Versionen fra 16. jan. 2007, 00:09 redigér Jan Friberg (diskussion \| bidrag) Administratorer 8.332 edits m redirfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. okt. 2013, 19:35 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m oprettet, en begyndelse (fra norsk wiki) Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:ARH 7300100 8-53 Apahida Belt Gold.png\|thumb\|right\|Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien]] ~~#REDIRECT [[Goterne]]~~ '''Gepiderne''' var navnet på den ene af de tre [[gotere\|gotiske]] ([[germanere\|germanske]]) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i [[tidlig middelalder]]. De er mest kendt for i historien for at have besejret [[hunnerne]] efter [[Attila]]s død. Det kongedømme, som gepiderne havde, var kendt som Gepidia<ref>Jordanes, ''Getica'', [http://www.ucalgary.ca/~vandersp/Courses/texts/jordgeti.html#XII XII.74]: Haec Gotia, quam Daciam appellavere maiores, quae nunc ut diximus Gepidia dicitur ("Dette Gothia, som vore forfædre kaldte Dacia, kalder vi nu Gepidia.").</ref> eller som Gepidernes kongedømme, og bestod af dele af nutidens [[Rumænien]], [[Ungarn]] og [[Serbien]]. == Etymologi == Gepidernes navn har muligvis sin oprindelse i ''Gibiðos'', "de gaverige" fra ''gjav'', "gave". På [[latin]] ''Gepidæ'', [[gammelengelsk]] ''Gifðas'', nævnes i de [[angelsaksisk]]e kvad ''[[Widsith]]'' og ''[[Beowulf]]'' (rad 2494<ref>[http://www.heimskringla.no/dansk/beowulf/beowulf.php Bjovulf], dansk oversættelse fra 1910</ref>, som et af folkene i Danerrigets og Svearigets nærhed). En mere kuriøs forklaring er givet af [[Jordanes]], en gotisk historiker fra [[500-tallet]] som boede i [[Konstantinopel]] og skrev på [[latin]]. Han mente, at navnet gepiderne blev givet folket forde, at de var de sidste, som kom over [[Østersøen]]. I henhold til Jordanes kom navnet fra ''gepanta'', som på gepidernes eget sprog skal betyde langsom. Han skriver direkte, at dette folk "er sentenkte, og tunge og træge i kroppen". == Historie == [[Image:Gepid kingdom 6th century.png\|thumb\|right\|300px\|Gepidia, 539-551]] Gepiderne blev først nævnt en gang omkring år [[260]], da de deltog sammen med gotere i invasionen af [[Dakia]], hvor de var bosatte på Jordanes’ tid, midten af 500-tallet. Deres tidligste oprindelse er gengivet i Jordanes' latinske ''De origine actibusque Getarum'' (''Om goternes oprindelse og gerninger''), hvor han hævder, at deres navn er afledet fra deres senere og langsommere udvandring fra [[Norden]]: :''Du husker sikkert, at i begyndelsen sagde jeg, at goterne drog videre fra skødet af øen Scandza med Berig, deres konge, sejlede med kun tre skibe mod nærmeste kyst af havet, det vil sige Gothiscandza. Et af disse tre skibe viste sig at være langt senere end de andre, som det vanligvis er, og det er sagt således fik stammen deres navn, for i deres sprog betyder gepanta sein...'' (xvii.94-95).<ref>[http://www.northvegr.org/lore/jgoth/009.php «Jordane's Origins and Deeds of the Goths»]. Northvegr (2007).</ref> Gepidenes første bosætning var ved mundingen af floden [[Wisła]], som strømmer fra syd mod nord fra det [[Polen\|polske]] [[Karpaterne]]. :''Disse Gepidæ blev der efter smittede af misundelse, mens de opholdt sig i provinsen Spesis på en ø omgivet af Wisłas grunde vand. Denne ø kaldte de, i talen til deres fædre, Gepedoios'' (kanskje ''Gibið-aujos'', i betydningen "Gepidernes vandland"<ref>Yeat, Theedrich (overs.): [http://www.harbornet.com/folks/theedrich/Goths/Goths1.htm «Jordanes in Latin and English»]</ref>); ''men den er nu beboet af rasen Vividarii efter som Gepidæ selv drog til bedre land''. Deres første navngivne konge, [[Fastida]], tirrede sit stille folk til at udvide deres grænser ved krig og overmandede [[burgundere]] og næsten tilintetgjorde dem i [[300-tallet]], der efter krævede de forgæves dele af goternes områder, et krav som goterne afviste med held i kamp. Som goterne blev gepiderne kristnede i [[arianisme]]n. I [[375]] måtte de underkaste sig [[hunerne]] sammen med [[østgoterne]], deres overherrer. De blev favoriserede [[vasal]]ler af hunnerne, og under deres konge, [[Ardaric]], deltog gepidernes krigere sammen med Attilas styrker i [[slaget ved Chalons]] i [[Gallien]] i [[451]]. Ved det store møde mellem de allierede horder mødtes gepiderne og [[frankerne]]. Frankerne sloges for [[Romerriget\|romerne]] og gepiderne for hunnerne, og dette slag synes at have været uafgjort og stilstand med 15.000 døde i henhold til Jordanes, vores hovedkilde. Sådan loyalitet var personlig bånd mellem konger, og efter at Attila døde som følge af heftig