Danmarks demografi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 1:
'''Danmarks demografi''' (uden [[Grønland]] og [[Færøerne]]) er meget homogen, idet over 90 procent af befolkningen er danskere i etnisk, kulturel og sproglig forstand{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2013}}. Det eneste traditionelle og anerkendte mindretal er det [[tyske mindretal]] i Sønderjylland, som mere er baseret på sindelag og kulturelt tilhørsforhold end på [[etnicitet]] og sprog.
Ud over svenskere, nordmænd og tyskere har de seneste årtiers indvandring bragt bl.a. folk fra
[[Fil:Denmark-demography.png|thumb|left|Befolkningsudvikling de sidste 45 år.]]
Omkring år 1300 mener man, at Danmark havde i underkanten af 1 million indbyggere, men med efterfølgende pestepidemier og krige skulle det tage 600 år før man atter nåede dette tal. Den første folketælling i [[1769]] kom frem til et resultat på omkring 800.000 indbyggere (dog uden [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]], der var tabt til [[Sverige]] i 1658). I løbet af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet voksede befolkningstallet eksplosivt. I 1960´erne faldt fertiliteten til 1,7 barn pr. kvinde, bl.a. på grund af præventionsmuligheder og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Tallet er i dag ca. 1,8 barn pr. kvinde. Dette fødselstal betyder at folkemængden i Danmark har stabiliseret sig i de senere år, men med en svagt stigende tendens på grund af indvandring. Den gennemsnitlige danske husstand består af 2,2 personer, mens den omkring 1900 gennemsnitligt bestod af 4,3 personer.
Danmarks folketal 1. oktober 2006 var 5.444.203 (befolkningstæthed 128,47/km²). 1. april 2007: 5.451.826
|