|
Navnet Magnus Heinason er velkendt på Færøerne, hvor mange betragter han som nationalhelt ligesom [[Nólsoyar Páll]] eller [[Jóannes Patursson]].
En dag i året [[1578]] kom en 33-årig færing til kong [[Frederik 2.]] i København for at søge tjeneste. Han havde været i [[holland]]sk søkrigstjenestesø-krigstjeneste hos prinsen af [[Oranien]] i ti år, og deltaget i Nederlandenes uafhængighedskrig mod Spanien. Sømanden hed Magnus Heinason og var søn af den første lutherske provst på Færøerne, [[Heini Havreki]].
== Monopolhandel på Færøerne ==
Heinason havde et godt rygte efter sin tjeneste for Holland, og kongen forstod, at denne erfarne og uforfærdedeforhærdede kriger kunne blive en nyttig mand for ham. Heinason blev først sendt til Færøerne for at inddrive en gæld for kongen. Året efter fik Heinason – som første færing i historien – af kongen eneret til at forestå handelen på øerne, til trods for protester fra rentemesterenrente-mesteren, [[Christoffer Valkendorf]].
Handelen på Færøerne var monopolhandel og havde gennem århundreder været på mange forskellige hænder; drevet af handelsmænd fra [[Bergen]], fra [[Hamburg]], af "det [[Islandske Kompagni]]", og som kongelig monopolhandel. Men klagerne over handelen var mange. Ofte var der mangel på vigtige varer, eller også kom varerne for sent.
== Kaperbrevet ==
Sørøveri mod færøske bygder gjorde også livet vanskeligt for færingerne. Den første sommer, Magnus Heinason havde ansvar for handelen, i [[1579]], skete det, at [[Tórshavn]] blev plyndret af en skotteskotsk vedPirat, navn Klerck.og Helehele handelens varebeholdning samt uerstattelige historiske dokumenter gik tabt. Efter denne hændelse fik Heinason kaperbrev af kongen med ret til at opbringe engelske og hollandske skibe i farvandet mellem Færøerne og Norge. Han klarede at sætte en stopper for de mange plyndringer, og han blev beundret som en helt af befolkningen. Han gik derpå i gang med at bygge et forsvarsanlæg i Tórshavn, '[[Skansin]]' (dette kan i udbygget stand fortsat ses ved den velkendte Eystaravág i Tórshavn). Men Magnus Heinason kunne ikke være alle steder på en gang, og mens han var optaget af at lede byggeriet, sejlede et tysk smuglerskib rundt om øerne og handlede med befolkningen. Dermed mistede kronen indtægter, og rentemesterrente-mester Valkendorf fik presset igennem, at Heinason måtte afgive eneretten til handel.
== Valkendorf overgiver sig aldrig ==
== Frifundet ==
En ven af Heinason, [[Hans Hansen Lindenov (kaper)|Hans Lindenov]], og enken, Sofia, fik sagen taget op igen året efter på grund af den ureglementerede rettergang. Her blev Heinason frifundet for alle anklager. Liget blev flyttet og fik en hædersbegravelsehæderbegravelse i kirken i [[Ørslev Kloster]], og rentemesterrente-mester Valkendorf mistede alle sine embeder. Til trods for frifindelsen, og for at han i dag bliver betragtet som en helt på Færøerne, mener mange historikere, at Heinason nok var skyldig i overgreb og ulovligheder under sin tjeneste. Men ved slottet [[Jægerspris]] på Sjælland troner en flot mindesten over søhelten sammen med støtter over [[Tordenskjold]], [[Ludvig Holberg]], [[Snorre Sturlason]] og andre kendte og hæderkronede navne fra det danske rige.
== Kilder/litteratur ==
|
