Axel Axelsen Brahe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
retter
Linje 9:
Af samtidige forfattere betegnes han også som en af de første [[adel]]smænd, der ligesom [[Mogens Gjøe]] og [[Erik Eriksen Banner|Erik Banner]] sluttede sig til den nye lære. Under [[grevens fejde|grevefejden]], da oprøret i [[Malmø]] udbrød, søgte man at gribe ham, hvilket dog mislykkedes. Ligesom den øvrige skånske adel sluttede han sig kort efter til [[Grev Christoffer af Oldenburg|grev Christoffer]]; men da svensk hjælp nærmede sig, gik han tillige med den øvrige adel over til [[Christian 3.|hertug Christian]] og var den skånske adels fører i [[slaget ved Helsingborg (Kernen)|slaget ved Helsingborg]] i januar [[1535]], hvor [[Marcus Mejer]] og flere af [[lybek]]kernes førere fangedes. Som [[statholder]] i Skåne ledede han derpå [[belejring]]erne af [[Landskrone]] og Malmø.
 
Efter Københavns [[overgivelse]] [[1536]] måtte han udstede [[revers]] om ikke at modsætte sig bispemagtens afskaffelse, sendtes [[1537]] i diplomatisk sendelse til Sverige, ledsagede [[1538]] Christian III til fyrstemødet i [[BrunsvigBraunschweig]] og var i det hele taget den betydeligste mand i Skåne lige til sin død. «Han var en ærlig, vis og gudfrygtig Mand, hjalp gjærne fattige Folk og Enker og levede gudfrygtelig i alle Maader», siges om ham i en gammel optegnelse.
 
Brahe var gift 1. med Anne Lavesdatter [[Brock]] fra [[Vemmetofte]], død 1524, og havde med hende 6 børn, 2. med den højt ansete [[Sophie Rosenkrantz]], datter af Holger Eriksen [[Rosenkrantz]] og den bekendte fru [[Anne Meinstrup]], død [[13. november]] [[1558]]. Med hende havde han ingen børn, men blev plejefader for hendes broderbørn, de i [[Frederik II]]'s tid så bekendte brødre [[Holger Ottesen Rosenkrantz|Holger]], [[Erik Ottesen Rosenkrantz (f. 1519)|Erik]] og [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f. 1523)|Jørgen Ottesen Rosenkrantz]].