Forskel mellem versioner af "Bruger:Gevin/Sandkasse"

2.257 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
ingen redigeringsopsummering
(-)
{{Infoboks delstat i Østrig
|navn=Vorarlberg
|billede_kort= Austria vbg.svg
|land= Østrig
|hovedstad= Bregenz
|areal= 2.601
|indbyggertal= 371.449
|indbyggertal_år= 2012
|befolkningstæthed= 142
|officielle_sprog= Tysk
|leder_titel= Landeshauptmann
|leder_navn= Markus Wallner ([[ÖVP]])
|websted= www.vorarlberg.gv.at
|symbol= Vorarlberg CoA.svg
|symbolstørrelse=
|symboltekst=
|flag= Flag of Vorarlberg.svg{{!}}border
|flagstørrelse=
|flagtekst=
|fodnoter=
}}
'''Vorarlberg''' er den vestligst beliggende delstat i [[Østrig]] og ligger mellem [[Bodensee]], [[Rhinen]] og [[Arlbergpasset]].
Vorarlberg grænser mod [[Tyskland]] ([[Bayern]]), [[Schweiz]] ([[St. Gallen (kanton)|St. Gallen]] og [[Graubünden]]) og [[Liechtenstein]] samt den østrigske delstat [[Tyrol (delstat)|Tyrol]].
Delstatens navn Vorarlberg betyder på dansk "foran Arlberg" og stammer fra 1750, da [[Maria Theresia|Maria Theresia af Østrig]] og [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Joseph II.]] som led i den store statsreform af Østrig besluttede at sammenlægge 24 små lande under én samlet forvaltningsenhed.<ref>[http://www.vorarlberg.at/vorarlberg/geschichte_statistik/geschichte/landessymbole/landesname.htm Delstatens Vorarlbergs hjemmeside, Geschichte - Landessymbole, Landesname]</ref>
 
Vorarlberg har et samlet areal på 2.601 km² og er Østrigs næstmindste delstat efter Wien.<ref>[http://www.statistik-austria.at/web_de/static/k01_054400.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 37</ref> 35,2 % af delstaten er dækket af skov, 24,4 % er bjergområder, 16,5 % er landbrugsareal og 3,3 % af arealet er bebygget.<ref>[http://portal.wko.at/wk/dok_detail_file.wk?angid=1&docid=1143536&stid=506825 Wirtschaftskammer Vorarlberg, Vorarlberg in Zahlen 2012, s. 7]</ref> Af Vorarlberg 232 km statsgrænse er grænsegrænsen til Liechtenstein 35 km, til Schweiz 107 km og til Tyskland udgør gænsengrænsen 110 km. Mod øst grænser Vorarlberg til Tyrol med en grænselængde på blot 69 km.<ref>[http://www.vorarlberg.at/pdf/vorarlbergkompakt.pdf Præsentationspjecen "Vorarlberg Kompakt"]</ref> Forbindelsen til Tyrol og resten af Østrig er adskilt af [[Arlberg]]passet (1.793&nbsp;m).
 
Landskabsmæssigt er Vorarlberg præget af den vestligste del af de [[Nordlige Kalkalper]] i [[Østalperne]] med bjerggrupperne [[Bregenzerwaldgebirge]] og [[Lechquellengebirge]] samt [[Silvretta]] og [[Rätikon]] mod syd. Mod østvest, hvor også den største befolkningstæthed findes, ligger Rhindalen, der i nord udgår fra [[Bodensøen]] og i syd ender ved trelandegrænsen mellem Liechtenstein, Schweiz og Østrig, der samtidig er Østrigs vestligste punkt. 76 % af Vorarlbergs befolkning bor i Rhindalen, der kun udgør 28 % af delstatens samlede areal.<ref>[http://www.statistik-austria.at/web_de/static/k37_054436.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 500-502</ref> Mod sydøst ligger [[Silvretta]]-bjergkæden, hvor også Vorarlbergs højeste bjerg [[Piz Buin]] (3.312 m) ligger. Grænsen mellem Østrig og Schweiz krydser toppen af Piz Buin. I Silvretta udspringer [[Ill (Vorarlberg)|Ill-floden]] og danner mod nordvest en floddal, hvor Bludenz og Feldkirch ligger, inden floden udmunder i Rhinen nordøst for Feldkirch.
 
