Wikipedia

Doktorgrad: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Doktorgradens historie oprette som en selvstændig side.
Linje 1:
 
{{dansk synsvinkel}}
'''Doktorgraden''' er den højeste [[akademisk grad|akademiske grad]].
 
Linje 30:
| [[Erhvervsøkonomi]] || ''doctor mercaturæ'' (dr.merc.) || Indført [[1965]]. Uddeles ved alle [[handelshøjskole]]r.
|-
| [[Dr.scient.adm|Administration]] || ''doctor scientiarum administrationis'' (dr.scient.adm.) || Uddeles ved Roskilde Universitet og Aalborg Universitet.
|-
| [[Sociologi]] || ''doctor scientiarum socialium'' (dr.scient.soc.) || Indført 1977. Uddeles ved Københavns Universitet.
Linje 62:
 
== Doktorgradens historie ==
I [[1100-tallet]] blev doktor en ærestitel. Se mere under [[doktorgradens historie]].
Doktor benyttedes i [[middelalderen]] vekslende med ''scolasticus'' og [[magister]] som betegnelse for [[lærer]]. I [[1100-tallet]] blev doktor en ærestitel, og flere [[jurist]]er – og i [[1200-tallet]] de fleste [[skolastiker]]e – fik den øget med hædrende tillægsord. Således kaldtes
[[Thomas Aquinas]] ''doctor angelicus'' eller ''communis'', [[Bonaventura]] ''doctor seraphicus'', [[Alexander von Hales]] ''doctor irrefragibilis'', [[Duns Scotus]] ''doctor subtilis'' osv. Samtidig kom doktor og magister til at betegne dem, der var berettigede til at optræde som lærere ved et [[universitet]] og forlenedes med doktorværdigheden (promoveredes; doktorpromotion: den højtidelige akt, hvorved han kreeres som doktor) af [[fakultet (universitet)|fakultetets]] kollegium af lærde under medvirkning af universitetets [[kansler]] under store festligheder.
 
Allerede i 1100-tallet forekom doktorpromotioner i [[Bologna]], og omkring [[1231]] kreerede universitetet i [[Paris]] ''doctor es theologiæ'' og senere også ''doctor medicinæ'' og ''doctor artium''. [[Bachelor|Baccalaureat]]. [[Licentiatgrad]]en måtte tages før doktorgraden. Da universiteter i [[1300-tallet]] almindeligvis stiftedes ved [[kejser]]lige eller [[pave]]lige stiftelsesbreve (''privilegia''), tillagdes der dem i almindelighed også ret til at promovere doktorer, en ret, der særlig benyttedes i det teologiske, juridiske og medicinske fakultet, mens det filosofiske oftest holdt sig til magister som den højere grad efter baccalaureus. Men paven og kejseren forlenede også selv eller gennem [[pfalzgreve]]r med titlen og gav andre [[fyrste]]r ret til det samme. De således promoverede kaldtes ''bullati doctores'' i modsætning til dem, der var ''rite promoti'' på grundlag af foreskrevne studier, strenge prøver og forud tagne lavere grader. Denne praksis, der kan betragtes som en uskik, da den stred mod doktorgradens væsen som en videnskabelig udmærkelse og akademisk værdighed, udsprang af, at de doktorer givne privilegier (egen [[domstol]] og sociale æresrettigheder, doktorer gik forud for den blotte [[adel]]) havde forvandlet doktortitlen til en slags adelstitel.
 
Ved universitetet var det en såre højtidelig sag at blive doktor. Ved Københavns Universitet gik det til ind i [[1600-tallet]] for sig på denne måde: Akten indlededes ved en højtidelig indvielse i [[stad]]en og foregik under en række symbolske [[ceremoni]]er og festligheder. Efter at ''promotor'' havde erklæret ham for doktor, overgav han dem [[kateder|doktorkatedret]] til derfra at lære andre, [[bog|bøgerne]], [[doktorring]]en og doktor[[hat]]ten og gav dem et broderkys med en forklaring over, hvad disse tegn betød (ringen: de trolovedes med [[visdom]]men). Og nu var det den nye doktors pligt at give doktorkost, dvs. gøre doktorgilde. Til dette skulle højtidelig
indbydes [[professor]]erne, doktorer og magistre i staden, den kongelige [[kansler]], hele stadens [[magistrat]] tillige med [[byfoged]]en, slotsherren og de fornemste tilstedeværende kongelige råder.
 
I Danmark forsvandt æresrettighederne ved doktorgraden i [[1871]], da [[rang]]en blev ophævet. Da kvinder fik adgang til universitetsuddannelser, kom der også kvindelige doktorer. Den første i Danmark var [[Anna Hude]], der blev dr.phil. i [[1893]].
 
Fra 1479 til 1928 var Københavns Universitet kongerigets eneste universitet og det eneste sted, der kunne tildele en doktorgrad. Efter oprettelsen af Aarhus Universitet fik det ved kongelig [[Anordning (lov)|anordning]] af [[17. juni]] [[1940]] ret til at tildele den filosofiske doktorgrad (dr.phil.) og den økonomiske doktorgrad (dr.oecon.). Allerede den [[19. oktober]] 1940 forsvarede [[museumsinspektør]], [[cand.mag.]] [[Helge Søgaard]] som den første en disputats ved Aarhus Universitet, nemlig ''Haandværkerlavene i Aarhus under Enevælden''. Fem dage senere blev [[Wolmer Clemmensen]] doktor på disputatsen ''De religiøse Systemers Indflydelse paa de erhvervsetiske Princippers Udvikling i Danmark fra Reformationen indtil det nittende Aarhundredes Begyndelse''. Den økonomiske doktorgrad blev først uddelt den [[30. maj]] [[1942]] til [[cand.polit.]] [[Kjeld Philip]] for disputatsen ''Bidrag til Læren om Forbindelse mellem Det Offentliges Finanspolitik og den økonomiske Aktivitet''.
 
I de følgende år fik det århusianske universitet ret til at promovere doktorer i en række nye fag: [[1946]] teologi, [[1950]] jura, [[1951]] lægevidenskab, [[1955]] naturvidenskab, [[1965]] statskundskab og endelig i [[1968]] psykologi.
 
[[Aalborg Universitet]]s første doktordisputats blev forsvaret i [[1987]] af [[Claus Bratt Østergaard]].
 
== Ekstern henvisning ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Doktorgrad"