Diplomingeniør: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 35:
* Mange kender ikke forskellen mellem traditionel naturvidenskabelig og ingeniører og ingeniørvidenskab eller anerkender det ikke som tidligere og det er en stor del af det tabte ingeniør image.
* Mange tror fordi det umuligt at være færdiguddannet i anvendt naturvidenskab og samtidig få naturvidenskabelig akademisk med kun en traditionel naturvidenskabelig bachelor så kan man det ikke som ingeniør. Der mangler specielt forståelse for akademiske del af ingeniørvidenskaben i det politiske lag og øvrige akademiske verden fordi det er helt modstridende mod manges opfattelse af ingeniørers image. Det er trods rigtig mange naturvidenskabelige fagfolk, brancher, firmaer og offentlige love direkte anerkender forskellen i sådan en grad at man kun ansætter eller lovmæssig kun må ansætte ingeniører eller folk der har bestået en decideret ingeniøruddannelsekvalitets godkendelseseksamen som man tager i f.eks. USA for at kunne blive ansat i nogen brancher på samme måde som advokater<ref>Se engelsk wikipedia sider om engineer for flere informationer og referencer.</ref>.
* I Danmark er der
* I Danmark og mange andre lande er det direkte og eller de facto et lovkrav som kun civil og diplomingeniører kan opfylde og derfor er ligestillet om udførsel eller kontrol og ansvarligheds underskrift inden for nogen brancher, udpræget der hvor der er høje krav til sikkerhed grundet menneskers liv og førlighed. F.eks. bygge, infrastruktur, transport og nuklear teknologi.
* Lige ledes er der i Danmark og international de facto ligestilling mellem diplom- og civilingeniører ved stillings opslag hos firmaer som kun ønsker ingeniører idet hele taget og ikke engang anerkender andre naturvidenskabeligtuddannede som akademiske ligestillende.
* Som diplomingeniør studerende har man siden oprettelsen skulle nå store dele af det pensum en civilingeniør skal klare på 5 på kun 3 år fordi man reelt skal kunne udføre det samme ingeniørhåndværk efter studiet. Derfor er fagdybden typisk presset sammen i ét fag som f.eks. DTU's matematik 1 for diplomingeniør studerende hvor der indgår større dele af matematik 2 uden det giver ekstra ECTS point eller tid. Det er fordi der ikke er tid til mat 2 for de fleste studerende hvis de skal have den nødvendige fagspecifikke dybde.
* En civilingeniør er forventet at være bedre påklædt til undervisning og forsker stillinger selv om det reelt i dag kræver efterfølgende PhD studier for at opnå nogen væsentlig forskel hvis diplomingeniør studerende specifikt går efter de teoretiske valg fag der anbefales hvis en diplomingeniør direkte ønsker at forsætte på civiloverbygningen mod en PhD eller mere ikke-ingeniør specifik forsker stilling.
Line 42 ⟶ 43:
* En civilingeniør får først meget af sin fagdybde på master delen da bacheloren består af flere obligatoriske fag som i teorien skal garantere en hvis naturvidenskablig bredde henover alle ingeniør og naturvidenskabelige felter. Grundet disse fags nødvendige basale niveau, mindre fokus fra den studerende og undervisning tidligt i uddannelsen er det dog reelt ikke meget mere brugbart end at have et høj naturvidenskabeligt gymnasialt niveau uden for relevant område.
* Mange akademiske uddannelser som specielt tidligere ikke har ville anerkende deres mangel på praktisk anvendelig naturvidenskablig viden ved at anerkende ingeniørvidenskab som den reelle anvendte naturvidenskab. Specielt fordi de er bange for det trækker fokus fra forståelse af teorierne i undervisningen hvis man skulle indrømme og derfor måtte omlægge uddannelserne mere praktisk anvendeligt hvis ikke deres studerende skulle risikere arbejdsløshed efter uddannelse. I praksis har tilsvarende uddannelser fra f.eks Københavns Universitet dog væsentligt højere ledig og svære ved at få job i de områder hvor der ikke er stor mangel. Samtidig har man dog nærmet sig ingeniøruddannelserne metoder på mange måder og f.eks. dataloger er i dag på mange måder på linie med det man kan ende ud med som software civilingeniører. Der har også blandt andet været et større fokus på iværksætteri på de traditionelle universiteter - specielt efter erhvervslivet og VK regeringen i 00'erne blandt andet i politik og lovgivning satte spørgsmål tegn ved modenheden af at uddanne uden nok fokus på de færdig uddannede skulle kunne bruges som andet end teoretikere, forskere og undervisere hvis deres uddannelse udgifter skulle være til gavn for samfundet.
* Blandt ingeniører og branche folk anses civilingeniører der oprindeligt er uddannet diplomingeniør eller de tidligere varianter for efter nogen års erhvervs erfaring at tage civiloverbygningen at være særligt kompetente i ingeniørhåndværket fordi de har det bedste af alle verdener. Det er modsat dele af civilingeniør standen der ofte ender i jobs der ligesågodt kunne udfyldes af en almindelig naturvidenskablig master uddannet eller er så teoriske at de ligesom visse naturvidenskablige uddannede ikke har meget samfundsmæssig nytte hvis de ikke kan blive ansat i undervisning og forskning.
* Det halve års praktik meget vigtigt for diplomingeniøruddannelsen da hele begrundelsen for den kortere studie tid er at få dem hurtigere i på arbejdsmarkedet end de civil samtidig med de bedre forståelse og uddannelse inden for den anvendte del af naturvidenskaben og ingeniørvidenskaben arbejdsmarkedet skal bruge. Sådan at unungåeligt mindre
== Eksterne kilder/henvisninger ==
| |||