I delstatens nordøstlige hjørne ligger [[Kleinwalsertal]] med kommunen [[Mittelberg (Vorarlberg)|Mittelberg]], der på grund af dens beliggende i [[Allgäuer Alperne]] ikke har direkte vejforbindelse fra Østrig. Byerne i Kleinwalsertal kan kun nås via vej fra [[Bayern]], og de har både tysk og østrigsk postnummer.
 
Største byer målt på indbyggertal i Vorarlberg er (indbyggertal pr. 31.12.2012):
 
* Dornbirn (46.571)
* Feldkirch (31.182)
* Bregenz (28.157)
* Bludenz (13.815)
* Lustenau (21.360)
 
=== Bjerge ===
[[Fil:Piz Buin vom Ochsentaler Gletscher HQ.jpg|thumb|250px|Piz Buin set fra Ochsentaler gletsjeren]]
I det sydøstlige hjørne af Vorarlberg, ligger delstatens højeste bjerg [[Piz Buin]] (3.312 m) på grænsen til Schweiz i bjergkæden [[Silvretta]]. Nordvest for Silvretta ligger bjergkæden [[Rätikon]], der udgør den geologiske grænse mellem [[Østalperne]] og [[Vestalperne]], og nord for Silvretta ligger bjergkæden [[Verwall]] på grænsen til [[Tyrol (delstat)|Tyrol]].
 
Længere nordligt ligger bjerggrupperne [[Lechquellengebirge]] og [[Bregenzerwaldgebirge]] i de [[Nordlige Kalkalper]].
* [[Pfänder]] (Allgäuer Alperne), 1.064 m
 
Vorarlberg er i øst forbundet til det øvrige Østrig gennem 3 bjergpas: [[Arlberg]], [[Hichtannberg]] (mellem Allgäuer Alperne og Lechquellengebirge) og [[Bielerhöhe]] (i Silvretta mellem [[Montafon]] og [[Paznauntal]]).
 
=== Floder og søer ===
[[Fil:Hohes Rad und Stausee.jpg|thumb|250px|Silvretta-Stausee]]
Rhinen er Vorarlbergs største flod, som danner statsgrænse til Schweiz og Liechtenstein. [[Ill]] er delstatens næstvigtigste flod, der flyder gennem Montafon og [[Walgau]] inden den munder ud i Rhinen ved [[Meiningen (Vorarlberg)|Meiningen]] nordøst for Feldkirch. [[Bregenzer Ach]] og [[Dornbirner Ach]], der afvander store dele af [[Bregenzerwald]], er også vigtige floder. [[Lech]] udspringer i Lechquellengebirge og flyder mod øst til Tirol, hvorefter floden fortsætter gennem Bayern og udmunder i [[Donau]].
 
Bodensøen er Vorarlbergs største sø, hvoraf 28 km af søens bred ligger i delstaten. Øvrige søer i Vorarlberg er opdæmmede søer ifm. kraftværker. De vigtigste af disse er [[Lünersee]] (1.65 km²), [[Stausee Kops]] (1,0 km²) og [[Silvretta-Stausee]] (1,31 km²).
Vorarlberg har 371.449 indbyggere (2012), hvilket svarer til 4,4 % af Østrigs befolkning. Vorarlberg er dermed befolkningsmæssigt Østrigs næstmindste delstat. Antallet af udlændinge udgør 13,4 %. Største udenlandske befolkningsgrupper er fra [[Tyrkiet]] (26 % af udlændinge), [[Tyskland]] (26 %), tidligere [[Jugoslavien]] (18,5 %), [[Schweiz]] (4 %) og [[Italien]] (3,7 %).<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 52</ref>
 
Befolkningstallet har siden 1869 udviklet sig således i delstaten SalzburgVorarlberg:<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 40</ref>
 
* 1869: 102.702
* 1991: 331.930
 
Befolkningsfremskrivningen i Vorarlberg viser, at der i 2030 vil være 399.079 indbyggere og i 2050 412.015. Befolkningsvæksten fra 2012 til 2050 vil derfor udgørevære 11 %. Andelen af ældre over 5660 år forventes at udvikle sig fra 1621,2 % af befolkning til 3533,3 %. Andelen af indbyggere i aldersgruppen 15-5960 år forventes af falde fra 6362,14 % i 20062012 til 2852,28 % i 2050.<ref>[http://www.statistikvorarlberg.gv.at/web_devorarlberg/geschichte_statistik/statistik/landesstatistik/weitereinformationen/staticbevoelkerung/k02_054401prognosen.pdfhtm StatistikVorarlberg AustriaLandesstatistik: StatistischesBevölkerungsprognose] Jahrbuch(hentet 20.10.2013], s). 54</ref>
 
