Versionen fra 25. maj 2013, 19:12 redigér Sarrus (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Administratorer 62.586 edits m Tilføjer link til Wiktionary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. okt. 2013, 02:05 redigér fjern redigering Weblars (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 23.501 edits udvidelse, mest oversat fra engelsk Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Hausrotschwanz Brutpflege 2006-05-24 211.jpg\|thumb\|En [[husrødstjert]] hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger.]] Når [[population]]er af levende [[organisme]]r øger deres antal, så er der sket en '''formering''' (også kaldt '''forplantning''' eller '''reproduktion'''). Normalt vil formeringen være [[kønnet formering\|kønnet]], sådan at [[arveanlæg]]gene blandes, og hvert individ bliver bærer af et enestående sæt af gener. Meget taler for, at den kønnede formering har været en succesrig metode, for den er opstået uafhængigt flere gange og hos mange, vidt forskellige organismer. '''Formering''' er indenfor [[biologi]]en skabelsen af nye individer blandt [[levende organisme]]r. Dette kaldes også '''reproduktion''' eller '''forplantning'''. Formering er et fundamentalt træk ved alle former for kendt [[liv]], hvor hver enkelt organisme lever som resultat af en formering, og hvor livet derved føres videre til en ny [[generation]]. For en [[population]] af levende [[organisme]]r siges der at være sket en formering, når antallet af individer øges. Mere generelt siges noget at formere sig, når det stiger stærkt i antal. Omvendt er der dog et stort antal bakterier, som stadigvæk formerer sig ved deling, dvs. ved ukønnet kloning, og der findes også eksempler blandt både dyr og planter på, at metoden kan have sine fordele. [[File:Élan RMNP.jpg\|thumb\|En [[elg]] med sin unge ved [[Rocky Mountains]] i [[Colorado]], [[USA]].]] Planter med ukønnet formering:▼ * [[Selje-Røn (Sorbus x intermedia)\|Selje-Røn]] ([[apomikti]]ske bær)▼ * [[Skør-Pil (Salix fragilis)\|Skør-Pil]] (træagtige stiklinger)▼ * [[Skov-Jordbær (Fragaria vesca)\|Skov-Jordbær]] (aflæggere)▼ Måden at formere sig på kan groft deles i to typer: [[kønnet formering\|kønnet]] og [[ukønnet formering\|ukønnet]]. [[Dyr]], [[planter]] og [[svampe]] har begge disse typer repræsenteret. De fleste dyrearter benytter sig dog af kønnet formering, hvor en [[sædcelle]] fra hannen [[befrugtning\|befrugter]] en hunlig [[ægcelle]], hvilket ofte sker under en [[parring]]. Her blandes [[arveanlæg]]gene fra han og hun, og hvert nyt individ bliver bærer af et enestående sæt af [[gen]]er. Mennesket har også kønnet formering, der normalt indebærer [[samleje]] mellem en [[mand]] og en [[kvinde]]. Hos [[plante]]r sker den kønnede formering ved at [[pollen]] vokser sammen med en ægcelle, men også ukønnet formering er almindelig for mange plantearter, fx hos [[løg-familien]]. Blandt [[bakterier]] findes kun ukønnet formering, hvor individerne er [[klon]]er af hinanden. Dyr med ukønnet formering:▼ * [[Fersken-Bladlus]] (parthenogenese) Når især [[fugle]] og [[fisk]] formerer sig, siges de at '''yngle''', hvilket også kan omfatte [[yngelpleje]]n, det vil sige pasningen af afkommet ([[unge]]rne). Hos bl.a. [[pattedyr]], fisk og fugle, der kun formerer sig på visse tidspunkter af året, taler man om en '''yngletid'''. Afkommet hos mange dyr, især af fisk, kaldes tilsvarende yngel. Visse arter yngler i bestemte geografiske områder, '''yngleområder''', mens de udenfor yngletiden kan befinde sig andre steder. == Ukønnet formering == [[File:PC080524 filtered.jpg\|thumb\|Ukønnet formering hos [[søanemone]]. Ved en slags knopskydning afsnører dyret dele af sin fodskive, der udvikler sig til selvstændige individer. På billedet ses mindst fire små "unger".]] [[File:Taraxacum sp upernavik 2007-07-30 1 edited.jpg\|thumb\| [[Mælkebøtte]] formerer sig ukønnet ved hjælp af ubefrugtede frø, [[apomixis]]. Nye planter er genetisk identiske med forældreplanten. Billede fra [[Upernavik]], [[Grønland]]. ]] Ukønnet