsmerter''</ref>
Sygdommen er en generelliseret sygdom, så udover ledindvolvering kan der være flg. manifestationer: betændelse i slimsække og seneskeder (bursitis og tenovaginitis), gigtknuder (noduli reumatici), cyste i relation til knæledet (baker cyste), nedsat muskelfylde (muskelatrofi), knogleafkalkning omkring led (jukstaartikulær osteoporose), [[blodprop]] i små [[blodkar]] (vaskulitis), betændelse i lunge og hjertehinderne ([[Lungebetændelse|pneumoni]] og [[perikardit]]), betændelse i senehinden i øjet (scleritis), [[lymfeknude]] hævelse proteinaflejring i nyre og lever (sekundær amyloidose).
=== Symptomer ===
Man kan inddele symptomerne i almen og specifikke.
Line 77 ⟶ 66:
=== Behandlingsmetoder ===
Der findes mange forskellige metoder, hvorved gigtpatienter forsøges behandlet for deres smerter alt afhængigt af, om patienten lider af leddegigt, psoriasisgigt, slidgigt eller urinsyregigt (podagra).
| |||