Incest: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 57 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q127683
Erstatter siden med ' Incest er en gave man giver til sine børn for eksempel er det godt at give til højtider'
Linje 1:
Incest er en gave man giver til sine børn
{{kilder|dato=Uge 38, 2009}}
for eksempel er det godt at give til højtider
'''Incest''' eller '''blodskam''' er seksuelle forhold imellem biologisk nærtbeslægtede (ikke nødvendigvis imellem voksne og børn).
 
[[Psykoanalyse|Psykoanlytikeren]] [[Sigmund Freud]] mente, at alle drenge naturligt har seksuelt betonede følelser for deres mor, som dog fortrænges, det såkaldte [[Ødipuskompleks]]. [[Carl Gustav Jung]] mente også, at et tilsvarende [[Elektrakompleks]] findes for piger.
 
Ofte betragtes incest mellem voksen og barn ''ikke'' som en form for [[pædofili]], men snarere for magtsvold sammenligneligt med andre former for [[voldtægt]]. Far-datter eller mor-søn incest, hvor den ene part er et barn, betragtes traditionelt som den potentielt farligste form for [[seksuelt misbrug af børn]].
 
Incest er i Danmark forbudt ved [[Straffeloven]]s § 210, der lyder:
 
{{citat|Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år.
 
Stk. 2. Den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år.
 
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn og med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.}}
 
==Kirkens incestlove==
Opfattelsen af incest har varieret stærkt i forskellige [[samfund]] og til forskellige tider. Omkring år 550 begyndte [[kirkemøde]]r at fordømme [[Det gamle testamente]]s opfordring til [[ægteskab]] med enken efter ens bror. Gradvis begyndte [[biskop]]per så at fordømme ægteskab mellem søskendebørn og [[næstsøskendebørn]], stedmødre, steddøtre og onklers enker. I 721 forbød [[pave]] Gregor 2. også ægteskab med ens børns [[gudmor]], og med mor til et af ens egne gudbørn. Allerede et par tiår senere var ægteskab blevet forbudt op til syvende led af slægtskab, eller "så langt tilbage, som man mindes". Dermed var det ulovligt at gifte sig med en efterkommer af ens tip-tip-tip-tip-oldeforældre. <ref>Stephanie Coontz: ''I gode og onde dager'' (s. 122), forlaget Gyldendal, Oslo 2006, ISBN 82-05-35107-4</ref>
 
Ved slutningen af 700-tallet var det også forbudt at gifte sig med nogen fra svigerfamilien, gudforældres og gudbørns familie, eller en slægtning af nogen, man en gang havde haft et seksuelt forhold til. Disse forbud var så omfattende, at det efterhånden var nærmest umuligt at finde en passende ægtefælle. Hvis disse incestlove var blevet håndhævet, ville de effektivt forhindre konger og [[adel]] i at udvide magtpositionen ved at indgå ægteskaber indenfor [[æt]]ten. Sent i 1000-tallet var [[greve]]n af Anjou i stand til at skille sig fra fem af sine koner ved at vise til incestlovene. [[Henrik 1. af England]] fik afværget en [[forlovelse]] mellem sin nevø og en datter af fyrstehuset Anjou ved at sprede [[rygte]]r om, at de skulle være søskendebørn. I 1152 blev [[skilsmisse]]n mellem [[Ludvig 7. af Frankrig]] og [[Eleanor af Aquitanien]] godkendt, fordi parret kunne påpege, at de var beslægtet i fjerde eller femte led. Det havde været alment kendt, allerede da de giftede sig, og Ludvigs næste kone, Constance af [[Kastilien]], var en endnu nærmere slægtning end Eleanor. Kirken håndhævede sit lovværk helt vilkårligt. Almindelige menneskers slægtskabsforhold blev sjældent undersøgt, selv om kirken gerne solgte dispensationer til folk, der for sikkerheds skyld var villige til at betale for dem. Også kongelige og adelige giftede sig ret frit, med mindre kirken var involveret i en magtkamp med en af de berørte familier, eller blev anmodet om at blande sig. I 1200, da rivaler påpegede, at det planlagte ægteskab mellem [[Otto 4. af Braunschweig|Otto 4. af Tyskland]] og en datter af [[hertug]]en af [[Brabant]] burde forbydes, fordi de to var for nært beslægtede, forsikrede paven hertugen om, at han kunne bortgifte sin datter "''ikke blot renset, men ophøjet, pga den store nytte, vi håber, dette ægteskab vil gøre''". <ref>Stephanie Coontz: ''I gode og onde dager'' (s. 123-4)</ref>
 
Ved det fjerde lateran[[koncil]] i 1215 indså kirken nødvendigheden af at indsnævre definitionen af incest til at gælde slægtskab i fjerde led. Koncilets udtalte mål var dermed at kunne håndhæve forbuddet strengere; men under Bonifatius 4., der sad på [[pavestolen]] omkring år 1400, blev dispensationer åbenlyst solgt til den pris, folk var villige til at betale for dem. <ref>Stephanie Coontz: ''I gode og onde dager'' (s. 124)</ref>
 
==Henvisninger==
<References />
 
== Se også ==
* [[Genetisk seksuel tiltrækning]]
* [[Psykoanalyse]]
* [[Thorkil Vanggaard]]
 
{{Parafili}}
 
[[Kategori:Parafili]]
[[Kategori:Seksualforbrydelser]]