Herman Boerhaave: Forskelle mellem versioner

Boerhaave blev født tæt ved [[Leyden]] i [[landsby]]en ''Voorhout'', hvor hans fader var [[præst]]. Han begyndte at [[student|studere]] [[teologi]], samtidig med at han måtte ernære sig ved [[undervisning]], men kastede sig snart tillige over [[lægevidenskab|medicin]].

[[1690]] blev han [[Dr. phil.]], [[1693]] [[Dr. med.]], og det var derefter hans Hensigthensigt at søge et Præstekaldpræstekald og tillige dyrke Medicinenmedicinen praktisk; men efter en Disputdisput med en Teologteolog udspredte denne om B.Boerhaave, at han var Ateist[[ateist]].

Det blev ham derfor umuligt at blive Præstpræst, hvorfor han kastede sig helt over Medicinenmedicinen. [[1701]] blev han Lektor[[lektor]] i teoretisk Medicinmedicin i [[Leyden]], og han avancerede lidt efter lidt, til han [[1720]] blev første Professor''professor medicinae''.

B.sBoerhaaves Bet.betydning for Medicinenmedicinen har været overordentlig stor, ikke saaså meget ved store Opdagelseropdagelser som ved hans storartede Lærervirksomhedlærervirksomhed. Der har næppe været nogen, der som B.Boerhaave har forenet alle en udmærket Lærerslærers Egenskaberegenskaber.

Han forstod at bedaarebedåre og begejstre sine Eleverelever ved sin glimrende Veltalenhedveltalenhed; Indholdetindholdet af hans Forelæsninger[[forelæsninger]], der holdtes frit og ikke dikteredes, som det dengang var alm.almindelig, udmærkede sig ved den korte, bestemte Formform, saaså at han udtalte sine Meningermeninger paapå en knap, men meget udtømmende klar Maademåde.

Dette kommer frem i hans kendteste Værkerværker: ''Institutiones medicae in usus annuae exercitationis domesticos digestae'' (1708, og derpaaderpå endnu i 15 Udg.udgaver og en fr.[[Fransk Oversættelse(sprog)|franske]] [[oversættelse]]), men især i hans ''Aphorismi de cognoscendis et curandis morbis in usum doctrinae medicae'' (1709 foruden 10 senere Udg.udgaver, en eng.[[Engelsk (sprog)|engelsk]] og to fr.franske Oversættelseroversættelser).

B.Boerhaave skaanedeskånede sig ikke. Han docerede næsten alle Grenegrene af den med.medicinske Videnskabvidenskab (Metodologimetodologi, Fysiologi[[fysiologi]], alm.almindelig Patologi[[patologi]], speciel00speciel Patologipatologi, Kirurgi[[kirurgi]], Oftalmologi[[oftalmologi]], Farmakologi[[farmakologi]], Kemi[[kemi]] og Botanik[[botanik]]) og alt lige udmærket. En særlig Deldel af den med.medicinske Videnskabvidenskab skylder ham meget: den kliniske medicin.

Tidligere var den med.medicinske Undervisningundervisning næsten udelukkende teoretisk, kun enkelte Lærerelærere gav ogsaaogså klinisk Undervisningundervisning; men fra [[1714]] blev B.Boerhaave som Hospitalslæge[[hospital]]slæge i Standstand til at holde kliniske Forelæsningerforelæsninger, og han benyttede sig af Lejlighedenlejligheden. De Studerendestuderende strømmede til Sygestuernesygestuerne for at følge hans Undervisningundervisning.

Han kalder det en Forening af de tidligere Systemer af Ray (fra 1693) og Tournefort (fra 1700); men det har ikke vundet Tilslutning blandt Botanikerne. [[Linné]] opkaldte planteslægten ''Boerhaavia'' (af Nyctaginaceernes[[nyctaginaceerne]]s Fam.familie) efter ham.