August Schleicher: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
m Tilføjede Kategori:Tyskere i 1800-tallet ved hjælp af Hotcat |
||
Linje 2:
'''August Schleicher''' ([[19. februar]] [[1821]] i [[Meiningen]] – [[6. december]] [[1868]] i [[Jena]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[sprogforsker]].
Han [[studerede]] først i Leipzig og Tübingen Teologi og ved Siden deraf
Filosofi og orientalske Sprog, men opgav 1843 Teologien og studerede nu i Bonn klassisk▼
Filologi og andre Sprog. 1846 tog han her Doktorgraden og habiliterede sig s. A. som Docent i▼
▲Filosofi og orientalske Sprog, men opgav 1843
sammenlignende Sprogvidenskab. Dette blev nu hans egl. Fag, idet han som Speciale▼
navnlig dyrkede slaviske Sprog. 1850 blev han Prof. ved Univ. i Prag, egl. i klassisk Filologi, ▼
men hans Fag gik stiltiende over til Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab. 1852 foretog▼
▲Doktorgraden og habiliterede sig s. A. som Docent i
han med Understøttelse af Wien-Akademiet en sprogvidenskabelig Rejse til Litauen. Resultatet▼
▲sammenlignende Sprogvidenskab. Dette blev
heraf var hans vigtige »Handbuch der litauischen Sprache« (I Grammatik [1856], II▼
Læsebog med Folkedigte, Eventyr o. l. og Glossar [[1857]]). Da han imidlertid ikke kunde forsone▼
▲navnlig dyrkede slaviske Sprog. 1850 blev han Prof.
sig med de nationale og politiske Forhold i Prag, opgav han 1857 sin Stilling her og tog▼
imod et Professorat i Jena i sammenlignende Sprogvidenskab og gammeltysk Filologi. Her▼
▲hans Fag gik stiltiende over til Sanskrit og
virkede han da til sin Død. S. har, særlig gennem sit Hovedværk: »Compendium der▼
vergleichenden Grammatik der indogerman. Sprachen« (1861, 4. Opl. 1876), mere end nogen▼
anden sat sit Præg paa den sammenlignende Sprogvidenskabs Metode og Udvikling i Tiden▼
▲sprogvidenskabelig Rejse til Litauen. Resultatet
fra omtr. 1850—76. Karakteristisk for ham er den Maade, hvorpaa han vil bringe alt, hvad▼
der vedrører Sprogenes Liv, ind under en bestemt, mere ell. mindre vilkaarlig postuleret▼
▲litauischen Sprache« (I Grammatik [1856], II
Systematik, og særlig hans Forsøg paa at rekonstruere et forhistorisk Sprogtrin for vor Æt,▼
▲Læsebog med Folkedigte, Eventyr o. l. og Glossar
''Die indogermanische Ursprache'', ud fra hvilket han atter søger at forklare de enkelte▼
Sprogs Former. Der spores herved en afgjort påvirkning, dels fra Hegel’s Filosofi, dels fra▼
Naturvidenskaberne, hvilke han fra ung af havde interesseret sig for. Selve Sprogvidenskaben▼
▲Prag, opgav han 1857 sin Stilling her og tog
ansaa han for en Gren af Naturvidenskaberne. Foruden hans allerede nævnte Arbejder maa▼
▲imod et Professorat i Jena i sammenlignende
▲virkede han da til sin Død. S. har, særlig
Sprache« (i Petrograd-Akademiets Memoirer, 1859), ''Die deutsche Sprache'' (1860, 3. Opl. 1874),▼
Formenlere der polabischen Sprache« (1871). Sammen med F. F. A. Kuhn redigerede S. fra 1856▼
▲Sprachen« (1861, 4. Opl. 1876), mere end nogen
Tidsskriftet »Beiträge zur vergleich. Sprachforschung«; hertil og til »Zeitschrift für vergl.▼
▲Sprogvidenskabs Metode og Udvikling i Tiden
▲fra omtr. 1850—76. Karakteristisk for ham er
▲bestemt, mere ell. mindre vilkaarlig postuleret
▲rekonstruere et forhistorisk Sprogtrin for vor Æt,
▲hvilket han atter søger at forklare de enkelte
▲Sprogs Former. Der spores herved en afgjort
▲havde interesseret sig for. Selve Sprogvidenskaben
▲ansaa han for en Gren af Naturvidenskaberne.
▲Untersuchungen« (2 Bd, 1848—50), »Formenlere der
▲Märchen« (1854), »Zur (Morphologie der
▲Sprache« (i Petrograd-Akademiets Memoirer, 1859),
▲Sprachwissenschaft« (1863, 3. Opl. 1873), »Laut- und
▲Sammen med F. F. A. Kuhn redigerede S. fra 1856
▲Sprachforschung«; hertil og til »Zeitschrift für vergl.
▲Sprachf.« har han leveret ikke faa Bidrag.
== Kilder ==
* {{runeberg.org|salmonsen|2|21|0022.html Schleicher, August}}
{{FD|1821|1868|Schleicher, August}}
[[Kategori:Filologer fra Tyskland]]
[[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Salmonsens]]
| |||