Vilnius: Forskelle mellem versioner

Mellem [[1503]] og [[1522]] blev byen omsluttet af en [[bymur]] med ni [[byport]]e og tre tårne. Vilnius nåede højden af sin udvikling under [[Sigismund 2. Augustus af Polen|Sigismund II Augustus's]] styre, da han flyttede sit [[hof]] til byen i [[1544]]. I de næste århundreder udviklede Vilnius sig til at blive en større og mere moderne by. Denne vækst skyldtes delvis grundlæggelsen af [[Vilnius Universitet]] af konge og storfyrste [[Stefan Báthory]] i [[1579]].

[[Fil:Wilno kaplica.jpg|thumb|250px|Kapel til minde om russere faldet i kamp mod [[Januaropstanden (1863)|Januaropstanden]], nu forsvundet}]]

 

Vilnius var under [[Den polsk-litauiske realunion]] i en hurtig udvikling og åben for migranter fra både øst og vest. Befolkningsgrupper som [[polakker]], [[litauere]], [[hviderussere]], [[jøde]]r, [[russere]], [[tyskere]], [[Krim-karaitter|karaitter]] og andre slog sig ned i byen. Hver gruppe bidrog på sin måde, og på denne tid var det gode tider for håndværk, handel og videnskab. I [[1655]] blev Vilnius indtaget af russiske styrker og blev plyndret, nedbrændt og befolkningen blev massakreret. Det tog mange år, før byen kom økonomisk på fode, selv om befolkningstallet hurtigt voksede. I begyndelsen af [[1800-tallet]] var byen den tredjestørste i Østeuropa, det fremtvang en nedbrydning af bymuren, og efter [[1799]]-[[1805]] stod kun [[Morgengryets Port]] ({{lang-lt|Ausros Vartai}}) (også kendt som ''Miedniki-porten'' og ''Ostra Brama'') tilbage.