næseblod i [[453]] gik gepiderne og andre stammer sammen for at besejre Attilas efterfølgere, som fordelte de undertvungne folk mellem sig som kvæg, og ledet af kong Ardaric brød den nye alliance hunnernes magt i [[slaget ved floden Nedao]] i [[454]]: :''Et meget bemærkelsesværdigt skue hvor man kunne se goterne slås med spyd, gepiderne med sværd, rugierne brød spydene i deres egne sår, [[svebere]] slås til fods, [[hunerne]] med buer, [[alanere]] trak op en kamplinje af tungt bevæbnede, og [[herulere]] med letbevæbnede krigere.'' (Jordanes, l.259) Efter sejren vandt de endelig et sted at bosætte sig i [[Karpaterne]]. :''Gepiderne ved deres egen magt vandt for dem selv hunnernes land og styrede som sejrende over i omfang af hele Dacia, krævede intet andet end fred fra Romerriget og en årlig gave som en sikkerhed for deres venlige alliance. Dette gav kejseren villig på denne tid, og til denne dag har denne race mottaget deres brugelige gaver fra den romerske kejser.'' (Jordanes, l.262) Ikke længe efter slaget ved Nedao blussede den gamle rivalisering mellem gepiderne og [[østgoterne]] op igen og de blev drevet ud av deres hjemland i [[504]] af [[Teoderik den store]]. Gepidene nåede højden af deres magt efter [[537]], da de bosatte sig i det rige område omkring nutidens [[Beograd]]. For en kort tid var byen ''Sirmium'' (i dag [[Sremska Mitrovica]], [[Serbien]], ''den ærerige mor af alle byer'') centeret for gepidernes stat og kong [[Cunimund]] prægede guldmønter her. I [[546]] allierede [[Det byzantinske rige]] sig med [[langobarderne]] for at fordrive gepiderne fra denne region. I [[552]] led gepiderne et katastrofalt nederlag til langobardernes konge [[Alboin]] i [[slaget ved Asfeld]] og blev endelig besejrede og deres land erobret af langobarderne i [[567]]. Alboin havde et drikkebæger lavet af Cunimunds hovedskal og som senere førte til hans død i [[Italien]] ved en attentatmand sent af Rosamund, Cunimonds datter.<ref>Denne episode er fortalt af [[Procopius]], i [[Paulus Diaconus]] og i [[Andreas Agnellus]]</ref> Mange gepider fulgte Alboin til Italien<ref>se ''Paulus Diaconus''</ref>, men mange blev tilbage. I [[630]] fortalte historikeren [[Theophylact Simocatta]], at den byzantinske hær gik ind i [[avarer]]nes område og angreb en gepidisk fest, hvor de tog 30.000 gepidere til fange uden at møde avarere. Senere udgravninger ved floden [[Tisza]] ved [[Szolnok]] afdækkede en gepidisk adelsmand i en grav i avarisk stil. Den gravlagte bar også tyrkisk-avariske stykker sammen med traditionelle germanske klæder. == Arkæologiske steder i Rumænien == I [[Vlaha (Cluj)\|Vlaha]], amtet Cluj, [[Rumænien]], blev en gravplads opdaget i august [[2004]] med 202 identificerede gravsteder fra 500-tallet. 85 % af gravstederne blev plyndrede på samme tid. De tilbageværende genstande er [[keramik]], [[bronze]]artikler, og rustninger. Der er en anden gravplads i Rumænien ved [[Miercurea Sibiului]]. [[Morești]], [[Mureș (amt)]] [[Noșlac]], [[Alba (amt)]] [[Brateiu]], [[Sibiu (amt)]] [[Șeica Mică]], [[Sibiu (amt)]] [[Timișoara]] Freidorf-sted Kongelig necropolis (gravsted) ved [[Apahida necropolis\|Apahida]] [[Turda]]: den rigeste germanske grav fundet i Rumænien. "[[Franziska Tesaurus\|Franziska]]"-graven blev fundet på et romersk sted og er dateret til 400-tallet. Gepidiske skatte er også fundet ved [[Someșeni]] og [[Șimleul Silvaniei]]. ==Konger af gepiderne == [[Fastida]], fl. ca. 250 [[Ardaric]], fl. ca. 454 [[Gunderit]] [[Trapstila]], fl. 488 [[Trasericus]], fl. 505 [[Mundonus]] [[Gelemund]], fl. ca. 549 [[Thurisind]], fl. 552 [[Cunimund]], fl. 560-tallet == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == [http://www.acs.ucalgary.ca/~vandersp/Courses/texts/jordgeti.html Jordanes]: e-text [http://mek.oszk.hu/03400/03407/html/33.html «The Kingdom of the Gepids»], in: Lászlo Makkai and András Mócsy, editors, 2001. ''History of Transylvania'', II: István Bóna, «From Dacia to Erdöelve: Transylvania in the period of the Great Migrations (271-896)» [http://www.historyonmaps.com/ColourSamples/cbig/Gepidak.jpg Map of Gepidia] - Kart over Gepidia [http://www.euratlas.net/PHA/history_europe/europe_map_0500.html Map of Gepid Kingdom] - Kart over gepidenes kongedømme [http://indoeuro.bizland.com/project/chron/europe3.gif Kingdom of the Gepids - location map] - Gepidenes kongedømme, stedskart [http://www.mnir.ro/ro/colectii/tezaur/apahida/apahida-foto.html Apahida Artefacts] [[Kategori:Germanske folkeslag]] [[Kategori:Folkevandringstiden]] [[Kategori:Rumæniens historie]] [[Kategori:Serbiens historie]]

Gepider: Forskelle mellem versioner