Bithynien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
m linkfix |
||
Linje 7:
Bithynerne var ifølge de antikke historikere en indvandret thrakisk stamme. En stamme, der blev kaldt thyni, kendes fra Thrakien, og en gren af den kunne have bosat sig i [[Asia (romersk provins)|Asia]] på den anden siden af Bosperus.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Bithynerne overtog ifølge [[Herodot]] området fra en række andre lokale stammer. Kong [[Krøsus]] indlemmede Bithynien i kongeriget [[Lydien]]; da det faldt til [[Persien|perserne]] i [[546 f.Kr.]], fulgte Bithynien med og blev en del af den [[Frygien|frygiske]] [[satrapi]].
Allerede før [[Alexander den Store]]s invasion af Perserriget kan Bithynien have opnået en form for selvstændighed, en status landet beholdt under fyrsterne [[Bas af Bithynien]] og sønnen [[Zipoites af Bithynien|Zipoites]]. Han tog titel af konge (''[[basileus]]'') i [[297 f.Kr.]]. Hans søn og efterfølger [[Nikomedes 1. af Bithynien|Nikomedes 1.]] grundlagde en ny hovedstad, [[Nikomedia]], der hurtigt udviklede sig til en rig og betydningsfuld by. Bithynien var et af de mest betydningsfulde kongeriger i [[Anatolien]], men naboriget Pontos blev efterhånden til en så stor en trussel mod dets eksistens, at [[Nikomedes 4. af Bithynien|Nikomedes 4.]] i 74 f.v.t. valgte at overlade sit rige til regionens nye stormagt, Romerriget.
Grænserne for den romerske provins Bithynia blev jævnligt ændret og provinsen blev af administrative hensyn ofte forenet med provinsen Pontus. Det var tilfældet under Trajans regeringstid, da Plinius den Yngre blev udpeget som statholder over begge provinser ([[103]]-[[105]]). En brevveksling mellem Plinius og kejseren giver et sjældent og uvurderligt indblik i administrationen af de romerske provinser. I den [[Østromerske rige|byzantinske periode]] blev provinsen igen delt i to, og området vest for [[Sakaryafloden|Sangariusfloden]] beholdt navnet Bithynia.
| |||