August Schleicher: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
{{wikify}}
'''August Schleicher''' ([[19. februar]] [[1821]] i [[Meiningen]] – [[6. december]] [[1868]] i [[Jena]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[sprogforsker]].
 
Han [[studerede]] først i [[Leipzig]] og [[Tübingen]] teologi og ved siden deraf [[filosofi]] og [[orientalske sprog]], men opgav [[1843]] teologien og studerede nu i [[Bonn]] [[klassisk filologi]] og andre sprog. [[1846]] tog han her [[doktorgraden]] og [[Habilitation|habiliterede]] sig samme år som [[docent]] i [[sammenlignende sprogvidenskab]]. Dette blev nu hans egentlige fag, idet han som speciale navnlig dyrkede [[slaviske sprog]]. [[1850]] blev han [[professor]] ved [[Universitetet i Prag]], egentlig i klassisk filologi, men hans fag gik stiltiende over til [[sanskrit]] og sammenlignende sprogvidenskab. [[1852]] foretog han med understøttelse af [[Wien-Akademiet]] en sprogvidenskabelig rejse til [[Litauen]]. Resultatet heraf var hans vigtige ''Handbuch der litauischen Sprache'' (I [[Grammatik]] [[1856]], II Læsebog med [[folkedigt]]e, [[eventyr]] og lignende og [[glossar]] [[1857]]). Da han imidlertid ikke kunde forsone sig med de nationale og politiske forhold i [[Prag]], opgav han 1857 sin stilling her og tog imod et professorat i [[Jena universitet|Jena]] i sammenlignende sprogvidenskab og [[gammeltysk]] [[filologi]]. Her virkede han da til sin død.
 
Schleicher har, særlig gennem sit hovedværk: ''Compendium der vergleichenden Grammatik der indogermanischen Sprachen'' (1861, 4. oplag 1876), mere end nogen anden sat sit præg på den sammenlignende sprogvidenskabs metode og udvikling i tiden fra omtrendt 1850—76. Karakteristisk for ham er den måde, hvorpå han vil bringe alt, hvad der vedrører sprogenes liv, ind under en bestemt, mere eller mindre vilkårlig postuleret systematik, og særlig hans forsøg på at rekonstruere et forhistorisk sprogtrin for vor æt, ''Die indogermanische Ursprache'', ud fra hvilket han atter søger at forklare de enkelte sprogs former. Der spores herved en afgjort påvirkning, dels fra [[Hegel]]s [[filosofi]], dels fra [[naturvidenskaberne]], hvilke han fra ung af havde interesseret sig for. Selve sprogvidenskaben anså han for en gren af naturvidenskaberne. Foruden hans allerede nævnte arbejder må fremhæves: ''Sprachvergleichende Untersuchungen'' (2 bind, 1848—50), ''Formenlere der kirchenslawischen Sprache'' (1852), ''Litauische Märchen'' (1854), ''Zur Morphologie der Sprache'' (i [[Sankt Petersburg-Akademiet]]s memoirer, 1859), ''Die deutsche Sprache'' (1860, 3. oplag 1874), ''Die Darwinsche Theorie und die Sprachwissenschaft'' (1863, 3. oplag 1873), ''Laut- und Formenlere der polabischen Sprache'' (1871). Sammen med [[Adalbert Kuhn]] redigerede Schleicher fra 1856 [[tidsskriftet]] "Beiträge zur vergleichenden Sprachforschung"; hertil og til "Zeitschrift für vergleichenden Sprachforschung" har han leveret ikke få bidrag.
S. har, særlig gennem sit Hovedværk: »Compendium der
vergleichenden Grammatik der indogerman. Sprachen« (1861, 4. Opl. 1876), mere end nogen
anden sat sit Præg paa den sammenlignende Sprogvidenskabs Metode og Udvikling i Tiden
fra omtr. 1850—76. Karakteristisk for ham er den Maade, hvorpaa han vil bringe alt, hvad
der vedrører Sprogenes Liv, ind under en bestemt, mere ell. mindre vilkaarlig postuleret
Systematik, og særlig hans Forsøg paa at rekonstruere et forhistorisk Sprogtrin for vor Æt,
''Die indogermanische Ursprache'', ud fra hvilket han atter søger at forklare de enkelte
Sprogs Former. Der spores herved en afgjort påvirkning, dels fra Hegel’s Filosofi, dels fra
Naturvidenskaberne, hvilke han fra ung af havde interesseret sig for. Selve Sprogvidenskaben
ansaa han for en Gren af Naturvidenskaberne. Foruden hans allerede nævnte Arbejder maa
fremhæves: ''Sprachvergleichende Untersuchungen'' (2 bind, 1848—50), »Formenlere der
kirchenslawischen Sprache« (1852), ''Litauische Märchen'' (1854), »Zur (Morphologie der
Sprache« (i Petrograd-Akademiets Memoirer, 1859), ''Die deutsche Sprache'' (1860, 3. Opl. 1874),
''Die Darwinsche Theorie und die Sprachwissenschaft'' (1863, 3. Opl. 1873), »Laut- und
Formenlere der polabischen Sprache« (1871). Sammen med [[F.F.A. Kuhn]] redigerede S. fra 1856
Tidsskriftet »Beiträge zur vergleich. Sprachforschung«; hertil og til »Zeitschrift für vergl.
Sprachforschung« har han leveret ikke få bidrag.
 
== Kilder ==