I følge folketællingen fra 2001 er 78 % af Vorarlbergs befolkning tilhængere af den [[romerskkatolske kirke]], 2,2 % bekender sig til den [[protestantisme|protestantiske kirke]], 8,4 % bekender sig til [[islamisme]] og % bekender sig ikke til en trosretning.<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 57</ref>
 
== Historie ==
Den første større bosættelse af mennesker inden for Vorarlbergs område finder sted omkring 1500 f.kr. omkring det nuværende Bregenz. Omkring 400 f.kr. bosætter den [[kelterne|kelterstammen]] ''Brigantier" sig i Vorarlberg.
 
Omkring 15 f.kr. bliver Vorarlberg erobret af [[Romerriget|romerne]] og bliver en del af provinsen [[Raetia]]. Den vigtigste bosættelse med 1.500 indbyggere er ''Brigantium'' (benævnt efter kelterstammen Brigantier), der senere bliver til Bregenz. Romerne anlægger desuden flere transitveje gennem Vorarlberg. I 259 e.kr. bliver Brigantium ødelagt af [[Alemanner]]ne, men geniobyggesgenopbygges atter.
 
Alemannerne begynder herefter at etablere flere bosættelser i Vorarlberg og fortrænger den [[Rætoromansk (sprog)|rætoromanske]] befolkning. Mellem 610 og 612 omvender de [[Irland|irske]] [[missionær]]er [[Gallus]] og [[Kolumban]] Vorarlberg til [[kristendom]]enmen, og i [[719]] bliver [[Fyrsteabbediet St. Gallen|Klosteret i St. Gallen]] grundlagt.
 
På samme tid liggerkommer Vorarlberg under [[Franken|frankisk]] herredømme og bliver i [[843]] en del af [[Østfranken|det østfrankiske rige]].
 
=== Middelalder ===
I middelalderen blev områdets nuværende østgrænse ved Arlberg fastlagt. Vorarlberg var opdelt i områder , der blev blev forvaltet af grever. Grevskabet Bregenz blev indtil midten af det 12. århundrede regeret af adelsslægten [[Udalrichinger]], der gennem deres slægtskab med [[karolingerne]] fik ejerskabet af grevskabet.
 
Greverne af Bregenz og Klosteret i St. Gallen udviklede sig til bitre rivaler, der nåede et højdepunkt i 1170'erne, da Klosteret i St. Gallen under [[investiturstriden]] tog kejser [[Henrik 4., tysk-romersk kejser|Henrik IV.]]'s parti, mens greverne i Bregenz stod på pave [[Pave Gregor 7.|Gregor VII.]]'s side. Den [[Schwaben (stammehertugdømme)|schwabiske]] [[Welf]]-slægt stod i forbund med pavemagten, og da [[Welf 1. af Bayern|Welf IV.]] gennemførte et felttogt langs Rhinen i [[1079]] annekterede han Klosteret i St. Gallens besiddelser og gav dem til sine klostre [[Weingarten Kloster]] og [[Kloster Hofen]] (det nuværende [[Friedrichshafen]]).
 
[[Fil:Feldkirch Schattenburg.jpg|thumb|250px|Schattenburg i Feldkirch]]
I [[1150]] døde greve Rudolf af Bregenz og dermed den sidste mandlige gren af Udalrichinger-slægten. Grevskabet fordeltes mellem svigersønnen Pfalzgreve [[Hugo 1. af Thübingen|Hugo I. af Thübingen]] og den fjernere slægtning [[Rudolf von Pfullendorf]]. Da Pfalzgreve Hugo døde i [[1182]] overlod han Pfalzgrevetitlen og alle Tübinger-besiddelserne til den ældste søn Rudolf. Hans anden søn [[Hugo von Montfort|Hugo]] overtog i stedet Bregenzer-arven. Hugo grundlagde omkring år 1200 byen Feldkirch og opførte omkring år 1260 borgen [[Schattenburg]].<ref>[http://feldkirch.at/stadtmarketing/tourismus/historisches/stadtgeschichte-feldkirchs www.feldkirch.at, Stadgescichte Feldkirch]</ref> Han tilegnede sig i [[1206]] adelsnavnet [[Montfort (adelsslægt)|von Montfort]].<ref>[http://www.aeiou.at/aeiou.encyclop.v/v885304.htm Austria-Forum aeiou, Vorarlberg]</ref>
 
