Cecilia Payne-Gaposchkin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Twdk (diskussion | bidrag) Tilføjet tekst om asteroid. |
Philaweb (diskussion | bidrag) Småret og links |
||
Linje 30:
Cecilia Helena Payne var en af tre børn født til Emma Leonora Helena (født Pertz) og Edward John Payne, en London advokat, historiker og musiker. Da Cecilia Payne var fire år gammel, døde hendes far.
Hun gik på St Pauls pigeskole. Hendes mor valgte ikke at bruge penge på hendes college uddannelse, men kun på hendes brors. I 1919 vandt hun et legat til Newnham College, [[University of Cambridge|Cambridge Universitet]], hvor hun læste [[botanik]], [[fysik]] og [[kemi]]. Her hørte hun et foredrag af [[Arthur Eddington]] om hans 1919 ekspedition til øen Principe i Guinea-bugten ud for Afrikas vestkyst. Der observerede og fotograferede han stjernerne nær en [[solformørkelse]] som en test af Einsteins almene relativitetsteori. Dette vakte hendes interesse for astronomi. Hun afsluttede sine studier, men blev ikke tildelt en grad på grund af hendes køn; Cambridge tildelte ikke grader til kvinder indtil 1948.
Da hun indså, at hendes eneste karrieremulighed i Storbritannien var at blive lærer, søgte hun legater, der gjorde det muligt for hende til at flytte til USA. Efter mødet med Harlow Shapley, direktøren for [[Harvard College Observatory]], der netop havde påbegyndt en kandidatuddannelse i astronomi, forlod hun England i 1923. Rejsen var muliggjort takket være et stipendium, der opfordrede kvinder til at studere på observatoriet. Payne var den anden elev, der fik dette stipendium.
==Doktorgrad==
Shapley
| url = http://www.harvardsquarelibrary.org/unitarians/payne2.html
| title = "THE MOST BRILLIANT Ph.D. THESIS EVER WRITTEN IN ASTRONOMY"
Linje 46:
Payne var i stand til præcist at relatere de spektrale klasser af stjerner til deres faktiske temperatur ved at anvende teorien om [[ionisering]] udviklet af den indiske fysiker [[Meghnad Saha]]. Hun viste, at den store variation i stjernernes absorptionslinjer skyldtes forskellige mængder af ionisering ved forskellige temperaturer, og ikke forskellige mængder af elementer. Hun foreslog, at [[silicium]]-, [[carbon]] og andre almindelige metaller set i solens spektrum blev fundet i omtrent samme relative mængder som på Jorden, men at [[helium]] og især [[brint]] var langt mere rigelige (med en faktor på ca. en million for brint). Hendes afhandling konstaterede således, at brint var den overvældende bestanddel af stjernerne.
Da Paynes afhandling blev gennemgået, opfordrede astronom [[Henry Norris Russell]] hende til ikke at konkludere, at sammensætningen af solen er forskellig fra jordens sammensætningen. Dette modsagde den accepterede visdom på det tidspunkt. Fire år senere, skiftede han mening, efter at han selv udledte det samme resultat fra en anden vinkel. Efter det var bevist at Paynes tese var korrekt, blev æren for tesen fejlagtig ofte givet til Russell, selv om han anerkendte hendes arbejde i sin egen afhandling.
==Forskning==
[[
Efter hendes doktorafhandling, studerede Payne stjerner af høj lysstyrke med henblik på at forstå strukturen af [[mælkevejen]]. Senere undersøgte hun alle stjernerne lysere end den tiende [[Størrelsesklasse|størrelsesorden]]. Hun studerede [[Stjerne#Variable_stjerner|variable stjerner]], og gjorde over 1.250.000 observationer med sine assistenter. Dette arbejde blev senere udvidet til de [[Magellanske skyer]], hvilket blev til yderligere 2.000.000 observationer af variable stjerner. Disse data blev anvendt til at udregne stjernernes udvikling. Hendes observationer og analyser sammen med hendes mand af variable stjerner, dannede grundlaget for alt det efterfølgende arbejde på dem.<ref name='cwp-1' />
Payne-Gaposchkins
Da Donald Menzel blev direktør for Harvard College Observatory i 1954, forsøgte han at forbedre hendes udnævnelse. I 1956 blev hun den første kvinde til at blive forfremmet til professor fra fakultetet på Harvard Faculty of Arts and Sciences. Senere, med hendes udnævnelse til formand for Institut for Astronomi, blev hun også den første kvinde til at lede en afdeling på Harvard.
Hendes elever inkluderede [[Helen Sawyer Hogg]], [[Joseph Ashbrook]], [[Frank Drake]] og [[Paul W. Hodge]]; de har alle ydet vigtige bidrag til astronomi.<ref>{{cite book |title=Biographical Encyclopedia of Astronomers |last=Hockey |first=Thomas |year=2007 |publisher=Springer |isbn=9780387304007 |lccn=2008270178 |pages=876–878 |url=http://books.google.co.uk/books?id=t-BF1CHkc50C}}</ref> Hun har også været supervisor for Frank Kameny, som blev en fremtrædende fortaler for homoseksuelles rettigheder.<ref>{{cite web |url=http://astronomy.fas.harvard.edu/astronomy-alumni |title=Astronomy Alumni | Department of Astronomy |publisher=Harvard University}}</ref>
Payne-Gaposchkin gik på pension i 1966 og blev efterfølgende udnævnt til professor emeritus på Harvard. Hun fortsatte sin forskning som et medlem af personalet på Smithsonian Astrophysical Observatory.
I 1974, blev
==Bibliografi==
| |||