formering er en proces, hvor en organisme skaber en kopi af sig selv uden bidrag af genetisk materiale fra et andet individ, det vil sige uden befrugtning. Eksempelvis formerer [[bakterier]] sig ukønnet ved såkaldt ''binær fission'', [[vira]] overtager værtsceller for at producere mere virus, og [[gærsvampe]] er i stand til såkaldt ''knopskydning''. Disse organismer er altså i stand til at dele sig selv op i to eller flere individer. Dog har nogle af de arter, der kan formere sig ukønnet også mulighed for kønnet formering. De fleste planter er således både i stand til [[vegetativ formering]] – formering uden frø eller sporer – og kønnet formering. Bakterier kan i nogle tilfælde udveksle genetisk information ved såkaldt [[Konjugation (bakterier)\|konjugation]] selvom de er ukønnede. Andre typer af ukønnet formering er [[partenogenese]] (jomfrufødsel), [[fragmentering]] og den sporedannelse der kun involverer [[mitose]] (mitosporer). ▲~~Planter~~Eksempler på dyr med ukønnet formering: * [[Ferskenbladlus]] (''Myzus persicae''), [[partenogenese]] * [[Bier]], hvor klonede æg udvikler droner, når en dronning mangler. ▲~~Dyr~~Eksempler på planter med ukønnet formering: ~~{{søsterlinks\|commonskat=Reproduction\|wikt=formering}}~~ ▲* [[Selje-Røn (Sorbus x intermedia)\|Selje-Røn]], ([[~~apomikti~~apomiktisk]]~~ske~~e bær) ▲* [[~~Skør-Pil (Salix fragilis)\|~~Skør-Pil]], (træagtige stiklinger) ▲* [[~~Skov-Jordbær (Fragaria vesca)\|~~Skov-Jordbær]], (aflæggere) == Kønnet formering == [[Fil:Hoverflies mating midair.jpg\|thumb\|To [[svirreflue]]r parrer sig i luften]] Kønnet formering er en proces, hvor organismen skaber afkom med en [[arvemasse]], der består af en blanding af generne fra to forskellige individer. Hver af de to forældreindivider bidrager med halvdelen af afkommets arvemasse ved hjælp af [[haploid]]e [[gamet]]er (kønsceller). Hos de fleste organismer er disse kønsceller forskellige i størrelse og kaldes derfor [[anisogami\|anisogame]] (af græsk: ''anisos'' = ulige). Hos anisogame arter kaldes det køn, der producerer de store kønsceller (ægceller eller makrosporer) ''hunlig'', mens kønnet med små kønsceller (sædceller eller mikrosporer) kaldes ''hanlig''. Hos [[isogami\|isogame]] arter er kønscellerne derimod ens eller af samme form, men kan have forskellige egenskaber og derfor også forskellige navne. [[Ciliater]] (encellede organismer) kan formere sig ved såkaldt ''konjugation'', hvor haploide cellekerner udveksles, imens to individer er forenet.<ref name=Sonneborn/> == Forplantningsstrategier == Der findes flere forskellige forplantningsstrategier som dyr kan benytte sig af, en "langsom" og en "hurtig". Nogle arter, såsom [[mennesket]] og fuglen [[sule]], bliver først kønsmodne mange år efter fødslen og får da kun få unger. Andre formerer sig ved hurtig kønsmodning og stort afkom, hvor det dog kun er et fåtal, der lever længe nok til at blive kønsmodne og selv kunne formere sig. For eksempel kan en [[kanin]] (kønsmoden efter otte måneder) få 10-30 unger om året, og en [[bananflue]] (voksen efter 10-14 dage) få et afkom af op til 900 nye fluer om året. Disse to hovedstrategier er kendt som '''K-selektion''' (med langsom vækst) og '''r-selektion''' (med hurtig vækst). Hvilken strategi, der for den enkelte art begunstiges af [[evolution]]en afhænger af mange forhold. K-arter med kun få unger har mulighed for at anvende flere resurser til pasningen og beskyttelsen af det enkelte individ og derved mindske behovet for mange unger. På den anden side vil der for en r-art ud af en stor mængde afkom typisk være nok der overlever til at holde populationen konstant.