Bregenz grundlæggges som by i midten af det 13. århundrede, mens Bludenz opstår i perioden mellem [[1264]] og [[1268]].<ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 700-1500: Die Erschließung des Landes]</ref>
 
Hugos 2 sønner, Hugo II. og Rudolf delte deres fædrene arv i 2 dele, og omkring 1270 delte Montfort-greverne sig tre linjer. I [[1338]] uddøde Bregenzer-linjen af MntfortMontfort-greverne, og greskabetgrevskabet Bregenz deltes mellem de to øvrige linjer. I [[1337]] indgik den ene af de to resterende grevefamilier, Montfort-Feldkirch-linjen en alliance med herugernehertugerne af Østrig, og [[Habsburg]] fik dermed indflydelse i dele af Vorarlberg. I [[1363]] øgedes Habsburgernes indflydelse i området, da [[Rudolf 4. af Østrig|Rudolf IV. af Østrig]] købte adelsslægten Thumb von Neuburgs besiddelser samtidig med at Rudolf havde erhvervet Tyrol. I de følgende 500 år faldt flere og flere herskaber og grevskaber i Vorarlberg i Habsburgernes hænder.<ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 700-1500: Das Werden des Österreichischen Landes Vorarlberg]</ref> Frem til [[1752]] var områderne i Vorarlberg underlagt den kejserlige administration i [[Innsbruck]].
 
I [[1391]] etableres den første [[stænderforsamling]], der adskilte sig fra Østrigs øvrige forsamlinger ved, at kun borgere og bønder, og dermed ikke adel og gejstlige, kunne deltage i forsamlingerne. Landdagsforsamlingerne var baseret på sædvaneret, og fungerede frem til 1808. <ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 1501 - 1944; Vorarlberger Landesverfassungen des 19. und 20. Jahrhunderts]</ref>
 
=== Statsreformer ===
[[Fil:Josef Hickel Portrait Josef II.jpg|thumb|Josef II. samlede administrationen af Vorarlberg]]
Med [[Maria Theresia af Østrig|Maria Theresias]] statsreformer oprettedes nye rets- og administrationskredse.<ref>[http://www.aeiou.at/aeiou.encyclop.v/v885304.htm Austria-Forum aeiou, Vorarlberg]</ref>, og [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Josef II.'s]] reformer af Østrig betød fra 1780'erne, at der kom kirkelige reformer med lukning af klostre og ordner, samt en forvaltningsreform, der bl.a. betød at administrationen af Vorarlberg blev samlet under [[Vorderösterreich]] i [[Freiburg am Breisgau]]. Administrationen blev imidlertid flyttet tilbage til Innsbruck, og Vorarlberg kom sammen med Tyrol under [[Bayern|bayerisk]] herredømme [[1805]] - [[1814]] som følge af [[Freden i Pressburg (1805)|Freden i Bratislava]] efter [[Den tredje koalition]].
 
 
=== Det 20. århundrede ===
Efter det habsburgske monarks sammenbrud i [[1918]] udskilte Vorarlberg sin forvaltning fra Tyrol, og den provisoriske landsformsamlinglandsforsamling besluttede den [[3. november]], at Vorarlberg skulle være et selvstændigt land inden for rammerne at [[Tysk-Østrig]]. Vorarlberg iværksætte imidlertid en folkeafstemning om at indlede forhandlinger med Schweiz om indlemmelse i nabostaten. Folkeafstemningen i [[1919]] viste, at knap 80 procent af befolkningen støttede denne ide. Schweiz havde imidlertid en begrænset interesse i en sammenslutning, bl.a. fordi det kunne betyde en forskydning i den sproglige og kulturelle balance i Schweiz. Det kom derfor aldrig til forhandlinger mellem de to lande.<ref>Zöllner, s. 498</ref> Med [[Saint-Germain-traktaten]]s fastlæggelse af Østrigs grænser i 1919 blev diskussionen om Vorarlbergs statstilhørsforhold endeligt standset. Vorarlberg forblev en del af Østrig.
 
