Øl: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 22:
Efter mæskningen – som normalt varer halvanden time – skal mæsken sies, så malten skilles fra (den udkogte malt, der således er et biprodukt, som for eksempel anvendes til fødevarer, dyrefoder eller andre industrielle processer). Den næste fase af brygningen er tilsætningen af humle. Her skelnes der mellem bitterhumle, smagshumle og aromahumle. Opdelingen bygger på hvordan man udnytter [[humle]]n. Bitterhumlen er den, der skal give øllet dets bitterhed. Humle indeholder humulonsyre, som kaldes alpha-syre og beta-syre. Det er alpha-syre, der hovedsageligt tilføjer bitterheden (humlens alpha-syre er dog ikke opløseligt i sig selv). For at gøre syren opløselig skal der ske en isomerisation. Dette sker ved at koge humlen. For at udtrække det meste af syren, koger man typisk bitterhumlen med i urten i 60-90 minutter. Smagshumlen koges med i 15-30 minutter, hvorved smagsstofferne opløses i urten for hvis humlen koges længere vil smagsstofferne forsvinde. Aromahumlen koges kun med de sidste 5-10 minutter, da aromastofferne let forgår. Man benytter typisk forskellige humlesorter til at give henholdsvis bitterhed, smag og aroma. I enkelte øl tilsættes der også humle ved den første [[fermentering]], der giver en meget karakteristisk humlesmag. Når humlen tilsættes til mæsken, skifter mæsken navn til urt.
Efter kogningen af humlen, skal urten nedkøles til den temperatur, som passer til den specifikke gærtype. Ved brygning af [[Ale]] er dette typisk 24 til 27 grader celsius, mens en pilsner for eks. fermenteres ved lavere temperaturer (fra 15 grader celsius). Når gæren er tilsat og urten overført til gæringstanken, vil gæringen,
== Øltyper ==
Linje 58:
* [[1989]]: [[Royal Unibrew|Bryggerierne Faxe Jyske A/S]] dannes ved en [[fusion (jura)|fusion]] mellem Jyske Bryggerier A/S ([[Ceres (bryggeri)|Ceres]], [[Urban (bryggeri)|Urban]] og [[Thor (bryggeri)|Thor]]) og [[Faxe Bryggeri]]).
[[Hvidtøl]] var indtil midten af [[1800-tallet]] stort set eneste øltype i Danmark, bortset fra importeret tysk øl, der var kendt for at være stærkere (det vil sige kendt for at have en højere alkoholprocent).{{kilde mangler|dato=Uge 25, 2010}} Under [[Krogen (borg)|Krogens]] ombygning til [[Kronborg]] var dagsrationen til håndværkere og soldater flere liter øl dagligt, men det var svagt øl, der ikke gav den beruselse, vi i dag forbinder med øldrikning. At man dengang drak øl i stedet for vand var af hygiejniske grunde. Brøndvand kunne være dårligt – især i de tætbefolkede bymiljøer – men idet øllet undervejs i brygprocessen blev kogt, var vandet dermed også [[pasteurisering|pasteuriseret]], og ølgæremnerne udkonkurrerede ligeledes andre mikroorganismer og erstattede dermed skadelige mikroorganismer med gavnlige (
Det første bryggeri uden for København, der solgte øl på flaske, var [[Wiibroes Bryggeri]] (stiftet af [[Carl Wiibroe]]) i [[Helsingør]]. Indtil da måtte de, der ikke selv bryggede, hente øl hos bryggeren i egne [[Kande (rummål)|kander]] (ca. 1,93 liter) eller købe et helt [[anker (rummål)|anker]] (ca. 37,68 liter). I [[mellemkrigstid]]en skiftede bryggerierne ølankrene ud med stakitøl – en glasballon på 5 eller 10 liter (i sjældne tilfælde 3 liter) med tilhørende tremmekurv og patentlukke. De var lettere at rengøre før næste påfyldning.
Linje 76:
== Trivia ==
Verdens hurtigste øldrikker (Steven Petrosino) drak én liter øl på 1,3 sekunder. På 6 sekunder har [[Peter Dowdeswell]] drukket 2 liter øl. Dette er den største mængde øl som [[Guinness Rekordbog]] vil registrere. Peter Dowdeswell har ligeledes drukket 1½ liter øl på 3 sekunder, stående på hovedet.<br />
Store bryggerier bruger tre liter vand til produktion af én liter øl, små bryggerier op til det dobbelte.<br />
| |||