Dinoflagellater: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ny kat og flytter lidt tekst til 'skaldyrsforgiftning' (ny side)
småret
Linje 11:
| underrige = Dinoflagellata
}}
'''Dinoflagellater''' er, også kendt under betegnelsernekaldt '''furealger''Dinophyceae''''', eller '''furealgerpanserflagellater''' eller 'panserflagellater' og, udgør et stort [[alge]]-[[underrige]] omfattende ca. 4500 arter fordelt på 550 [[slægt (biologi)|slægt]]er.
 
Dinoflagellater er små vandlevende [[encellet|encellede]] organismer, typisk mindre end man kan se med det blotte øje, men enkelte kan blive over 1 mm store. Omtrent halvdelen af de nulevende arter indeholder [[chloroplastre]] og lever af [[fotosyntese]]. De er vidt udbredte og de fleste [[række (biologi)|rækker]] er havlevende [[plankton]], men de forekommer også almindeligt i ferskvand.
Linje 19:
En del arter danner diverse giftstoffer. Slægterne ''Alexandrium'', ''Gonyaulax'' og ''Dinophysis'', danner f.eks. giftstoffer, som kan ophobes i [[muslinger]] og derved forårsage [[skaldyrsforgiftning]]. ''Alexandrium tamarense'' er den giftigste art vi kan støde på i Danmark og den kan med koncentrationer på kun få hundrede celler per liter havvand gøre muslinger så giftige, at de bliver livsfarlige at spise for mennesker. Giften er en stærk lammende nervegift kaldtet PSP. Der er dog ikke registreret nogen PSP forgiftninger i Danmark til dato.
 
Fossile ''Dinorhyceae'' (en klasse af dinoflagellater) er hyppigt anvendt indenfor [[geologi]]en og [[palæontologi]]en, til at bestemmerbestemme alder og fysiske forhold i forhistorien[[fortid]]en.
 
Dinoflagellater kaldes også for '''furealger''', da et af deres kendetegn er den særlige længde-fure og tvær-fure, som har hver sin hale eller pisk (''flagellum'' betyder 'pisk' på latin).
 
== Kilder ==