|
I [[græsk mytologi]] er heltene specielt begunstigede af [[gud]]erne, men ikke udødelige. Mest kendt er [[Odysseus]], [[Achilleus]] og [[Herakles]].
En af [[Sparta]]s generaler, '''[[Brasidas''']], sørgede for, at spartanerne beholdt kontrollen over Amfipolis under slaget om byen i 422 f.Kr, hvor han selv blev dræbt. Han blev dyrket som helt i Amfipolis efter sin død, og fejret med årlige lege og [[ofring]]er. <ref>http://www.heritage-history.com/www/heritage.php?Dir=characters&FileName=brasidas.php</ref> General '''[[Lysander''']], også fra Sparta, blev efter sin død i 395 f.Kr dyrket som en gud i flere [[bystat]]er, og [[Samos]] kaldte sin Hera-[[festival]] ''Lysandreia''. <ref>http://www.gtp.gr/LocInfo.asp?infoid=68&code=EGRNSA2&PrimeCode=EGRNSA2&Level=5&PrimeLevel=5&IncludeWide=0&LocId=8344</ref>
Så godt gik det ikke for en tredje spartansk krigshelt, '''[[Pausanias''']], der førte den græske hær til sejr over persernes general Mardonius under slaget ved [[Plataiai]] i 479 f.Kr. Han frigav persiske tjenestemænd og slægtninge af [[Xerxes 1. af Persien]], og sendte dem til kongen med et brev, som tilbød Xerxes både Sparta og resten af [[Grækenland]], hvis han selv måtte gifte seg med kongens datter. Til sidst blev han kaldt hjem til Sparta under mistanke om [[forræderi]], men søgte tilflugt i et [[tempel]]. [[Efor]]erne satte imidlertid vogtere foran dørene, og da Pausanias til sidst vaklede ud af templet, var han så afkræftet af sult, at han faldt død om.
I [[Athen]] fik den klassiske heltedyrkelse et sidste opsving efter [[slaget ved Marathon]] i 490 f.Kr, men allerede det følgende år blev sejrherren og helten '''[[Miltiades''']] tiltalt for forræderi og idømt en drakonisk [[bøde]] på 50 talenter. Det kunne han naturligvis ikke betale, og han blev sat i [[fængsel]], hvor han snart døde af [[koldbrand]]. Den anden store helt fra [[perserkrigene]], Athens ypperste politiker, '''[[Themistokles]]''', blev [[Ostrakisme|ostrakiseret]] og gik i [[eksil]] på [[Argos]], men dernæst mistænkt for forræderi, og så sig tvunget til at søge tilflugt hos kong Artaxerxes 1. I persisk tjeneste blev han [[guvernør]] i [[Magnesia]] frem til sin død i 459 f.Kr. <ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 181)</ref>
== Kilder og henvisninger ==
|
