Peter Lundin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 21:
== Baggrund ==
Peter Lundin blev født på [[Roskilde Sygehus]] som søn af Ole Bostrøm Lundin (1935) og den tyskfødte Anna Schaftner (1932-1991). I 1950 flyttede Ole Lundin sammen med sin bror fra [[Canada]] til [[USA]]. Formålet var at melde sig til den [[United States Army|amerikanske hær]], hvor de kunne beholde deres danske [[statsborgerskab]], hvilket de ikke havde kunnet i den canadiske hær. Broderen blev sendt til [[Korea]] som amerikansk soldat, hvor han døde af en [[Virus (biologi)|virus]], mens Ole Lundin blev [[Udstationering|udstationeret]] ved de amerikanske styrker i [[Vesttyskland]]. Mens han var udstationeret som amerikansk soldat i Vesttyskland, mødte han den unge, tyske pige Anna Schafter. De blev gift og
| author = Palle Bruus Jensen
| title = Sagen Lundin
Linje 27:
| isbn = 87-91345-00-6
| year = 2003
}}</ref> I 1979 fik daværende murermester Ole Lundin en [[blodprop]], som gjorde ham uarbejdsdygtig og parret havde i forvejen haft økonomiske problemer, så da deres hus gik på [[tvangsauktion]] valgte de at [[Emigration|emigrere]] til USA sammen med deres dengang niårige søn, Peter Lundin.<ref>Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 37.</ref> Ole og Anne Lundin købte et hus på Essex Drive i [[Ormond Beach (Florida)|Ormond Beach]], [[Florida]], ved den nærliggende by [[Daytona Beach]]. I
I 1984 flyttede de til byen [[Maggie Valley (North Carolina)|Maggie Valley]] i et nyerhvervet hus i staten [[North Carolina]]. Et par år senere valgte Ole Lundin at forlade sin kone Anna Lundin. Han tog sønnen Peter Lundin med. Sammen slog de sig i første omgang ned i [[Los Angeles]], hvor de blev nogle få uger. Herefter rykkede de til [[New York City]], men da det heller ikke var noget, forsøgte man sig i [[Boston]] og [[Massachusetts]]. Rejsen endte dog i [[Miami]] i [[Florida]], hvor Ole Lundin dels fandt en lejlighed og dels fik job som murer igen. Ægteparret Lundin fandt dog sammen igen, og far og søn hentede Anna ned til Florida fra North Carolina. Peter Lundin var i mellemtiden blevet 14 år og begyndte nu på en skole i Miami.<ref>Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 39.</ref> Gennem skoletiden i Miami havde han forskelligt arbejde i fritiden, blandt andet som afrydder på en restaurant. Den dag han fyldte 16, gik han ud af skolen og begyndte i stedet som murerarbejdsmand sammen med sin far. Det var i denne periode, at han første gang stiftede bekendtskab med stoffer som [[Almindelig Hamp|marihuana]] og [[kokain]]. Familien flyttede dog tilbage til Maggie Valley igen, hvor han begyndte i det lokale [[gymnasium]]. På dette tidspunkt startede han også som pusher med at sælge [[Hamp|hash]] til sine skolekammerater.<ref>Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 40.</ref>
Linje 71:
Retssagen mod Peter Lundin blev berammet ved [[Østre Landsret]] den [[5. marts]] [[2001]]. Lige til få dage før håbede politiet og [[statsadvokat]] Erik Merlung på, at Lundin ville erkende sig skyldig i overlagt manddrab. Den udeblev imidlertid denne gang, og sagen måtte derfor afgøres af dommere og nævninge. Retsformanden startede med at henvende sig direkte til de tolv nævninge med følgende bemærkning: ''"Få sager har i de senere år tiltrukket sig så meget opmærksomhed, som denne nævningesag vi fra i dag skal behandle. Pressens omtale har i visse tilfælde været på den anden side af den streg, der gælder for offentlig omtale af straffesager."''<ref>Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 102/103.</ref>
=== Dommen ===
Linje 78:
Lundins advokat Bjørn Lund Hansen gjorde en ihærdig indsats for at få nævningene til at idømme hans klient en tidsbestemt straf på ca. 16 år. Lund Hansen kaldte sin klients handlinger "modbydelige" og "uhyggelige", men appellerede alligevel til nævninge og dommere om at nøjes med at idømme Lundin 16 års fængsel for mordene. Han sammenlignede Lundins tre mord med sagen mod lægen [[Elisabeth Wæver]], som blev idømt livstid for en mordbrand mod sin elskers kone og to børn. ''Drab ved [[ildspåsættelse]] er en skærpelse. Det er udtryk for en nøje planlagt forbrydelse, mens min klients handlinger er spontane og impulsive,'' sagde Bjørn Lund Hansen uden synderlig overbevisning i stemmen.<ref name=autogeneret3 /> Inden nævningene trak sig tilbage for at votere straffens længde, havde Lundin fået mulighed for at sige de sidste ord til nævningene og det benyttede han sig af: ''"Vi skal alle sammen have fred nu. Vi skal have fred i vores sind og i vores sjæl."''<ref>[http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3312169/lundin-vi-skal-have-fred-i-vores-hjerter?page=1 Lundin: Vi skal have fred i vores hjerter], ''[[Jyllands-Posten]]'', 14.03.01</ref>
Nævningene og dommerne valgte i sidste ende ikke at lytte til anklageren. Den [[15. marts]] [[2001]] efter ti dages retsmøder afsagde de tre landsretsdommer Niels Johan Petersen, Ejler Bruun og Hans Christian Thomsen dommen over Peter Lundin – fængsel på livstid.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE1532/lundin-fik-livstid/ Lundin fik livstid], ''[[Politiken]]'', 15. MAR. 2001</ref> Dommen på livstid var én-stemmig og kom efter kun 10 minutters votering. Alle 24 stemmer blev givet for livsvarigt fængsel. (I et [[nævningeting]] har de 12 nævninger hver én stemme og de tre juridiske [[dommer]]e hver fire stemmer, når straffen udmåles.)<ref>{{Cite news
| author = Jan Søgaard
| title = Iskold Lundin fik dom på livstid
Linje 85:
| url = http://www.bt.dk/nyheder/iskold-lundin-fik-dom-paa-livstid}}</ref> Lundin udbad sig betænkningstid, og han havde mulighed for at anke straffen til [[Højesteret]], hvilket han dog ikke gjorde.
