Elektromagnetisk induktion: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 2.104.143.51, fjerner ændringer fra 188.183.114.246 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 26:
Den inducerede elektriske spændings størrelse i [[volt]] i induktionsspolen, er en [[Matematisk funktion|funktion]] af ændringen af [[magnetisk flux]] (i [[weber]]) over tid. Denne sammenhæng kaldes [[Faradays induktionslov]].
=== Induktionstrøm ===
Hvis induktionsspolens to ender, ledes via tilledninger til en elektrisk belastning (f.eks. en [[resistor]]) vil spændingen skubbe strøm gennem denne – og faktisk hele [[Elektrisk kredsløb|kredsløbet]]. Jo større strøm der "tappes" jo større kraft kræver det at flytte induktionsspolen og/eller det som genererer magnetfeltet.
Der er en sammenhæng mellem [[magnetfelt]]ets størrelse målt i [[tesla]], [[Elektrisk strøm|strømmens]] styrke målt i [[ampere]] og lederens [[længde]] i magnetfeltet (induktionsspolens) og måles i [[meter]] – og [[kraft]]en mellem induktionsspolen og det som genererer magnetfeltet (f.eks. en [[magnet]]). Denne sammenhæng kaldes [[Laplaces lov]].
Reelt set er kraften mellem en [[elektrisk ladning]] i bevægelse og det som genererer magnetfeltet. Denne sammenhæng kaldes [[Lorentzkraft]]en. En [[Elektrisk ladning|ladning]] (her "frie" [[elektron]]er) i eksemplerne med en elektrisk isoleret leder (f.eks. isoleret af [[luft]]...) ved lave spændinger, ikke kan overvinde de elektriske kræfter mellem [[atomkerne]]r og elektroner i [[Elektrisk isolator|isolatoren]]. En kraftpåvirkning af de "frie" elektroner i lederen, vil være fastholdt af isolationen og derfor virke på lederen.
== Perspektivering ==
| |||