Paradigme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 3:
Mens paradigme tidligere alene blev brugt i videnskabelig sammenhæng, hvor det betegner den helt overordnede ramme for gyldighed af omverdens-fortolkninger, ses udtrykket i dag ofte at blive brugt synonymt med 'verdensanskuelse' eller endog 'synsvinkel'. Mens den [[Modernisme|moderne]] videnskab forestiller sig, at ét paradigme må være sandt, opererer mere [[postmoderne]] videnskabsteori med ikke-konkurrerende sameksistens af mangfoldige, hinanden gensidigt udelukkende paradigmer.
 
Paradigmer sættes ofte i forbindelse med den amerikanske videnskabsfilosof [[Thomas Kuhn]] (1922-1996). I værket Structure of scientific revolutions fra 1962 formuleres begrebet, i denne betydning for første gang, og værket fik senere stor udbredelse. Her opfattes et paradigme som en samling af opfattelser og argumenter, der deles af en gruppe af forskere. Paradigmebegrebet er populært, men anvendes ofte i en betydning, der afviger fra den oprindelige formulerede af Kuhn. En generel nutidig, videnskabelig, opfattelse er, at et paradigme er mønsterdannende og identificeret ved nogle grundlæggende tankeformer og antagelser omkring videnskaben og virkeligheden. Et paradigme er en sammenhængende teoridannelse og et overordnet verdensbillede, som deles af et videnskabeligt fællesskab. Det er derfor muligt at identificere forskellige paradigmer indenfor videnskabelige domæner, hvor paradigmer eksempelvisvis kan bestå af [[epistemologiske]] retninger, som eksempelvis et [[hermeneutisk]] paradigme indenfor [[humaniora]].
 
En anden betydning af '''paradigme''' er ''forbillede''. Et eksempel er fra Islam, hvor Muhammeds sunna (sædvane) beskrevet i Hadith-samlingerne, står som et paradigme for alle muslimer.