Faderen Ole Lundin blev ikke dømt for [[Efterfølgende meddelagtighed|meddelagtighed]] eller for medvirken til bortskaffelse af de tre lig. Men han blev dog dømt for tyveri af flere af Marianne Pedersens personlige ejendele, som politiet fandt under en [[ransagning]] på hans bopæl på [[Strandvejen (Nordsjælland)|Strandvejen]] 201 i [[Hellerup]]. Dommer Jes Schiøler mente, at selv om Ole Lundin på grund af sin alder og sine øvrige personlige forhold normalt kun ville stå til en [[Betinget dom|betinget straf]] eller [[samfundstjeneste]], så var omstændighederne ved tyveriet så alvorlige, at det måtte afspejle sig i straffen.<ref>[http://jyllands-posten.dk/indland/article3450134.ece Lundins far i fængsel for tyveri], ''[[Jyllands-Posten]]'', 07.06.02</ref> Han blev idømt 4 måneders ubetinget fængsel den 7. juni 2002.<ref>{{cite news|work=[[Jyllands-Posten]]|language=Danish|date=June 7, 2002|accessdate=2009-03-10|url=http://jp.dk/indland/article561137.ece |title=Lundins far i fængsel for tyveri}}</ref>
=== Dødsstraf ===
Linje 102:
== Politisk kontrovers ==
[[Fil:Frank Jensen Bogforum10.jpg|thumb|200px|Daværende justitsminister [[Frank Jensen]].]]
[[Politiet|Dansk politi]] er efterfølgende blevet bebrejdet med, at man ikke holdt et vågent øje med Peter Lundin, efter at han var blevet udleveret til Danmark.<ref>Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 50.</ref> Den amerikanske afdeling af [[Interpol]] havde rutinemæssigt orienteret [[Københavns Politi]] om, at fire politifolk fra statspolitiet i [[North Carolina]] var på vej med en morddømt, der var blevet udvist til [[Danmark]], efter at han havde udstået sin straf i [[USA]]. Dansk politi reagerede rutinemæssigt – men da man ikke havde noget udestående med Lundin i Danmark, betragtede man ham derfor som enhver anden dansk statsborger.<ref name=autogeneret1>Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 51.</ref> I hvert fald er det en [[kendsgerning]], at der ikke blev holdt specielt øje med Lundin efter
Justitsministerens svar forelå 14 dage efter. Efter han først havde førhørt sig hos både [[Politimester]]en i [[Gladsaxe]] og hos Københavns [[politidirektør]]: ''"...ved ankomsten blev den pågældende modtaget af Københavns Politi, men løsladt umiddelbart efter ankomsten, da han ikke var eftersøgt i [[Det centrale Kriminalregister]]. Interpol-København blev forud for ankomsten til Københavns Lufthavn underettet herom af de amerikanske myndigheder, uden at Interpol-København dog modtog yderligere oplysninger om den pågældende danske statsborger. Interpol-København underettede Københavns Politi om ankomsten, og da den pågældendes far på daværende tidspunkt havde bopæl i [[Politikredse i Danmark|Gentofte Politikreds]], underettede Interpol-København tillige Politimesteren i [[Gentofte]]. Politimesteren i Gladsaxe har overfor [[Justitsministeriet]] oplyst, at den pågældende danske statsborger efter ankomsten tog ophold hos en kæreste i [[Ballerup]],'' (på daværende tidspunkt var det forbigået politiets og justitsministeriet, at Peter og Tina Lundin allerede var gift på dette tidspunkt) ''hvorfor sagsakter vedrørende den pågældende blev oversendt fra Gentofte politi til Politimesteren i Gladsaxe. [[Kriminalpoliti]]et i Gladsaxe gennemgik de fremsendte akter, og på et efterfølgende personalemøde blev personalet i overensstemmelse med sædvanlig praksis orienteret om forholdende vedrørende den pågældende, og personalet blev gjort bekendt med, at de skulle være opmærksomme på den pågældendes [[adfærd]], når de traf ham eller på anden måde modtog oplysninger om ham, f.eks. i forbindelse med indgivne anmeldelser."''<ref>Palle Bruus Jensen, "Sagen Lundin" (2003), side 52.</ref><ref name=autogeneret2 />
Linje 130:
| publisher = [[Jyllands-Posten]]
| date = 29. september 2008
| url = http://jp.dk/indland/krimi/article1471149.ece}}</ref>
=== Ægteskab ===
| |||