Tsar Bomba: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag)
m småret
sprang > sprængte
Linje 10:
Tsar Bomba blev fløjet til testområdet på et modificeret [[Tu-95V]] bombefly, som lettede fra [[Kolahalvøen]]s luftbase. Til filmoptagelse og indsamling af luftprøver, blev flyet eskorteret af et [[Tu-16]]-fly. Begge fly var blevet malet med en speciel reflekterende maling for at begrænse skader som følge af den intense varme. Bomben vejede 27 [[ton]], målte 8x2 meter og var dermed så stor, at bombeflyet fik fjernet sine bombeskodder og interne brændstoftank. På bomben var der monteret en 800 [[Kilogram|kg]] tung [[faldskærm]], som tillod, at begge fly kunne nå 45 km væk fra [[ground zero]].
 
Bomben blev smidt fra 10,5 km højde, og var indstillet til at detonere i en højde af 4 km over land (4,2 over havet). Dette blev sikret ved hjælp af [[Barometer|barometriske]] [[sensor]]er. Bomben sprængtesprang med et sted mellem 50-58 megaton (kilderne varierer). Ildkuglen nåede en diameter på 8 km, hvormed den rørte jorden og kom næsten lige så højt op som flyet, der smed den, og den kunne tydeligt ses og mærkes op til 1.000 km væk, hvor den smadrede ruder i [[Finland]] og forvoldte mindre skader andre steder. Den intense varmestråling ville have forårsaget [[brandsår|tredjegradsforbrændinger]] indtil 100 km fra ground zero. Paddehatteskyen nåede en højde af 62 km (7 gange [[Mount Everest]]), før den forsvandt ud af [[atmosfæren]] og var et sted mellem 30-40 km i diameter. Den seismiske chokbølge kunne stadig måles på dens tredje jordomrejse. Den målte et sted mellem 5og 5,25 på [[Richterskalaen]]. 50 megaton TNT er omtrent 210 [[SI-præfiks|peta]][[joule]], processen varede 39 [[Nano-nano]][[sekund]]er, producerende 5,4 yotta[[Watt]].
 
USA's største brintbombe, [[B41]], kunne teoretisk nå 25 megaton TNT, selvom den største, de nogensinde har testet, var 15 megaton TNT ([[Castle Bravo]]) over [[Bikini-atollen]]).