Magnus Heinason: Forskelle mellem versioner

For at blødgøre kongen igen tilbød Heinason nu at prøve at finde en sejlrute til [[Grønland]]. Dette klarede han dog ikke. Valkendorf var stadig ude efter at fælde ham, og i [[1581]] blev han stillet over for anklager om bedrageri ved handelen og om voldtægt i Norge. Efterhånden blev situationen så truende for Heinason, at han flygtede til Holland og på ny gik i tjeneste for prinsen af Oranien. To år senere opsøgte han igen sin tidligere ven kong [[Frederik 2.]], som satte streg over gamle anklager og lod Magnus få øen [[Egholm (Limfjorden)|Egholm]] i [[Limfjorden]] som len. Men [[Christoffer Valkendorf]] havde ikke tænkt sig at give op, og nu fik han hjælp af englændere, som anklagede Heinason for ulovlig opbringelse af et engelsk skib, mens han gjorde tjeneste i Holland.

En ven af Heinason, [[Hans Hansen Lindenov (kaper)|Hans Lindenov]], og enken, Sofia, fik sagen taget op igen året efter på grund af den ureglementerede rettergang. Her blev Heinason frifundet for alle anklager. Liget blev flyttet og fik en hæderbegravelse i kirken i [[Ørslev Kloster]], og rente-mester [[Christoffer Valkendorf]] mistede alle sine embeder. Til trods for frifindelsen, og for at han i dag bliver betragtet som en helt på Færøerne, mener mange historikere, at Heinason nok var skyldig i overgreb og ulovligheder under sin tjeneste. Men ved slottet [[Jægerspris]] på Sjælland troner en flot mindesten over søhelten sammen med støtter over [[Tordenskjold]], [[Ludvig Holberg]], [[Snorre Sturlason]] og andre kendte og hæderkronede navne fra det danske rige.