Efter Østrigs [[Anschluss]] til [[Nazi-Tyskland]] i marts [[1938]] blev Vorarlberg lagt sammen med Tyrol i Reichsgau [[Tyrol-Vorarlberg]]. Hovedkvarteret lå i Innsbruck og var underlagt ledelsen i [[München]]. [[Nationalsocialisme]]n havde umiddelbart ikke det store fodfæste i Vorarlberg før Anschluss. I marts 1938 havde [[NSDAP]] godt 4.000 medlemmer i Vorarlberg, hviklethvilket var under gennemsnittet i Østrig. Vorarlbergerne og tyrolernes forhold til NSDAP ændrede sig i løbet af årene. I 1942 var Tirol-Vorarlberg med 70.348 partimedlemmer den østrigske gau, der havde flest NSDAP-medlemmer i forhold til befolkningstallet.<ref>[http://www.tirol.gv.at/kunst-kultur/landesarchiv/glossar/archivglossar-n/ Tiroler Landesarchiv] </ref>
 
Efter [[2. verdenskrig]] blev Vorarlberg sammen Tyrol en del af den [[Frankrig|franske]] [[Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig|besættelseszone]]. Den [[25. november]] [[1945]] afholdtes det første demokratiske Landdagsvalg i Vorarlberg efter krigen, og besættelsesmagten overgav løbende mere kontrol til delstaten. Med den [[Østrigske Statstraktat]] og dannelse af den 2. østrigske republik blev Vorarlberg én af Østrigs 9 [[Østrigs delstater|delstater]].
 
Økonomisk stod Vorarlberg i en svær situation efter krigen. Mangel på roststofråststof og arbejdskraft, samt handelsrestriktioner hæmmede et industrielt opsving. Men Vorarlsbergs tekstilindustri fik hurtigt en opblomstring og i begyndelsen af 1950'erne havde Vorarlberg i store træk overvundet efterkrigstidenefterkrigstidens problemer. I [[1951]] var halvdelen af beskæftigesenbeskæftigelsen i den industrielle sektor, mens den anden halvdel var beskæftiget inden for landbrug og tjenesteerhverv med en nogenlunde ligelig fordeling.<ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 1945 - 2005; Die strukturelle Entwicklung der Vorarlberger Wirtschaft seit 1945]</ref> I 1950'erne stod Vorarlberg for en fjerdedel af Østrigs samlede tekstileksport <ref>Zöllner, s. 566</ref>
 
Krisen i 1970'erne betød imidlertid en ændring i Vorarlsbergs industristruktur. Fra at tekstilindustrien i [[1969]] udgjorde 70 % af industriproduktionen udgjorde den kun 8 % i [[2009]]. I dag er det jern- og metalindustri , som har den største andel på 50 pct.<ref>[http://www.vorarlberg.at/pdf/vorarlbergkompakt.pdf Vorarlberg Kompakt, s. 9]</ref>
 
== Politik ==
[[Fil:Landtag Vorarlberg.jpg|thumb|250px|Landdagen i Vorarlberg]]
Vorarlbergs [[Landdag (Østrig)|landdag]] har 36 medlemmer, der vælges for en 5-årig periode. [[Delstatsregering (Østrig)|Delstatsregeringen]] består af 7 medlemmer og sammensættes efter majoritet, dvs. at det største parti eller en koalition danner regeringen.
 
 
== Administrativ inddeling ==
[[Fil:Bregenz Luftbild.jpg|thumb|250px|Bregenz]]
Bregenz er delstatens hovedstad, hvor Landdagen og delstatsregeringen har sæde. Bregenz har et indbyggertal på 28.157 (2012).
 
Vorarlbergs 96 [[kommune]]r (''Gemeinden'') er fordelt i fire bezirke, som er opkaldt efter deres forvaltningssteder (indbyggertal pr. 2012<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 43</ref>):
* [[bezir Bludenz|Bludenz]] (61.239)
* [[bezirk Dornbirn|Dornbirn]] (82.541)
* [[bezirk Feldkirch|Feldkirch]] (100.398)
 
Der er ingen [[statutarbyer]] i Vorarlberg.
 
Forvaltningen er i Vorarlberg traditionelt organiseret decentralt, hvilket hønger sammen med, at Vorarlberg indtil 1918 ikke var et selvstændigt land. Der var derfor ingen delstatshovedstad (idet denne i mange år var placeret i Innsbruck). Forvaltningen blev derfor fordelt ud på de største byer. Selvom Bregenz er sæde for landdagen, indtager den som den tredjestørste by ikke samme centrale rolle som hovedstæderne i den øvrige delstater i Østrig.
 
== Kilder ==
3.120

redigeringer