|
I sit berømte Skrift ''Vom Beruf unsrer Zeit fur Gesetzgebung und Rechtswissenschaft'' (1814), den historiske skoles bibel, formelt en protest mod [[Thibaut]]s [[flyveskrift]] ''Ueber die Nothwendigkeit eines allgemeinen bürgerlichen Rechts für Deutschland'' (1814, 3. udgave 1840), slog Savigny, overlegent og energisk, til lyd for de hovedtanker, der alt mere eller mindre udprægede var udtalte af mænd som [[Montesquieu]], [[Herder]] og Hugo: retten som et produkt af folkeslagenes historiske liv, retten som undergivet udviklingens lov og folkebevidstheden, folkeånden — med kendelig undervurderen af lovgivningen og de enkelte fremragende individer — som det egentlig retsskabende. En stor skare disciple flokkedes om Savigny, en række fremragende forskere sluttedel kreds om ham, [[Jacob Grimm]], [[Georg Friedrich Puchta]], [[Adolf August Friedrich Rudorff]] og mange andre; de betydeligste lærestole i Tyskland besattes med tilhængere af den historiske skole; også i det preussiske videnskabsakademi var Savignys indflydelse dominerende.
Oppositionen mod S.Savigny udgik dels fra filos.filosofisk Sideside, navnlig fra hegelianerne, uanset hegelianismens[[hegelianismen]]s Berøringspunkterberøringspunkter med Savignys egen Lærelære, dels fra Germanisternesgermanisternes Lejrlejr og i den nyeste Tidtid fra den saakaldtesåkaldte friretlige Skoleskole. Med sine Kampfællerkampfæller [[Carl Friedrich Eichhorn]] og [[J.Johann F.Friedrich L.Ludwig Göschen]] grundede Savigny [[1815]] »Zeitschr."Zeitschrift f.für gesch.geschichtliche Rechtswissensch.«Rechtswissenschaft". Den hist.historiske Skolesskoles Programprogram gennemførte Savigny i sin »''Geschichte des RomischenRömischen Rechts im Mittelalter«'' (I-VI, 1815—16, 1822, 1826, 1829, 1831, 2. forøgede og omarbejdede Udg.udgaven I—VII, 1834—51), et af den jur.juridiske Verdenslitteratursverdenslitteraturs monumentale Arbejderarbejder, der dog vistnok ikke i Betydningbetydning når det storartede dogmatiske Værkværk, hvormed Historikerenhistorikeren Savigny overraskede den videnskabelige Verdenverden, det ufuldendte, paapå adskillige Punkterpunkter banebrydende og grundlæggende »''System des heutigen Romischen Rechts«'' (I—VIII, 1840—49, med Sagsag- og Kilderegisterkilderegister af [[O. L. Heuser]] 1851), hvortil slutter sig »''Das Obligationenreoht als Theil des heutigen RomischenRömischen Rechts«'' (I—II, 1851 og 1853).
I »''Vermischte Schriften«'' (I—V, 1850) samledes Afhandlingerafhandlinger, Anmeldelseranmeldelser o.og 1.lignende, som hele S.sSavignys Forfatterskabforfatterskab i Modsætningmodsætning til Hugos skrevet i en Formform og Stilstil, der berettiger til at henregne S.Savigny til den tyske Litteraturslitteraturs første Prosaisterprosaister. Studiet af S.Savigny er i øvrigt ikke afsluttet endnu, og iNutidensi nutidens Forskningforskning har veivel et skarpere Blikblik for Ensidighederneensidighederne og det romantiske Dragdrag i den hist.historiske Skolesskoles Læresætningerlæresætninger end S.sSavignys Samtidsamtid, men at S.sSavignys Indsatsindsats i Retsvidenskabensretsvidenskabens Historiehistorie har været mægtig og af indgribende Bet.betydning, drages ikke i Tvivltvivl af nogen. OgsaaOgså til [[Norden]] strakte S.sSavignys Indflydelseindflydelse sig, af danske Forfattereforfattere var saaledessåledes [[P.G. Bang]] en discipel af S.Savigny, og [[A.W. Scheel]] viser i væsentlige Afsnitafsnit af sin Privatret[[privatret]] synlig påvirkning af Savigny.
En glimrende skildring af Savignys olympiske Personlighedpersonlighed er givet af [[Orla Lehmann]] i »Efterladte Skrifter« (I, Kbhvn 1872, S. 113—17), en Skildring, der i alle Hovedtræk stemmer med de talrige Skildringer, der foreligger fra tysk Side; Savignys lidenskabsløse Ro, Værdighed og Besindighed danner en interessant Modsætning til Feuerbachs Ildaand. Adskillige Lighedspunkter frembyder S. med den aldrende Goethe. S. var gift med en Søster til [[Clemens Brentano]], og hans Svigerinde Bettinas »Goethe's Briefwechsel mit einem Kinde« opruller flere smaa Genrebilleder af hans Liv. Efter Savignys Bortgang oprettede S.-Stiftelsen i Berlin, der bl.a. udgiver det toneangivende »Zeitschrift der S.-Stiftung fur Rechtsgeschichte«, nu delt i 3 Afdelinger, en romanistisk, germanistisk og kanonistisk. Savignyplatz i Berlin er opkaldt efter ham.
== Kilder ==
|