<ref name=Laursen/> === Både kønnet og ukønnet formering === [[File:Fuligo septica 1.jpg\|thumb\|Både kønnet og ukønnet formering findes hos svampedyret [[troldsmør]] (''Fuligo septica''), der her bevæger sig over nogle [[mos]]-planter<ref name="Bjørli"/>]] Mange organismer kan formere sig både kønnet og ukønnet. Eksempler er mange [[plante]]-arter, [[bladlus]], [[Myxomycetes\|svampedyr]], [[søanemoner]] samt nogle arter af [[søstjerner]]. Disse organismer benytter sig af ukønnet formering, når de lever under gunstige forhold, fx rigelig fødetilgang, rette temperaturer, sygdom (hos deres "offer"), optimal [[surhedsgrad]] (pH) eller lignende. Populationen kan med ukønnet formering drage fordel af disse gunstige forhold og formere sig [[Eksponentiel udvikling\|eksponentielt]]. Når forholdene er ugunstige, fx udtømte føderesurser, dårligt vejr eller den individuelle overlevelse trues på anden vis, så kan disse organismer skifte til kønnet formering. Dette sikrer en opblanding af artens [[genpulje]]. Variationen der findes hos afkommet ved kønnet formering øger overlevelseschancen for nogle individer og giver mulighed for at [[naturlig selektion]] finder sted. [[Meiose]]-stadiet, der er en del af organismens [[livscyklus\|reproduktionscyklus]], tillader også en særlig effektiv reparation af skader på [[DNA]]'et.<ref name=Bernstein/> Sædvanligvis medfører kønnet formering et udviklingsstadium (livsfase), der er i stand til at tåle de forhold, der ellers ville true afkommet af en ukønnet formering. Således kan livsfaser, som eksempelvis [[Frø (plantedel)\|frø]], [[Spore (botanik)\|sporer]], [[æg]], [[puppe]]r, [[cyste (biologi)\|cyster]] eller andre "overvintringsfaser" i den kønnede formering, sikre overlevelsen af organismen i ugunstige tider indtil forholdene bliver passende. == Se også == {{wiktionary\|formering}} {{commonskat\|Reproduction\|Formering}} * [[Forplantningssystemet]] * [[Parring]] == Noter == {{reflist\|refs= <ref name=Sonneborn> {{cite book \|author=T. M. Sonneborn \|title= Mating Types in Paramecium Aurelia: Diverse Conditions for Mating in Different Stocks; Occurrence, Number and Interrelations of the Types. Proceedings of the American Philosophical Society, Vol. 79, No. 3 (Sep. 30, 1938), pp. 411-434 \|publisher=American Philosophical Society \|jstor=984858}}</ref> <ref name=Laursen> Karsten Laursen, ''Fuglenes økologi'' i bogen ''Se på fugle'' side 154-157. Gads Forlag/Dansk Ornitolgisk Forening. 1987. ISBN 87-12-01703-5</ref> <ref name=Bernstein>Bernstein H, Bernstein C and Michod RE (2011). [http://www.intechopen.com/books/dna-repair/meiosis-as-an-evolutionary-adaptation-for-dna-repair Meiosis as an Evolutionary Adaptation for DNA Repair]. Chapter 19: 357-382 in ''DNA Repair'', Inna Kruman (Ed.), InTech (publisher) ISBN 978-953-307-697-3</ref> <ref name="Bjørli">Bjørli Lehrmann: [http://www.natur-vejleder.dk/6storage/853/13/naturvejleder_2009-3_svampe.pdf Hvad enhver naturvejleder bør vide om SVAMPEDYR], side 22-25 i ''NATUR vejleder'', nr. 3, 2009</ref> }} == Kilder og eksterne henvisninger == * Gregory G. Dimijian, [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1200732/ Evolution of sexuality: biology and behavior], Baylor University Medical Center Proceedings (Dallas, Texas), 2005 July; 18(3): 244–258 * John W. Kimball (2013): [http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/ Kimball's Biology Pages]. Specielt siderne [http://web.archive.org/web/20130822111808/http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/A/AsexualReproduction.html ''Asexual Reproduction''] og [http://web.archive.org/web/20130807084045/http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/S/S.html#sexual_reproduction ''Sexual Reproduction'']. August 2013. * [http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Almen_zoologi/formering Opslaget "formering"] i Den Store Danske, Gyldendals Åbne Encyklopædi * Astrid Kodric-Brown, James H. Brown, [http://biology.unm.edu/jHBrown/Documents/Publications/1980s/Anisogamy%20sexual%20selection%20and%20the%20evolution.pdf Anisogamy, sexual selection, and the evolution and maintenance of sex], Evolutionary Ecology, 1987, '''1''', 95-105. == Litteratur == * Bjørli Lehrmann: [http://www.vestrehus.dk/Loese_sider/BOG1.pdf Om Dyrene i Haven og Deres Interessante Sexliv], Biblioteket Øverste Kirurgiske, 1998. ISBN 9788790644024. [[Kategori:Formering\| ]]

Formering: Forskelle mellem versioner