Alemannere: Forskelle mellem versioner

Før alamannerne blev nævnt på Caracallas tid vil man søge forgæves efter dem i den moderat detaljerede geografi for det sydlige Tyskland, som Klaudios Ptolemaios skrev på [[græsk]] på midten af andet århundrede i sit værk ''Geografike hyfegesis''. Det er sandsynligvis på denne tid, at folk, som senere brugte det navn, blev kendt under andre betegnelser.<ref>Ptolemaios’ beskrivelse har en del begrænsninger. Øvre Germania og Nedre Germania er nævnt ved navn, men kun som specifikke distrikter af ''GalliaGallien Belgica'' (2.8), grænsen mellem dem var en uidentificeret flod, Obruncus. Regionen er gentaget igen under Tyskland, men denne gang nævner han ikke romerske grænser. ''Germania Superior'', ''Agri Decumates'' og ''limes'' kan ikke blive fundet her, selv om de med sikkerhed eksisterede på hans tid. «Germania Magna» er fundet inden for Rhinen, Donau, Wisła og breddene af «Oceanus Germanicus». De fleste stammer mangler eller omtales uden navn. Main er ikke her, heller ikke Bodensøen. Donau strømmer fra Alperne, Rhinen bøjer sig ikke syd over ret ved Schwaben. Ptolemaios’ ''Germania'' er som et surrealistisk billede af sig selv, nøjagtig kun om du følger bestemte kendte linjer, men det samlede billede er meget forvrænget.</ref>

Ariovistus var blevet involveret i en invasion af [[GalliaGallien]] efter som germanere stræbte efter at bosætte sig der. Med den hensigt at erobre den strategiske by Vesontio koncentrerede han sine styrker ved Rhinen i nærheden af [[Bodensøen]], og da svebere kom til, krydsede han floden. Gallerne havde tilkaldt romerne til militær hjælp. Cæsar okkuperede byen og besejrede germanene foran dens mure, nedslagtede det meste af den germanske hær, mens den forsøgte at flygte tilbage over floden (''1.36ff''). Han forsøgte ikke at forfølge dem og efterlod det, som var tilbage af den germanske hær, på den anden side af Rhinen.