Christoffer Columbus: Forskelle mellem versioner

Tyve byer i [[Spanien]] og femten i [[Italien]] siges at påstå, at Columbus blev født i deres by. Selv oplyste han i sit [[testamente]], at han var født i [[Genova]]. Han bevilgede nemlig penge til byen, så der altid skulle stå et hus der, hvor medlemmer af familien Columbus kunne bo, for "jeg rejste fra den by, og dér var det, jeg blev født".<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 21-3), forlaget Schibsted, Oslo 2006, ISBN 82-516-2302-2</ref>

 

 

Som fjortenårig tog Columbus til søs. Intet tyder på, at han nogensinde var kaptajn, før han blev udnævnt til "[[Admiral (søofficer)|admiral]] over oceanet", men han havde været sømand, opkøber og handelsagent for genovesiske firmaer i 25 år. I en alder af 25 flyttede han til [[Lisboa]], hvor hans bror Bartolomeo solgte søkort og bøger fra en kiosk ved havnen, lige ved et torv, hvor der blev solgt [[afrika]]nske [[slaveri|slaver]]. Columbus lærte sig der at tegne kort, og læste bøger om historie og [[geografi]], som han fyldte med egne notater. Særligt var han optaget af Pierre d'Aillys ''Imago Mundi''.<ref>[http://www.henry-davis.com/MAPS/LMwebpages/238.html 238 Pierre d'Ailly's World Map in his Ymago Mundi , 1410<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I kapitlet om [[Jorden]]s omkreds regnede han ud, at den er på 30.192&nbsp;km, og tilføjede: "Dette er sandheden." I virkeligheden er der tale om 40.000&nbsp;km. Denne fejlberegning blev årsag til, at han senere aldrig forstod, hvor han var, da han havde krydset [[Atlanterhavet]].<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 41-4)</ref> Han støttede sig også til [[Ptolemæus]], der i sin geografi var kommet til en omkreds på 33.000&nbsp;km.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 49)</ref> Svaret lå ellers lige for. [[Eratosthenes]] havde allerede i [[antikken]] beregnet Jordens omkreds til 44.400&nbsp;km, og han blev refereret i de bøger, Columbus studerede. Men Columbus holdt sig til de tal, der passede ham selv bedst. Da han skulle beregne [[Asien]]s størrelse, mente han, det var så stort, at Atlanterhavet næppe kunne være bredere end 60 grader. Men hvor meget er så en [[breddegrad]]? I Columbus' bøger havde [[Aristoteles]] et svar, der kun afveg tolv meter fra den virkelige værdi, men det blev for bredt for Columbus. I ''Imago Mundi'' fandt han en arabisk geograf, der beregnede 56 arabiske [[mil]]e mellem to breddegrader ved [[ækvator]]. Columbus satte det lig med 56 romerske mile. Men arabiske mile er meget længere, sådan at deres grader var ligeså brede som hos Aristoteles. Columbus kom dermed frem til, at afstanden mellem [[Europa]] og Asien højst kunne være 4.000&nbsp;km – men i virkeligheden er afstanden den femdobbelte.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 49-50)</ref>