Øl: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
stavefejl |
→Brygning af øl: - stavefejl |
||
Linje 20:
[[Fil:Restorff.2.jpg|thumb|250px|Bryggekedel]]
Efter mæskningen – som normalt varer halvanden time – skal mæsken sies, så malten skilles fra (den udkogte malt, der således er et biprodukt, som for eksempel anvendes til fødevarer, dyrefoder eller andre industrielle processer). Den næste fase af brygningen er tilsætningen af humle. Her
Efter kogningen af humlen, skal urten nedkøles til den temperatur, som passer til den specifikke gærtype. Ved brygning af [[Ale]] er dette typisk 24 til 27 grader celsius, mens en pilsner for eks. fermenteres ved lavere temperaturer (fra 15 grader celsius). Når gæren er tilsat og urten overført til gæringstanken, vil gæringen, som oftest (inden for 24 timer) begynde at omdanne sukkerstofferne fra malten til alkohol og forskellige smagsstoffer, der er med til at give øllen dens karakter. Første del af gæringen kaldes [[stormgæring]], fordi det er den mest "livlige" del af gæringen. Typisk vil gæren efter et par falde til ro og resten af processen foregår i et langsommere tempo. Når gæren har brugt al sukkeret, synker den ned til bunden af gæringstanken og går i [[dvale]]. På dette tidspunkt kan øllen overføres til den endelige beholder, som for eksempel flaske eller fad. Nogle bryggere vil her vælge at tilsætte en lille mængde sukker til øllen, før den overføres til den endelige beholder. Dette vil vække gæren igen og sætte gang i eftergæringen, som giver den [[kuldioxid]], der er i øllen – og som yderligere udvikler smagen og hæver alkoholprocenten en smule. I visse, og typisk mere industrialiserede bryggeprocesser, vil man vælge at [[pasteurisering|pasteurisere]] og filtrere øllen – hvilket fjerner alle gærrester – og i stedet tilsætte kuldioxiden fra flaske; en såkaldt tvangskarbonering.
|