Herman Boerhaave: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 14:
Dette kommer frem i hans kendteste værker: ''Institutiones medicae in usus annuae exercitationis domesticos digestae'' (1708, og derpå endnu i 15 udgaver og en [[Fransk (sprog)|franske]] [[oversættelse]]), men især i hans ''Aphorismi de cognoscendis et curandis morbis in usum doctrinae medicae'' (1709 foruden 10 senere udgaver, en [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og to franske oversættelser).
 
Boerhaave skånede sig ikke. Han docerede næsten alle grene af den medicinske videnskab (metodologi, [[fysiologi]], almindelig [[patologi]], 00specielspeciel patologi, [[kirurgi]], [[oftalmologi]], [[farmakologi]], [[kemi]] og [[botanik]]) og alt lige udmærket. En særlig del af den medicinske videnskab skylder ham meget: den kliniske medicin.
 
Tidligere var den medicinske undervisning næsten udelukkende teoretisk, kun enkelte lærere gav også klinisk undervisning; men fra [[1714]] blev Boerhaave som [[hospital]]slæge i stand til at holde kliniske forelæsninger, og han benyttede sig af lejligheden. De studerende strømmede til sygestuerne for at følge hans undervisning.
 
[[Leydens Univ.Universitet]] blev besøgt som intet andet Univ.universitet i Europa, og den kommende Tidstids største Navnenavne i den med.medicinske Videnskabvidenskab finder man mellem B.sBoerhaaves Eleverelever, frem for alle Hallerhaller, [[Gerard van Switen|van Swieten]], [[Antonio Nuñes Ribeiro Sanchez|Sanchez]] og [[Anton de Haen|de HaënHaen]].
 
Som Lægelæge søgtes B.Boerhaave fra nær og fjern, Fyrsterfyrster søgte ham i hans Hjemhjem, og han maattemåtte i det uendelige besvare skriftlige Konsultationerkonsultationer. Overalt var han kendt, Brevebreve til »B."Boerhaave i Europa«" fandt ham, og alle kappedes om at hylde Mesterenmesteren.
 
[[1712]] fik han et heftigt Anfaldanfald af Gigtfeber[[gigtfeber]] – en Sygdomsygdom, der til sidst gjorde Endeende paa hans Livliv, – og da han endelig kom sig, betragtedes det som en Festfest i Leyden, Byenbyen blev illumineret, og da han første Ganggang var ude, blev Dagendagen højtideligholdt som en Glædesfestglædesfest.
 
Under disse Forholdforhold er det ikke overraskende, at B.Boerhaave efterlod sig en uhyre Formueformue. Det er næsten uforstaaeligtuforståeligt, hvorledes B.Boerhaave har kunnet overkomme alt, hvad han har præsteret, men han ofrede sig ogsaaogså fuldstændig for sin Gerninggerning.
 
Hans eneste Adspredelseadspredelse var Lutspillutspil, hvori han var en Mestermester, ellers levede han stille og meget tarvelig. Leyden satte ham et Mindesmærke[[mindesmærke]] med Indskriftenindskriften: ''Salutifero Boerhaavii genio sacrum''. Ikke uden Grundgrund er han kaldt sin Tidstids [[Hippokrates]].
 
Som Botanikerbotaniker tilhørte B.Boerhaave den førlinnéiske Tidtid og udgav ''Index alter plantarum, quae in horto academico Lugduno-Batavo aluntur'' (Leyden 1720, 2 Bdbind med 40 Tavlertavler). 1710 udkastede han et Plantesystemplantesystem.
 
Han kalder det en Foreningforening af de tidligere Systemersystemer af [[John Ray|Ray]] (fra 1693) og [[Joseph Pitton de Tournefort|Tournefort]] (fra 1700); men det har ikke vundet Tilslutningtilslutning blandt Botanikernebotanikerne. [[Linné]] opkaldte planteslægten ''Boerhaavia'' (af [[nyctaginaceerne]]s familie) efter ham.
 
== Kilder ==