Første Vatikankoncil: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Intro |
m →Intro |
||
Linje 5:
[[græsk-ortodokse kirke]]. Disse svarede dog alle nej. Blandt de romersk-katolske var tilslutningen til at begynde med heller ikke stor. De politiske forhold, navnlig for paven selv, var urolige, og koncilets formål var tilmed i indbydelsen angivet i meget ubestemte udtryk.
Lidt efter lidt sivede det dog ud, at koncilet fortrinsvis skulde beskæftige sig med definitionen af [[den pavelige ufejlbarhed]], og navnlig efter at flere Münchenerteologer, deriblandt [[Ignaz von Döllinger|Döllinger]], i "[[Augsburger Allgemeine Zeitung]]" havde begyndt at sætte ufejlbarheden under debat, vågnede interessen, og det første Vatikanerkoncil åbnedes under stor opmærksomhed fra alle sider. Det talte hele tiden mellem 7 og 800 deltagere, og alle verdensdele var repræsenterede. Over halvdelen af de europæiske medlemmer var [[italien]]ere, og [[Tyskland]] havde kun 19 repræsentanter. Man samledes i [[Peterskirken]]s højre korsarm, hvor lydforholdene imidlertid var meget ugunstige, og forhandlingssproget var [[latin]].
Forhandlingerne skulde være strengt hemmelige, men dette kunde dog ikke overholdes. Det viste sig snart, at der langtfra var almindelig enighed om at tilkende paven ufejlbarhed, og modstanden var til tider ret kraftig. Flere statsregeringer blev også betænkelige, og modstanden uden for koncilet var i det hele stærk. Men det ultramontane og [[jesuit]]iske parti ønskede for enhver pris at gøre paven til kirkens ufejlbare lærer, og ved ændringer i forretningsgangen, ved private forhandlinger med modstanderne og ved energisk optræden i kritiske øjeblikke lykkedes det efterhånden at skaffe en vis enighed til veje i koncilet.
| |||